Hugormesæsonen er i gang: Pas på din hund

Hugormene er tilbage fra deres vinterhi. Dyrlæge giver gode råd til, hvordan man beskytter sin hund imod det giftige slangebid

Når forårssolen begynder at skinne, står hanhugormene op fra deres vinterhi. De kan være farlige for nysgerrige hunde, der stikker snuden ned til dem, advarer dyrlæge.
Når forårssolen begynder at skinne, står hanhugormene op fra deres vinterhi. De kan være farlige for nysgerrige hunde, der stikker snuden ned til dem, advarer dyrlæge. Foto: DOGO/Polfoto.

De danske slanger med den karakteristiske zigzaggede ryg er tilbage i de danske skove og klitter. Som Naturstyrelsen kunne berette i sidste uge, er hugormene kommet frem fra deres skjul efter adskillige måneder i dvale.

Hunde er særligt udsatte for hugormens giftige bid, og derfor skal danske hundeejere være opmærksomme, når hunden skal ud og luftes i forårsvejret. Det anbefaler dyrlæge Niels Larsen.

I første omgang er det kun hanhugormene, der er tilbage fra vinterhi. De har brug for forårssolens varme til at modne deres sædceller og vil derfor fra marts måned ligge og sole sig i den danske natur.

Men efter en hård vinter er hugormene kolde og for langsomme til at flygte. Om foråret er de derfor særligt tilbøjelige til at forsvare sig med deres giftige bid, hvilket hurtigt kan gå ud over nysgerrige hundesnuder og uheldige poter.

"Hunde er nysgerrige, og de søger jo hen til hugormene for at snuse til dem," siger Niels Larsen, der er dyrlæge og indehaver af Brunder Dyrehospital i Brønderslev.

På dyrehospitalet oplever man hvert år adskillige tilfælde af hugormebid på hunde. Niels Larsen er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at forhindre de mange hugormebid.

"Man bør holde hunden i snor, når man færdes i naturen. Særligt i klitområder, hvor der er stor risiko for hugorme," siger Niels Larsen.

Ud over klitområder kan man typisk risikere at støde ind i hugorme på heder og marker, i åbne skove og ved moser og søer, hvor de kan ligge og sole sig. Hvis man alligevel lader hunden løbe frit i disse områder, bør man ifølge Niels Larsen være særligt agtpågivende.

"Så skal man være opmærksom, hvis hunden pludseligt tager stand et eller anden sted. Og hvis man opdager, at der er en hugorm, skal man straks få hunden væk," siger den nordjyske dyrlæge.

Hvis man mistænker, at hunden har været i nærheden af en hugorm, bør man holde nøje øje med hunden. Foruden tydelige bidemærker og sår skal man holde øje med hævelser.

"Reaktionen er typisk hævelse i hovedet, fordi det er næsen, hunden stikker ned mod hugormen. Og så kan man ofte opleve hævelse i mund og luftveje," siger Niels Larsen og understreger, at man også skal holde øje med hundens almene tilstand.

I værste fald kan hugormebidet bringe hundens liv i fare.

Er hunden blevet bidt af en hugorm, skal man ikke tøve med at søge dyrlæge. Hurtigst muligt skal den i behandling, så giften ikke spreder sig, og så der ikke går infektion i bidsåret.

"Når hunden så kommer herind, behandler vi den mod hævelsen og allergisk shock," siger Niels Larsen, der giver hunden en god prognose, hvis den straks kommer i behandling.

"Så skal den nok komme sig. Selvfølgelig kan den dø i det akutte shock, men det er meget sjældent," beroliger Niels Larsen.