Hjernerystelse
Hjernerystekse er, når man slår eller rykker hovedet så voldsomt, at hjernen bogstaveligt talt rystes rundt og rammer indersiden af kraniet. Når der opstår forstyrrelser i hjernens funktioner som resultat af dette, så kalder vi det hjernerystelse. Man behøver ikke at have oplevet et direkte slag mod hovedet for at få hjernerystelse. Hovedprincippet er, at kraniet for eksempel roterer hurtigt nok til, at hjernen påvirkes med en kraft og efterfølgende skade.
NY SÆRAVIS: Læs mere om den forunderlige hjerne i særavisen her
Mere end 25.000 danskere får hvert år hjernerystelse. Omtrent hver 10. oplever langvarige og livsændrende følgevirkninger.
Et nyt stort studie i 2018 viste sammenhængen mellem hovedskader og øget risiko for demens. Ved en hjernerystelse øges risikoen med 17 procent, mens den ved kraniebrud øges med 35 procent.
Demens
Demens er en paraplybetegnelse for den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, som mindst halvdelen af alle mennesker med demens lider af. Demens kan dog være forårsaget af mere end 200 forskellige sygdomme.
Det er en myte, at demens udelukkende skyldes det at blive ældre. Risikoen for demens stiger med alderen, men skyldes altid sygdom.
Det er kun meget få af de sygdomme, som giver symptomer på demens, som kan helbredes helt. De fleste af sygdommene kan dog behandles i større eller mindre grad.
Som hovedregel er demens ikke arveligt. Ved Alzheimers skyldes omkring 2-3 procent arvelighed, mens den er væsentligt højere ved frontotemporal, hvor arveligheden ligger på omkring 40 procent. Frontotemporal demens er en fællesbetegnelse for en række forholdsvis sjældne sygdomme, som kun udgør 5-10 procent af alle demente.
Hjernen påvirkes forskelligt alt efter, hvilken type sygdom der er tale om.
Cirka 36.000 danskere har en demensdiagsnose, men det anslås at 89.000 danskere lever med demens. Langt størstedelen af demensramte er kvinder.
Depression
Depression er en af de mest almindelige psykiske sygdomme.Hovedkendetegnet ved depression er et nedsat stemningsleje, dvs. tristhed eller fravær af følelser, ledsaget af en række forandringer i tænkning, følelsesliv, motivation, adfærd og kropslige reaktioner.
Forskere mener, at depression skyldes en forstyrrelse i nogle af de stoffer, som nervecellerne bruger, når de skal kommunikere med hinanden. Forstyrrelsen skyldes blandt andet et forhøjet niveau af stresshormonet kortisol i kroppen. Derudover skrumper dele af hjernen hos deprimerede, specielt hvis depression ikke behandles.
Psykiatrifonden angiver, at 300.000 danskere lider af depression. Hver femte eller sjette vil udvikle symptomer på depression i løbet af deres liv, og langt flere af disse vil være kvinder.
Apopleksi (slagtilfælde)
Slagtilfælde kaldes også apopleksi, og dækker over det at få en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. At få et slagtilfælde er problematisk fordi hjernecellerne er afhængige af en konstant gennemstrømning af blod for at kunne holde et normalt funktionsniveau. Hvis gennemstrømningen reduceres eller helt stopper, som ved hjerneblødning eller en blodprop, er der en risiko for at cellerne holder op med at fungere normalt.
En hyppig årsag til apopleksi er åreforsnævring, men også blodpropper andre steder i kroppen kan løsne sig og forårsage nye blodpropper i hjernen.
75.000 danskere lever med diagnosen apopleksi, og hvert år rammes 12. 500 danskere af blødning eller blodprop i hjernen.