For mange mennesker kan det være begrænset, hvor meget man får brugt naturen, når arbejdet skal passes, børnene skal hentes og der skal handles ind. Men med efterårsferiens frirum kan man måske få tid til at indhente lidt af det forsømte i den friske luft. Og det endda i en tid på året, hvor bladene skifter til sine smukke efterårsfarver, svampe, der kan bruges i madlavningen, skyder op alle vegne, og man kan fylde spandevis med kastanjer fra skovbunden.
Selv hvis man ikke føler sig overbevist af disse aktiviteter, burde man alligevel overveje af afsætte lidt af uge 42 til at komme ud i efterårsvejret. I hvert fald vil både krop og sind takke dig for indsatsen, for naturens elementer har en gavnlig effekt på begge.
Birgitte Sølvstein er psykolog og arbejder med naturterapi. Hun fortæller, at der sker nogle meget håndgribelige ting fysiologisk og neurologisk – altså med kroppen og i hjernen – når vi kommer ud i skoven eller til havet, der gør, at menneskekroppen falder til ro.
Først og fremmest aktiveres vores sanser, når vi i skoven hører fuglene kvidre, mærker barken på træerne eller på anden måde sanser omgivelserne. Det betyder, forklarer Birgitte Sølvstein, at vi bliver draget ind i nuet og ud af de tanker, bekymringer og planlægning, som ofte fylder i vores dagligdag. Kroppen slapper bogstaveligt talt af.
”I naturen aktiveres vores afslapningsrespons. Det foregår på et fysiologisk plan; hjerterytmen falder, og åndedrættet afslappes. Og vi ved, at når afslapningsresponsen aktiveres - især over længere tid - så gavner det i forhold til stress og visse stressbetingede lidelser,” forklarer Birgitte Sølvstein.
Ophold i naturen gør vores krop mere modstandsdygtig og selvhelbredende over for både fysiske og psykiske skavanker. På et hormonelt plan kan man se, at immunforsvaret styrkes, så snart vi kommer udenfor. Der kommer flere dræberceller til, og kroppens forsvarsværker styrkes.
Er man en person, der flere gange ugentligt går lange ture i skoven, vil man naturligvis opleve en større effekt af naturens terapeutiske egenskaber, men ifølge Birgitte Sølvstein er lidt også godt.
Vigtigt er det dog, man gør det ordentligt, når det sker. Afgørende er især et råd, der omhandler en genstand, som mange danskere altid har lige ved hånden – smartphonen.
”Det vigtigste er at lade skærmen blive hjemme. Problemet er, at man har den med allevegne, og hvis man hele tiden bliver forstyrret af den i sin naturoplevelse, mindsker det naturens gode effekt på krop og sind,” fortæller Birgitte Sølvstein.
Hun understreger vigtigheden af, at man sørger for bare at være i naturen, når man er i naturen. Og helst uden, at det er en del af et projekt eller er et punkt på to-do-listen, som en løbetur i skoven, der skal streges ud. Hvis det at bare være til stede i naturen er målet i sig selv, er effekten størst, for så slapper kroppen mest af.
Derfor kan det være utrolig gavnligt, hvis man tager sine børn eller børnebørn med ud på tur, forklarer Birgitte Sølvstein.
”Børn er rigtig gode til det med give sig tid, improvisere og bare lade sig opsluge af det, de oplever. Børn har ikke travlt. Derfor er det anbefalelsesværdigt bare at følge børnenes færden og lade sig fordybe i naturoplevelsen gennem dem.”
Naturens terapeutiske evner har i mange årtier været centrum for forskning i asiatiske lande som Japan og Sydkorea, men i løbet af de seneste ti år har man også studeret dets effekt i stigende grad på vores breddegrader. Og studierne viser, at den gavnlige effekt altså svær at overdrive.
Forskningsprojekter har afdækket, at det har en helbredende effekt på en lang række sygdomme som stress, depression og angst og diagnoser som ADHD.
Et specifikt forskningsprojekt har også konkluderet at mennesker, der arbejder med udsigt til grønne områder, er mindre stressede, har færre sygedage og arbejder mere effektivt end mennesker, der ikke har den samme udsigt.