Virksomhedspræster, NLP-kurser til medarbejderne eller indianske talepinde, der bliver sendt rundt på personalemøderne, så alle er sikre på at komme til orde. Den tendens advarer en række forskere mod i en ny bog,
Medarbejder eller modarbejder religion i moderne arbejdsliv, der udkommer i dag.
Initiativtager og redaktør af bogen er religionshistoriker Joel Haviv. Han har selv bidraget med et kapitel til antologien. Her advarer han imod den nye tendens, hvor religiøse elementer sniger sig ind i personaleudvikling og ledelsesstrategier. Det er diskrimination af medarbejderne og en dressering af dem ind i nogle snærende rammer, som det kan være vanskeligt at løsrive sig fra. For hvem vil være imod selvudvikling og optimering af sine kompetencer, og dermed en modarbejder?
Jeg vil gerne starte en debat om det at være medarbejder eller modarbejder. Der er behov for en diskussion om, hvor svært det kan være for medarbejderne at sige fra over for de her tiltag, fordi der i dag kræves, at de i ufattelig grad identificerer sig med virksomheden og dens værdier. I dansk erhvervsliv bliver religion brugt som en tydelig form for styringsinstrument i forhold til medarbejdernes disciplinering, siger han.
Bogen har bidrag af blandt andre Steen Hildebrandt, Cecile Eriksen og Kirsten Marie Bovbjerg. Forfatterne er en række af forskere inden for religionsvidenskab, psykologi, filosofi og ledelse. De har hver især baseret deres bidrag på undersøgelser af virksomheders brug af religiøse elementer i deres ledelsesstrategier og udvikling af medarbejdernes kompetencer. Dermed skriver bidragyderne ud fra deres egen forskning og undersøgelser af religion som redskab i virksomhedernes ledelsesstrategier.
Redaktøren Joel Haviv har valgt at skære religion over en bred kam og skelner ikke mellem spiritualitet og teologi i arbejdssammenhænge. Alt fra meditation som afslapningsteknik til virksomhedspræsten som sjælesørger er ifølge ham religion.
Det giver ikke mening at skelne mellem spiritualitet og religion. Om man refererer til en guddom, et selv eller energier, så har man fokus på en kraft det er lige meget, om det er Gud eller en selv. Den selvudviklingsbølge, der foregår lige nu, tager afsæt i sådan en kraft, og på den baggrund kan man tale om, at religion er blevet tæt knyttet til arbejdslivet, forklarer han.
Karen Lisa Salamon er antropolog, ph.d i ledelse og en af bidragyderne til antologien. Hun mener, at der i de religiøse ledelsesstrategier ligger et krav om, at medarbejderen tager ansvar for sin egen succes. Det er et endeløst krav.
Du er forpligtet til selv at påtage dig et ansvar for din egen succes; du når aldrig til et punkt, hvor det er godt nok. Vi kan altid få flere kompetencer og arbejde hurtigere. Vores personlighed bliver spændt for pligten, og med denne her åndeliggørelse bliver presset forstærket, siger hun.
Joel Haviv mener, at problemerne opstår, fordi religion risikerer at blive trukket ned over folk under dække af selvudvikling eller personalepleje.
Når virksomheder ansætter præster eller bruger spirituelle teknikker som en del af deres kultur, så skal de huske, at i et arbejdsfællesskab er der rigtig mange forskellige mennesker, som har forskellige holdninger. Hvis man ansætter en virksomhedspræst til personlig udvikling i virksomheden, så er det en del af en værdi. Som medarbejder kan man opleve en diskriminerende holdning, hvis man ikke er enig i den værdi. Det er diskrimination, når personlig udvikling bliver legitimeret ved sådan nogle folk, og det kan gøre, at medarbejderne ikke føler sig som en del af arbejdsfællesskabet, siger han.