I snelandskabet kan man lade tankerne vandre

På langrendsløjperne er man helt afskåret fra hverdagens kompleksitet, stress og jag. Når skiene glider roligt afsted i sneen, kan den uberørte natur minde os om vores plads i skaberværket, siger naturkendere

58-årige Kirsten Bak Hansen (billedet) har stået på langrendsski hele sit liv. For hende er det et tiltrængt åndehul i hverdagen at komme helt derud, hvor mobiltelefonen ikke rækker.
58-årige Kirsten Bak Hansen (billedet) har stået på langrendsski hele sit liv. For hende er det et tiltrængt åndehul i hverdagen at komme helt derud, hvor mobiltelefonen ikke rækker. . Foto: Privatfoto.

Det bedste ved at glide afsted i vidderne i de norske fjelde, er, når du kun kan høre dig selv i skisporene, fortæller en entusiastisk Kirsten Bak Hansen. Den 58-årige vardegenser har stået på langrend hele sit liv, og i år går turen igen op til snelandskaberne i Norge.

Her skal hun dyrke sin passion for langrendsløb sammen med 60 ligesindede. Gruppen skal bo i hytter i fjeldlandskabet, overnatte i en snehule og hver dag bevæge sig rundt på langrendsski i små hold i det uberørte, hvidpudrede terræn.

For Kirsten Bak Hansen, der er indehaver af en sundhedsshop på nettet, hvor hun vejleder folk med helbredsmæssige problemer, handler det især om at få et åndehul langt væk fra hverdagsræset.

”Det er en fantastisk måde at opleve naturen på, hvor der er højt til loftet. Så finder jeg ro,” siger hun.

I år har resten af familien travlt med arbejde og studier, så Kirsten Bak Hansen har selv planlagt, hvordan hun vil holde vinterferie i uge syv. Når hun spænder langrendsskiene på og bevæger sig ud i naturen, er det vigtigt for hende at komme helt derud, hvor andre mennesker ikke har mulighed for at bestemme over hendes dag og rute.

”Det er rart at være helt fri for at være i kontakt med omverdenen. Når jeg er afsted uden mobiltelefon, er jeg virkelig til stede i nuet. Efter sådan en tur på langrend kommer jeg hjem som et helt nyt menneske, fordi jeg rent mentalt har fået frigjort noget plads i min hjerne. Det er også tit derude, jeg får nye ideer og løser problemstillinger,” siger hun.

Foto: Kirsten Bak Hansen

Det er en følelse, som Elisabeth Lidell sagtens kan genkende fra sine vandreture som pilgrimspræst rundt omkring i verden.

"Man bliver en del af naturen, når man bevæger sig sammen med den og kan lade tankerne vandre. Man kommer ind i en form for meditativ tilstand, når man bevæger sig fremad og hører sneen under skiene, og ser puddersneen på granerne. Man bliver mindet om sin plads i skaberværket, fordi man får en ydmyghed over for den storslåede natur,” siger Elisabeth Lidell.

Den form for ydmyghed er der ikke mange muligheder for at opleve i det moderne menneskes hverdag, mener filosof Jes Lynning Harfeld, der til daglig er lektor i anvendt etik ved Aalborg Universitet og forsker i menneskets forhold til naturen. Det betyder ifølge ham, at mange af os har glemt, hvor vi egentlig stammer fra.

"Mennesket har brugt de sidste 15.000 år på at tæmme naturen. Det har vi gjort så succesfuldt at os, der lever i den her del af verden, aldrig møder den natur, som ikke er os underlagt. Derfor er det ude i den vilde natur, at noget kan trigge os og gøre os etisk åbne. For mødet med naturen er både et møde med os selv og måske, hvis vi er heldige, en erindring om også at passe på den," siger filosoffen.

Når han selv begiver sig alene ud i en norsk nationalpark på langrendsski, handler det samtidig om bare at være til.

"Dagen bliver meget simpel. Du har dit vand og din madpakke med, og ellers er der ikke andet. Man er simpelthen med vilje afskåret fra kompleksiteten. For mig har det alle dage været en dyb befrielse," siger Jes Lynning Harfeld.

De fleste har nok opdaget, at sneen i disse dage endelig falder over Danmark. Hvis man skulle befinde sig omkring Varde i Jylland er der stor sandsynlighed for at møde Kirsten Bak Hansen i fuld langrendsmundering.

"Så snart der er sne nok, løber jeg også på ski herhjemme. Vi er lidt forsømt her i vestjylland, men jeg har en bror, der bor oppe ved Randers, og jeg er tit dybt misundelig over, at de har sne. Men så må jeg jo finde rulleskiene frem i stedet for," siger hun.