Selvom fælles sang bredt anerkendes som en del af dansk kulturarv, er der også en udbredt opfattelse af, at det kun er forbeholdt de mest talentfulde at synge med, mens knap så talentfulde sangere bør tie stille.
Men denne tilgang er i dyb modstrid med essensen af fællessangstraditionen, som går ud på, at hver fugl synger med sit næb, erklærer Katrine Muff Enevoldsen, tv-vært i DR og sanglærer på Johan Borups Højskole i København.
”Hvis ikke vi i fællessangen giver plads til de utrænede stemmer, så får de aldrig chancen for at blive bedre. Og sangglæde handler ikke om at være meget dygtig, men om at lytte til sin egen stemme,” siger hun.
Ifølge en meningsmåling, analyseinstituttet YouGov har gennemført for Kristeligt Dagblad, er opbakningen til dansk sangtradition stor, men spørger man interviewpersonerne, om de helst undgår fællessang, og om de ikke bryder sig om, at andre hører dem synge, svarer 44 procent bekræftende til begge dele.
Katrine Muff Enevoldsen ser dette som udtryk for, at sangtilliden ikke er så stor blandt danskerne, som man kunne ønske sig.
Hun peger på, at populære tv-talentshows som X Factor kan have medvirket til, at mange føler, at kun de talentfulde har lov at synge, og at mange føler sig kaldet til at sige højt, når andre efter deres mening ikke gør det godt nok. Selv har hun blandt andet været vært på programserien ”Fra skrål til skønsang”, som omvendt handlede om, at selv mindre åbenlyst talentfulde stemmer kan lære meget og opnå sangglæde.
”Desværre har vi i de senere år fået en bedømmelseskultur, hvor man tiltager sig retten til at udtale sig om de andres præstation. Men hvis vi er dér, hvor faster Oda synes, hun rundt om juletræet skal give en bedømmelse af, hvor godt børnene synger, har vi et problem,” siger hun.
Flere undersøgelser har i de seneste år vist, at pædagoger i stigende grad er blufærdige over at skulle synge for og med børnene, og det samme gør sig gældende med de lærere, som ikke har musik som linjefag. Dette har den effekt, at ”brugen af sang til at befordre børns udvikling er på retur”, som Sven-Erik Holgersen, lektor emeritus i musik ved DPU Aarhus Universitet formulerede det over for Kristeligt dagblad sidste år.
Stine Isaksen, formidler og redaktør ved Videnscenter for Sang i Herning ser gerne, at sangen indtager en lige så selvfølgelig plads i skoler, daginsitututioner og i uddannelsen af pædagoger og lærere, som den engang havde.
”Allerede i den første folkeskolelov i 1814 kom sang ind som en kompetence, man skulle lære på linje med regning og skrivning. Men i vores tid har ideen om, at enten har man talent eller også har man ikke, fortrængt idéen om, at sang bør være for alle,” siger Stine Isaksen, som peger på, at Danmark her kunne lære noget af de islandske skoler, som har haft større succes end de danske med at få alle til at synge med uden at pege fingre ad hinanden:
”I en tid, hvor vi har meget let adgang til vellyd i øret er det ekstra vigtigt at vænne sig til sin egen lyd og sin egen stemme og ikke blive skuffet over, at det ikke lyder som Beyoncé.”
Bøger&Kultur side 14 Leder side 6
Stem på dine 10 favoritsange på
k.dk/sangkanon/stem