And, flæskesteg eller vegansk jul: Striden om julemaden er en magtkamp i familien

Juleaftensbordet handler for mange om tradition og historie, og det kan give anledning til konflikt, fortæller psykolog. Spørgsmålet om and eller flæskesteg er blevet en kampplads, hvor man polerer sin identitet og definerer sin plads i familien

De fleste skærmydsler omkring juleaftensbordet handler i virkeligheden om, hvem der er værtsfamilie, og hvem som deltager, forklarer psykolog.
De fleste skærmydsler omkring juleaftensbordet handler i virkeligheden om, hvem der er værtsfamilie, og hvem som deltager, forklarer psykolog. Foto: Mogens Flindt/NF/Ritzau Scanpix.

Juleaften nærmer sig, og allerede nu vil du, kære læser, formentlig sidde med din egen idé om det rette julebord. Den imødesete aften fremkalder stærke følelser, og derfor kan juleaftensbordet blive til en familiær kampplads, hvor selv små uenigheder kan munde ud i bitre konflikter.

For hvad gør man, hvis datterens nye kæreste efterspørger veganske retter ved julebordet? Og hvad gør man, hvis spørgsmålet om and eller flæskesteg pludselig udvikler sig til en debat om traditioner og historie?

Ifølge Majken Matzau, erhvervspsykolog, stresscoach og forfatter til flere bøger om afhjælpning af stress, vil en strid om juleaftensbordet typisk være et symptom på en større og dybereliggene konflikt i familien.

”Familier, der har døjet med splid, skilsmisser og sårede følelser, kan opleve, at et spørgsmål om and eller flæskesteg vil føre til konflikt. I virkeligheden har det ikke noget med and eller flæskesteg at gøre. Det er et spørgsmål om at blive set og hørt og om at definere sin egen plads i familien,” siger hun.

Særligt nye familiekonstruktioner kan risikere at ramle ind i små forviklinger, når juleaftensbordet skal planlægges, vurderer Majken Matzau.

”Grunden til at det føles vigtigt at holde fast om vores egne små jule-praksisser er, at der hersker en antagelse om, at vores juletraditioner repræsenterer vores plads i familien,” forklarer hun.

De fleste skærmydsler om juleaftensbordet handler i virkeligheden om, hvem der er værtsfamilie, og hvem som deltager. Hvis rollefordelingen ikke er afstemt, risikerer juleaftensbordet at blive en platform for spidse albuer og manøvrekamp.

”Det, som kan være allersværest, er, at julen er den tid, hvor penible og svære temaer bliver forstærket og synlige. Hvis der har været spændinger i familien i løbet af året, vil de typisk kulminere i julen, hvor følelserne får frit spil, og så er juleaftensbordet ikke kun et spørgsmål om and eller flæskesteg, men en decideret magtkamp,” siger Majken Matzau.

Psykologisk set kan det give mening at forhandle om nogle af de hævdvundne familietraditioner. Ofte vil ufleksible og ubøjelige traditioner føre til stilstand, som ikke altid er givtige for omgivelserne. Derimod er det hensigtsmæssigt at prøve at tilgodese alle juleaften, mener Majken Matzau.

Hun pointerer, at det at få en veganer i familien ikke er ensbetydende med, at alle skal spise vegansk julemad. Tværtimod er det hensigtsmæssigt at dele opgaverne ud, så nogen tager noget risalamande med, der er lavet på komælk, mens andre tager en dessert med, som er lavet på mandelmælk.

”Det er en værtsopgave, at alle gæsterne har det godt, men det er også en værtsopgave, at man styrer en aften, uden at den skal drukne i demokratiets mangel på pli. Det bedste er at uddelegere en lille opgave til alle, så alle føler sig inddraget, uden de kompromitterer værtsfamiliens mandat til at lede aftenen,” siger hun.

Vigtigst er det, at familierne husker på, at julen er hjerternes fest, og at det ikke nødvendigvis ødelægger højtiden at favne alle gæsterne. Julen tilbyder en helt særlig ramme for forsoning og gensidig forståelse, og det vil altid fungere bedre at mødes i dialog end med konflikt og røde linjer, fortæller Majken Matzau.

”Det handler om gradvist at tilpasse de små familiære juletraditioner, så man i højere grad favner hele forsamlingen. Det behøver ikke være revolutionerende ændringer, men gradvist kan man med fordel lave veganske alternativer til datterens kæreste uden at gå på kompromis med de overordnede, etablerede julekonventioner og egne urokkelige principper,” siger hun.