Ole Vadum Dahl var i mange år en af terapiformen Neurolingvistisk Programmerings mest fremtrædende danske ambassadører. Han har holdt talrige foredrag om NLP, skrevet bøger og medvirket i tv-programmer. Mange kan huske, da han i 1994 fjernede en TV 2-medarbejders slangefobi på direkte tv, og mange tusind danskere skrev bagefter til ham for at få hjælp.
Men i dag er han kritiker af den terapiform, som han gjorde kendt.
Ole Vadum Dahl er 45 år. I 1970´erne blev han som mange andre interesseret i personlig udvikling, og han rejste blandt andet til England, USA og Canada, hvor han var en af de første danskere, der blev trænet i NLP, som de seneste dage i Kristeligt Dagblad er blevet beskrevet som en terapi, der giver lynhurtige, men overfladiske resultater.
I Silkeborg opbyggede han en forretning med foredrag, terapi og uddannelse af NLP-terapeuter. Samtidig skrev han bøger om NLP, hvoraf den mest kendte er »At vokse som voksen«.
Selvom Ole Vadum Dahl selv har uddannet sig inden for flere terapiformer, blev han kendt for sin brug af NLP. I 1996 solgte han alligevel sit firma. Han var ikke tilfreds med NLP-værktøjernes effekt, og i stedet har han udvikledt en ny terapiform - ID-terapi, der er en identitetsorienteret form for selvudvikling og behandling. Han uddanner fortsat terapeuter, holder foredrag og skriver på en bog om parforhold og ID-terapi, som udkommer til november.
Hvad er der galt med NLP efter din mening?
Allerførst vil jeg gerne sige, at der er en masse godt i NLP. Det er et selvudviklingssystem, der har begået noget, som ingen anden form for psykologi har. Den er blevet folkelig. NLP er lægmandspykologi, der handler om emner, der er relevante for almindelige mennesker, så som kommunikation, og at blive bedre til at nå sine mål for eksempel. Men jeg er kritisk over for NLP som psykoterapeutisk værktøj. Hvis NLP-principperne bliver brugt sammen med en forsvarlig terapeutisk uddannelse, kan de være gode, men ellers ikke. Der mangler alt for meget. Jeg er kritisk over for, at alt skal gå så hurtigt i NLP, og hvis noget er smertefuldt og langsomt, er det ikke godt. I Danmark er 200.000 mennesker på lykkepiller. Andre er på plastikkirurgi. Der er en tendens i vores kultur for tiden til at dyrke redskaber, der kan fjerne den smerte, som kommer, fordi vi forfalder, og vi oplever svære ting, som er eksistentielle. Der er en udbredt, indforstået holdning inden for NLP om, at jo hurtigere smerten ved livet kan fjernes, jo bedre. Og det fjerner folk fra noget menneskeligt. Modenhed kræver også, at vi tør konfrontere smerte og ubehag i livet. Dybest set gør smerten os mere medmenneskelige, empatiske og i stand til at give kærlighed, hvis vi lærer at håndtere den. Men indstillingen hos flertallet af NLP-kursusudbydere og holdningen blandt terapeuter er, at smerte er noget, der hurtigt skal ordnes.
Men det virker, siger klienter og terapeuter? Virker det ikke?
Jo, det virker - i en periode. Ligesom lykkepiller, plastikkirurgi og cola, hvis man har abstinenser efter det. Man kan få suset fra en neurolingvistisk pille, men for de fleste er virkningen kort. Man skal have det næste kursus for at holde lykken ved lige. De udmærkede værktøjer til kommunikation virker også. Mange NLP-terapeuter og kursister er dygtige til at spejle den andens kropssprog og ordvalg, og dermed gør de et godt indtryk og ser sympatiske ud. Men det er manipulation. Det er ikke at være sig selv. Menneskelig kontakt kræver åbenhed, ærlighed, redelighed og ikke en skjult dagsorden for at få folk til at reagere. NLP har virkemidler, som taler til folks ubevidste. De bliver brugt for at gøre folk medgørlige. Jeg møder tit folk, der bruger alle de værktøjer over for mig, og de virker venlige, men jeg ville ikke købe en brugt bil af dem. Ærlig kontakt fordrer også sårbarhed.
Hvad er der sket i dit liv, siden du har skiftet overbevisning?
Jeg begyndte at lægge mærke til, at udvikling ikke havde ret meget at gøre med, hvilke psykologiske værktøjer jeg brugte. Det handlede om kvaliteten af den kontakt, jeg kunne indgå i. Undersøgelser har vist, at 80 procent af det, der virker i terapi, har at gøre med, om klient og terapeut har en oprigtig kontakt. Det handler om empati og forståelse - ikke om metoder. Og det begyndte jeg at se. Samtidig gik det op for mig, at jeg ikke selv har flyttet mig længerevarigt med NLP. Jeg har opnået kortvarige forløsninger med NLP. Men i virkeligheden viste det sig, at forløsningerne for størstepartens vedkommende bare var at omgå smerte. Jeg havde udsat min egen dybere personlige udvikling med NLP.
Jeg var også skuffet og rystet over effekten af NLP på nogle mennesker. Nogle mennesker bliver efter mit skøn kyniske af at bruge metoderne. Andre lærer at sige det rigtige, men deres handlinger følger ikke trop. De udskifter mindreværd med urealistisk opblæsthed og erstatter utilstrækkelighed med et opblæst selvbillede. Men selvudvikling handler efter min mening ikke om, at udskifte billeder, men om at finde ind til en personlig kerne - eller sjæl. Når NLP-teknikkerne har fyldt folk med selvforherligende selvbilleder, er det svært at få indtryk af, hvem de virkelig er. Og så er det vanskeligt at få et åbent, ærligt og sårbart møde med dem.
Er NLP farligt for klienterne?
For nogle er det. For de fleste almindelige småneurotikere som dig og mig, er det ikke. Allerhøjst udsætter vi vores dybere udvikling lidt. Men hvis folk er jeg-svage, er der elementer i NLP´s tidslinjeterapi, som har sendt folk på lukkede afdelinger. Mange tror jo, at NLP er en genvej, men for mennesker, der ønsker en holdbar og mere dybtgående udvikling, er det en omvej. Og hvis man mener, at det at opbygge et selvforherligende glansbillede af sig selv er skadeligt. Ja, så er NLP skadeligt. Jeg bryder mig heller ikke om, at levende mennesker køres igennem en proces, som er lige så fast som en opskrift. Det er ikke alle, der passer til opskriften, men mange NLP-terapeuter er ikke godt nok uddannede til at bruge andre metoder. Og det er betænkeligt. Jeg ville aldrig henvise klienter til en terapeut, som kun har NLP-uddannelsen. Jeg ville sikre mig, at vedkommende også har en anden uddannelse, selvom jeg godt ved, at jeg dermed vil være uretfærdig mod nogle få gode terapeuter. NLP kan være et godt værktøj til at hjælpe med nogle meget konkrete afgrænsede problemer, så som nogle former for fobier, traumer og allergier. Men hvis man er interesseret i at benytte sig af NLP, vil jeg anbefale, at man kontakter psykoterapeut-foreningen og spørger efter folk med en forsvarlig uddannelse, som også bruger NLP.