En gentest er ikke bedre end en krystalkugle

Gentest er kommet ind som en afløser for tarotkort og horoskoper, skriver læge Lotte Hvas, næstformand i Det Etiske Råd

Lotte Hvas, læge og næstformand i Det Etiske Råd. Foto: Det Etiske Råd.
Lotte Hvas, læge og næstformand i Det Etiske Råd. Foto: Det Etiske Råd.

Vis mig din hånd, og jeg skal forudsige din fremtid, lød det fra spåkonerne i gamle dage.

I dag lyder tilbuddet fra gen-firmaernes internetsider: Send et skrab fra mundslimhinden til os, og lad os se dine gener, så kan vi forudsige hvilke sygdomme du vil få!

Ligheden er slående: Begge tilbud virker dragende og fascinerende tænk engang, hvis man vidste, hvad der skulle ske i fremtiden? Men også skræmmende: Er det virkelig en viden, jeg ønsker mig?

Tænk nu, hvis livslinjen knækker, krystalkuglen viser død og ulykke, eller generne afslører risiko for kræft og hjertesygdom?
 

Men vi skal huske, at det er svært at spå især om fremtiden, som Storm P sagde. Det gælder for spåkoner og kaffegrumslæsere, og det gælder i høj grad også for gentestene og deres evne til at forudsige sygdom.

Generne kan helt sikkert fortælle os meget om, hvad vi har med i bagagen. Men at bruge generne til at sige hvad der sker i fremtiden, er ikke meget mere end et kvalificeret gæt på nuværende tidspunkt.

Forskerne ved fortsat meget lidt om samspillet mellem de forskellige gener, og om samspillet mellem gener og miljø. Det kan sammenlignes med madvarer og kogekunst: Generne afspejler, hvilke ingredienser vi har til rådighed, men den færdige ret kender vi ikke.
 
Der findes nogle, oftest sjældne, sygdomme, som kan forudsiges med en vis sikkerhed. Og det skal understreges, at jeg mener, at det kan være en god ide at blive undersøgt, hvis man tilhører en familie med en sådan skavank.

Men når det gælder de store folkesygdomme som kræft, hjertekarsygdomme og sukkersyge, er forskernes viden alt for mangelfuld til at udpege, hvem der bliver syg.

Det eneste, du får ud af undersøgelsen, er et abstrakt tal for den fremtidige risiko. Et tal som siger, hvor stor risiko du har for at udvikle en given sygdom, og hvor stor din risiko er i forhold til resten af befolkningen.

Tallene er til og med usikre, og bliver man undersøgt hos forskellige firmaer, så kan man opleve at få forskellige svar, fordi der benyttes forskellige beregninger! Og hvad skal man i øvrigt stille op med en oplysning om, at man har en risiko på 25 procent for at udvikle Alzheimers?
 
Gentestene er kommet ind som en afløser for tidligere tiders tarotkort og horoskoper. Men i modsætning til disse, som ofte studeres med et gran af salt, så modtages viden om genernes sammensætning med dødelig alvor.

Når risikoscoren står sort på hvidt, kan den være svær at ryste af sig gentesten kan ikke lige så nemt som horoskopet affærdiges med et overbærende smil, og forventningerne til fremtiden kan ændre sig pludselig ser man sig selv som en kommende brystkræftspatient eller som hjertesyg, selv om man her og nu er frisk som en fisk.

Den optimistiske tyrkertro på, at videnskaben kan fortælle sandheden med stort S, overskygger alle advarselslamper om, at den viden, vi får, rent faktisk er mangelfuld og usikker måske næsten lige så usikker som et horoskop!
 

Videnskabsjournalist Lone Frank har netop udgivet bogen Mit smukke genom. Også hun er blevet draget af videnskabens løfter om indsigt i fremtiden og har besøgt genetikere rundt omkring i verden, som har lettet sløret for, hvilke farer der lurer.

Lone Frank er overbevist om, at den viden, hun har fået, er af det gode, for hvis man kender sine gener, så kan man forholde sig til fremtiden. Men det kræver jo, at den viden man får, er nogenlunde sikker altså at det, der kan læses i generne, rent faktisk forudsiger fremtiden.

For det er jo ikke særlig hensigtsmæssigt at gå i tyve år og forholde sig til en sygdom, som man måske aldrig får! Eller omvendt at man føler sig på den grønne gren og damper videre på cigaretterne, fordi gentesten har vist lav risiko for lungesygdom.

Tiltroen til gentestens evne til at forudsige fremtiden er stor hos læg såvel som hos lærd. Troen på at undersøgelserne rent faktisk afdækker sandheden, overskygger den sunde skepsis om, hvor meget vi endnu mangler at vide.

Derfor vil jeg - i modsætning til Lone Frank - takke nej til en gentest som udelukkende fokuserer på det negative og koncentrerer sig om 50 forskellige sygdomme, der måske vil ramme hårdt en gang i fremtiden.