Af statur var han en lille mand, alligevel fyldte Peter Bastian mere end de fleste. Han var en mand, der gjorde indtryk: Med sin indlevede og til perfektion spillede musik, med sine ord, der altid byggede på begavede, gennemtænkte overvejelser, med sin billedkunst, som han først sent i livet viste frem og ikke mindst med sit indtagende og ærligt medmennskeligt interesserede væsen.
Ikke så sært, at han var en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere og derfor flittigt rejste landet rundt for at øse af sin store viden.
I de sidste år af hans liv skete det med udgangspunkt i den lille sønderjyske by Løgumkloster, hvor Peter Bastian boede, fordi hans kone Helle Skaarup er forstander på Løgumkloster Refugium. Det sted fik en helt særlig betydning for Peter Bastian, der i sommeren 2015 valgte at blive døbt i byens store, smukke kirke. Han, der altid havde været åndeligt søgende og med egne ord om nogen har siddet med knæene i meditationsstilling, fik i Løgumkloster opfyldt sin længsel efter en kærlighed, der ikke bliver givet på betingelser.
Det skete dels i mødet med Helle Skaarup, som han blev gift med i 2014, men det skete også gennem en stigende interesse for kristendommen.
Peter Bastian fortalte, siddende foran døbefonten, denne artikels forfatter, at han følte sig hjemme i Jesus’ absolutte måde at tale om kærligheden på, og da han først havde fået den erkendelse, var det et naturligt skridt for ham at lade sig indlemme i den kristne familie.
Peter Bastian voksede op i et hjem, hvor religion nærmest blev latterliggjort. Hans mor, operasangerinden Birgit Bastian, kom fra 1930’ernes Tyskland og hendes familie var socialister. Hans far, Gert Bastian, der også var operasanger, erklærede sig som både socialist og ateist. De lod Peter være, som han var, og det vil i barndoms- og ungdomsårene sige lidt af en enspænder. Forældrene gav ham dog Broby-Johansens billedbibel, og inspireret deraf tog han som 13-årig på en lang cykeltur til Nordjylland, hvor han sov på hølofter om natten og tegnede kirkernes kalkmalerier af om dagen.
Også i slutningen af sit liv havde han meget glæde af at tegne og male, men at han var en habil billedkunstner holdt han mest for sig selv. Indtil det forgangne efterår hvor han på refugiet udstillede nogle pasteltegninger inspireret af naturen omkring bopælen.
Men det var som musiker og forfatter Peter Bastian for alvor gjorde sig bemærket. Hans store begavelse gjorde, at han nærmest samtidig læste teoretisk fysik på Københavns Universitet og uddannede sig til klassisk fagottist. Han blev blandt andet privatelev ved den rumænske dirigent og filosof Sergiu Celibidache og studerede og spillede klarinet i en årrække blandt folkemusikere på Balkan. Han opnåede stor international anerkendelse i Den Danske Blæserkvintet og var stifter af multimusikgruppen Bazaar, hvortil han komponerede en lang række numre.
Hans seneste udgivelse ”Bastians ballader” udkom sidste år og var især inspireret af den bulgarske klarinettist Nikola Jankov, som Peter Bastian havde et livslangt venskab med.
Hans bøger ”Ind i musikken” (1987) og ”Mesterlære, en livsfortælling (2011) er udkommet i store oplag, og i 1988 modtog han Danmarks Radios Rosenkjærpris.
I 2014 fik Peter Bastian konstateret akut leukæmi og fik i første omgang kun stillet et par ugers yderligere levetid i udsigt. Det kom heldigvis til at gå anderledes, men nu er det uigenkaldeligt slut med at høre Peter Bastians virtuose spil, speedsnakkende begavelse og mærke hans varme indlevelse i sine medmennesker.
Han efterlader sig sin kone Helle, datteren Olga fra et tidligere ægteskab, samt to børnebørn.