Myndigheder hylder kinesere i italiensk by for enestående corona-indsats

Når italienske Prato har langt færre coronasmittede end mange andre byer i landet, skyldes det i høj grad byens 50.000 kinesiske indbyggere

I den italienske by fremhæves de 50.000 kinesiske indbyggere af de lokale sundhedsmyndigheder som et eksempel til efterfølgelse i kampen mod coronavirus.
I den italienske by fremhæves de 50.000 kinesiske indbyggere af de lokale sundhedsmyndigheder som et eksempel til efterfølgelse i kampen mod coronavirus. Foto: Flavio Lo Scalzo/Reuters/Ritzau Scanpix.

Man kan vel næppe forestille sig mere oplagte syndebukke under coronakrisen end de kinesere, der bor i Italien. Født og opvokset i det land, hvor coronavirussen havde sit udspring, og nu bosat i det land, hvor virussen har kostet flest menneskeliv: 13.155 indtil videre.

I begyndelsen af februar kunne Amnesty International da også berette om en ”bølge af fremmedhad” mod kinesere, som skyllede igennem Italien. Men i byen Prato i Toscana-regionen har piben nu fået en anden lyd. Det skriver det internationale nyhedsbureau Reuters.

I byen fremhæves de 50.000 kinesiske indbyggere af de lokale sundhedsmyndigheder som et eksempel til efterfølgelse i kampen mod coronavirus.

”Vi frygtede, at kineserne i Prato var problemet, men i virkeligheden har de gjort det meget bedre end os (italienerne, red.),” siger Renzo Berti, der er direktør på forebyggelsesinstituttet i Toscana, til Reuters.

Der er ifølge direktøren ikke ét eneste smittetilfælde blandt alle de kinesiske borgere, som udgør en fjerdedel af Pratos indbyggere. En stor del af æren tilfalder derfor dem, når kun 62 per 100.000 indbyggere er smittede med covid-19, siger han. Til sammenligning er tallet 115 for hele Italien.

Men hvad gjorde de bosiddende kinesere så, siden de nu bør tjene som forbillede?

Allerede i slutningen af januar – tre uger før Italiens første konstaterede smittetilfælde – gik mange kinesere i selvvalgt isolation og spredte budskabet om, at folk burde blive hjemme. Mange var netop hjemvendt fra Kina, hvor de havde fejret nytår, og de vidste derfor, hvad der sandsynligvis var på vej.

Så mens italienerne levede deres liv som hidtil – gik på caféer, barer og tog på skiferie – lukkede kineserne deres butikker ned og forsvandt fra gadebilledet.

En af dem var Luca Zhou, en kinesiskfødt forretningsdrivende, der eksporterer italiensk vin til hjemlandet. Han fløj til Prato fra Kina den 4. februar og satte straks sig selv i 14 dages karantæne, afskåret fra sin hustru og voksne søn.

”Vi havde set, hvad der skete i Kina, og vi var bange for, at der skulle ske os selv, vores familie og vores venner noget,” siger den 56-årige forretningsdrivende og understreger, at de italienske myndigheder ikke tog kontakt til ham.

Den 56-årige forretningsdrivende Luca Zhou gik straks i 14 dages selvvalgt karantæne, da han landede i italienske Prato efter en tur til hjemlandet Kina.
Den 56-årige forretningsdrivende Luca Zhou gik straks i 14 dages selvvalgt karantæne, da han landede i italienske Prato efter en tur til hjemlandet Kina. Foto: Maurizio Ciampolini/Reuters/Ritzau Scanpix

Da Luca Zhous selvvalgte karantæne var overstået, iførte han sig maske og handsker, når han færdedes i offentligheden.

”Mine italienske venner kiggede underligt på mig. Jeg prøvede at forklare dem, at de skulle bære dem... men de forstod det ikke,” siger han.

Der er ifølge Reuters eksempler på, at italienernes laissez faire-tilgang til coronavirussen fik flere kinesere til at sende deres børn til Kina i slutningen af februar, da smitte- og senere dødstilfældene begyndte at ramme Italien.