100 dage med George W. Bush

skriver fra Pittsburgh Da republikaneren George W. Bush indtog Det Hvide Hus den 20. januar, stod han over for nogle af de største udfordringer, der hidtil havde mødt en amerikansk præsident. Efter den dramatiske genoptælling i Florida og en meget snæver sejr på kun 537 stemmer ventede der et stort arbejde med at vinde tillid hos den halvdel af befolkningen, der ikke havde stemt på ham. Men i dag - efter præcis 100 dage i præsidentembedet og med 1351 tilbage - tyder meget på, at han er ved at få fat i amerikanerne. En meningsmåling foretaget for avisen Washington Post og tv-stationen ABC News viser, at 63 procent af befolkningen er tilfredse med den måde, som han indtil nu har håndteret præsidentposten på. Dermed har han klaret sig bedre i meningsmålingerne, end den populære demokrat Bill Clinton gjorde efter sine første 100 dage. Men når det kommer til de mere konkrete politiske sager, så er amerikanerne mere kritiske. Bedst klarer Bush sig på udenrigspolitikken, hvor 62 procent af amerikanerne er tilfredse. Og på uddannelsespolitikken, hvor 60 procent bakker ham op. Værre ser det ud med miljøpolitikken, hvor færre end halvdelen af amerikanerne støtter ham. Samtidig mener hovedparten af amerikanerne, at Bush fører en politik, der hjælper de store virksomheder og de velhavende amerikanere, mens almindelige amerikanere bliver glemt. Konservativ med følelser Under valgkampen forsøgte Bush at skabe sig et image som en moderat republikaner, der kunne finde »en tredje vej« mellem demokrater og republikanere. Hvorvidt det er lykkedes, er der lige så mange meninger om, som der er demokrater og repu-blikanere. - Bush fortalte os, at han var en konservativ med følelser. Men efter hans første 100 dage, tegner der sig et helt andet billede, siger Al From, leder af den nydemokratiske organisation Democratic Leadership Council i Washington. - Han regerer som en traditionel konservativ, men hans ideologi ligger længere til højre end tidligere republikanske præsidenter, inklusive Ronald Reagan. Hans retorik er måske nok medfølende, men hans handlinger er konservative. Al From advarer om, at Bush risikerer at få problemer med sine vælgere. - Vælgere, der opfattede Bush som en moderat konservativ, kan blive skuffede, og det kan give tilbageslag, siger han. Norman Ornstein, ekspert i amerikansk politik ved American Enterprise Institute for Public Policy Research i Washington, udtrykker sig mere diplomatisk. - Det er rigtigt, at Bush har vist sig som en ægte konservativ på områder som miljø, abort og favorisering af de velhavende. Men jeg tror ikke, at det vil blive hans gennemgående strategi. For Bush er også en klog pragmatiker, der ved, hvornår han skal søge mod midten for at opnå et kompromis, siger Norman Ornstein. Stærke konservative ministre Bag George W. Bush står et stærkt ministerhold af konservative kendinge, som ved udnævnelsen blev beskyldt for at ville trække Bush væk fra den midtersøgende linje. Men det afviser Becky Norton Dunlop, som er vicepræsident for den konservative tænketank Heritage Foundation i Washington. - Kun en stærk mand tør udnævne et stærkt kabinet. Bush er smart nok til at vide, hvordan han skal organisere sig for at få det bedste ud af sin præsidentperiode, siger hun. - Faktisk bærer embedsmænd skylden for nogle af de sager, hvor Bush har klaret sig dårligt. Blandt andet på miljøområdet, hvor modstridende udtalelser fra embedsmænd har været med til at gøre situationen endnu værre. Vigtig prøve bestået De første 100 dage betragtes som en vigtig prøve for en amerikansk præsident. Og den prøve har Bush klaret lige så godt som mange af sine populære forgængere. Det mener Gilbert A. Robinson, leder på Center for the Study of the Presidency i Washington. - Bush er sluppet godt af sted med at håndtere de fire succeskriterier, der gælder for enhver præsident: Han har fundet sin strategiske position mellem republikanere og demokrater, han forstår at handle hurtigt i en krisesituation, han har lanceret vigtige initiativer i de første måneder, og så har han et godt forhold til Capitol Hill, siger Gilbert Robinson. Gilbert Robinson udgav for kort tid siden en bog om det for amerikanerne så vigtige begreb »De første 100 dage«. - Egentlig er det for tidligt at bedømme Bush ud fra hans første 100 dage. For det er først, når hans initiativer skal igennem Kongressen og føres ud i livet, at den virkelige prøve kommer til at stå, siger Gilbert Robinson. Fakta Mærkesagerne n Skattelettelser: Det store slagnummer under George W. Bushs valgkamp var et løfte om skattelettelser på 13.600 milliarder danske kroner over 10 år. Få havde regnet med, at han ville fremsætte det forslag efter sin meget snævre valgsejr. Men Bush gjorde det alligevel. Fore-løbig har Repræsentanternes Hus sagt ja til hans plan, og Senatet er ved at behandle den. Selv demokratiske senatorer ser nu ud til at ville gå med til betragtelige skattelettelser. n Uddannelse: Bush har lanceret en større uddannelsesreform. Det primære mål er, at alle børn i en offentlig amerikansk skole skal kunne læse. Det lyder som en simpel opgave, men er det ikke, eftersom kun 38 procent af børnene i 4. klasse i USA kan læse en simpel tekst. Desuden skal eleverne kunne tage deres skolepenge med over til en privat skole eller en bedre offentlig skole, hvis deres egen skole er for dårlig til at undervise. Der skal også måles mere på skolernes kvalitet, så de dårligste kan forbedre sig. Her støttes Bush af demokrater i Senatet. n Miljø: Da Bush for et par uger siden sagde nej til Kyoto-aftalen - en global aftale om at nedbringe udledningen af CO2-gasser, der fører til globale klimaændringer - blev han mødt med skarp kritik både i udlandet og hjemme. Men det var kun kulminationen på en miljøpolitik, der på flere punkter har givet USA et miljømæssigt tilbageslag i forhold til Bill Clinton. Blandt andet har Bush bremset en lov om skrappere grænseværdier for arsenik i drikkevand, han har brudt et valgkampsløfte om at nedbringe CO2-udledningen fra kraftværker, og han har foreslået at udvinde olie i et naturfølsomt område i Alaska. På plussiden tæller, at han for nylig har tilsluttet sig en international konvention mod brugen af 12 farlige pesticider, »det beskidte dusin« af såkaldte POP's. Blandt andet de kræftfremkaldende og fosterskadende stoffer dioxin og DDT. De fleste af stofferne bruges ikke længere i USA, men anvendes i mange u-lande. n Valgkamp: Efter flere års hårdt arbejde lykkedes det de to senatorer John McCain og Russ Feingold at få Senatets ja til et lovforslag, der forbyder de såkaldte »bløde penge« under valgkampe, som er ubegrænsede beløb fra virksomheder, organisationer og enkeltpersoner til politiske partier. Under sin valgkamp, som var den hidtil dyreste i USA's historie, var Bush mod at forbyde de bløde penge. Spørgsmålet er nu, hvad han vil gøre, hvis forslaget vedtages af Repræsentanternes Hus og lander til underskrivelse på hans bord. n Abort: Som en af sine første gerninger i præsidentembedet genindførte Bush en tidligere lov om, at familieplanlægningsgrupper, der arbejder for at udbrede kendskabet til abort i udviklingslande, ikke længere kan opnå offentlig støtte. Desuden skal Bush snart tage stilling til et årligt tilbagevendende forslag fra Kongressen om at forbyde de såkaldte sene aborter. Bill Clinton nedlagde hver gang veto mod forslaget, men Bush har signaleret, at han er positiv over for det. Fakta Nej til cowboy-bukser Den britiske avis The Independent har gravet 100 facts frem om USA's præsident, George W. Bush, som i dag har haft magten i verdens mægtigste land i 100 dage. Her er et udpluk: n Præsidenten er glad for cowboystøvler, og hans favoritmodel koster godt 5000 kroner parret. n Han har forbudt sine ansatte i det Hvide Hus at gå i cowboybukser, en tradition, som blev indført af Bushs forgænger, Bill Clinton. n Præsidenten har endnu kun besøgt nabolandene Canada og Mexico, men George W. Bush kommer til Europa i juni. Her besøger han blandt andet Sverige som den første siddende amerikanske præ-sident nogensinde. Storbri-tannien er ikke med i rejseplanen. n Den ene af præsidentens tvillingedøtre - Bush vil ikke sige hvilken - var uenig i beslutningen om at henrette den »genfødte kristne«, Karla Tucker, da Bush var guvernør i Texas. n Bush tjente sidste år 900.000 dollar, knap otte millioner kroner. n Hans charme har ikke virket i udlandet, hvor han indtil videre har gjort sig upopulær i Kina, Rusland og Sydkorea. n Han har noget med bibler; I sin valgkamp sagde han, at Bibelen er den bog, som har ændret ham mest, og han undersøgte også, om det tilbageholdte amerikanske flypersonale i Kina var forsynet med bibler. n Han vandt valget i Florida. Det viser alle de optællinger, medierne efterfølgende har fået foretaget af det endelige valgresultat i delstaten, som afgjorde valget til Bushs fordel.