Prøv avisen

Udsætning af dyr: Skal dansk jagtkultur revurderes?

Udsætningen af dyr før jagtsæsonen er til stor glæde for de danske jægere, men ikke alle deler denne begejstring. Foto: Lars Skaaning/Polfoto

Er der et problem ved at opdrætte dyr til jagtformål, sætte dem ud i naturen og så skyde dem? Eller bidrager de rent faktisk til mere natur i Danmark?

I år skal et nyt fasan-udsætningsforlig forhandles på plads. Argumenterne for og imod er mange og handler om, hvor mange dyr der i fremtiden skal sættes ud til jagtbrug.

Vildtforvaltningsrådet har nedsat en arbejdsgruppe, som skal finde frem til en aftale. Med til forhandlingerne er blandt andre Jægerforbundet, Dyrenes Beskyttelse og Naturfredningsforeningen.

Udsætningen af dyr før jagtsæsonen er til stor glæde for de danske jægere, men ikke alle deler denne begejstring. De involverede parter har derfor forskellige intentioner med forhandlingerne, som fra 2018 skal gælde som en national ramme på området.

Jægerforbundet håber på, at der i fremtiden kan sættes flere fugle ud enkelte steder i Danmark.

"Vi mener, at der er nogle robuste terræner, som kan bære en større udsætning, end der er i dag," siger Niels Søndergaard, som er en del af Jægerforbundet.

Jægerforbundet mener, at udsætningen af dyr er helt legitimt og en kæmpe del af den danske jagtkultur.

"Danmark er i forvejen et meget kulturpåvirket land, som blandt andet ses ved, at 70 procent af landet er opdyrket til landbrug," siger han.

Derfor forstår han heller ikke problemet med, at jagtkulturen får påvirkning rundt i landet.

"Hvis jeg skulle vælge mellem at være en fritgående fasan eller en burhøne, så ville jeg da helst være ude i skoven og være fri," siger Niels Søndergaard.

Ifølge ham, har fasaner, som er sat ud, det bedre end burhøns, som lever i små bure med mange andre høns. Han mener, at man tager sig godt af fasanerne i indhegningerne, og også efter de er sat ud i naturen, hvor der stadig bliver lagt mad ud enkelte steder.

Michael Carlsen er biolog hos Dyrenes Beskyttelse. Han mener, at sammenligningen mellem den fritgående fasan og burhønen er skæv. Fasanernes vilkår er gode under opdræt, når de er i indhegning og får serveret mad. 

"Problemet opstår, når de sættes ud i naturen – der kan de ikke klare sig selv," siger han.

Michael Carlsen mener, at det er svært at opfostre fugle i fangenskab og derefter forvente, at de kan klare sig ude i den vilde natur.

"Det handler om at klæde dem ordentligt på og træne dem op. Pointen er bare, at man aldrig vil kunne opfostre fasaner godt nok til at kunne klare sig i naturen," siger han.

Dyrenes Beskyttelse deltager i forhandlingerne om udsætningsforliget, men stod under sidste forlig i 2007 uden for den endelige beslutning. Derfor har de denne gang heller ikke de store forhåbninger i forhold til at få indflydelse, men deres mål er fortsat klart.

"Vi vil ikke have nogle former for udsætninger af dyr til jagtbrug og arbejder derfor på at få det helt stoppet," siger Michael Carlsen. 

Niels Søndergaard mener derimod, at dyrene bidrager til mere natur i de områder, hvor de bliver sat ud. Jægerne vedligeholder områder som remisser og vandløb for, at dyrene kan leve der. Områder, der måske ellers ville være brugt til mere skov- eller landbrug.

Det er Dyrenes beskyttelse heller ikke enig i.

"Hvis muligheden for at sætte dyr ud blev fjernet, så ville jægerne skulle fokusere på kvalitetsjagt i stedet for kvantitet," siger Michael Carlsen.

Han mener, at det måske endda ville få jægerne til at pleje områder i naturen endnu bedre, da områderne dermed skal kunne tiltrække de dyr, som er født og opfostret i naturen.

Vildtforvaltningsrådet er i gang med at kortlægge deres viden, før det endelige møde afholdes i juni. .