Al den snak, som det har medført, at ulven har bosat sig i den danske natur, er ikke til at holde ud. Snart vil man skyde dem, så de endnu en gang bliver udryddet. Snart vil man hegne dem ind, så vi får isoleret dem. Snart vil man ikke tage børnene med i skoven – for tænk, om de mødte en ulv.
Nej, problemet er, at såvel børn som voksne skal lære at omgås naturen og de skabninger, der bor her, med respekt.
For en del år siden blev der lavet en undersøgelse af, hvordan danskerne synes, at naturen skal være. Man ville med andre ord designe naturen, så den passede til de ønsker, folk havde.
Mange mennesker mente, at naturen skulle være venlig og hyggelig. Den skulle bestemt ikke være farlig at færdes i. Og man måtte da ikke kunne komme til skade.
Men natur er ikke kun skovlegepladser, skovbørnehaver og sirligt anlagte netværk af stier. Den danske natur skal ikke være en park, hvor vi mennesker har kontrol med alle de ting, der foregår. Skoven er og skal være udfordrende og også risikabel at bevæge sig ind i.
Og for at vende tilbage til ulven. Ulven er sky og vil helst passe sig selv. Vi skal respektere den.
Når ulven har unger, vil den naturligvis passe på dem, og den vil forsvare dem med alt, hvad den har. Hvis en ulv bliver drillet eller bliver trængt op i en krog, vil den blive aggressiv. Derfor: respekt. Derfor skal både voksne og børn opdragestil at tage hensyn til de skabninger, der lever i naturen. Her er det egentlige problem, nemlig at mange mennesker er kommet så langt væk fra naturen, at de har glemt, hvad natur betyder.
Så glem alt om problem‑ulve – det er et menneskeskabt begreb. Men måske skulle vi tale om problemmennesker.