To atommagter fører samtale midt i en kold krig

skriver fra London Et Indien, der er på vej op, og et Pakistan, der er på vej ned, holder den kommende weekend et topmøde, der anses for at være en sjælden mulighed for at stabilisere en kappestrid, der indbefatter risikoen for krig mellem de to atommagter. Mødet finder sted den 14.-16. juli og er mellem den indiske premierminister, Atal Behari Vajpayee, og den pakistanske præsident, general Pervez Musharraf. Indien er på vej op med en voksende økonomi og et blomstrende strategisk venskab med USA. Pakistan er derimod politisk isoleret og økonomisk svækket under militært styre - i ganske alvorlig unåde i Washington. Forskellen mellem de sydasiatiske rivaler er vokset, siden de gennemførte gengældelsesatomprøvesprængninger i 1998 og derefter udkæmpede en kort minikrig i Kargil-sektoren i Kashmir for to år siden. Indien trak på skuldrerne af begrænsede amerikanske økonomiske sanktioner over atomprøvesprængningerne og tragter i stigende grad efter en global rolle som verdens tættest befolkede demokrati og et hastigt voksende marked. - Indiens internationale image har på få år ændret sig fra Taj Mahal og studekærrer til rumalderen og Silicon Valley i Bangalore, siger Chris Smith fra Centre for Defence Studies ved King's College i London. Pakistans svage økonomi blev hårdt ramt af USA's sanktioner, der praktisk talt satte en stopper for alle internationale lån. Forlængelsen af militærstyret gør snarlige lempelser usandsynlige, medmindre regeringen i Islamabad gør sig fortjent til et stop af blokaden ved at lette den spændte situation med Indien. - Pakistan føler sig håbløst trængt og isoleret. Det har behov for den anerkendelse, som en mere moderat holdning til Indien kan resultere i, siger Smith. Diplomater siger, at præsident George W. Bush overvejer et besøg i New Delhi i år i kølvandet på hans forgængers rejse sidste år. Der er ingen planer om en lignende rejse til Pakistan. Vajpayee har også bevaret de traditionelt tætte bånd til Rusland og samtidig opbygget et bedre forhold til Kina, Pakistans årelange støtte. Muslimer og hinduer Musharraf - der i vide kredse anses for at være manden bag den pakistanske hærs støtte til de separatistiske oprørere i kampene i Kargil - tog magten ved et kup i oktober 1998 ved at fortrænge en miskrediteret civil politisk klasse. Han kæmper for at holde sammen på en slidt stat i en tid med - som nogle amerikanske embedsfolk frygter - en radikal islamisering af hæren og samfundet, påvirket af nabolandet Afghanistans regerende Taleban-styre og de militante oprørere fra Kashmir, der har base i Pakistan. - Pakistan som stat er ødelagt godt og grundigt. Den befinder sig i en fase, hvor små begivenheder kan få uforholdsmæssigt store konsekvenser, siger Steven Simon, tidligere ansat ved Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsråd, der for nylig har besøgt landet. - De radikale islamister er måske de farligste af dem alle. De er blevet en betydelig stærkere styrke og kan godt blive en trussel mod landets stabilitet en dag, siger han. Kritikere siger, at Musharraf, der har forsøgt at lægge låg på de militante islamisters aktiviteter efter kuppet, kun har gennemført meget få politiske og økonomiske reformer i sine knap to år ved magten. At Vajpayee er gået med til at møde ham så kort efter, at »regeringslederen« udnævnte sig selv til præsident under protester fra Vesten med krav om tilbagevenden til demokratiet, viser, hvor opsat Indien er efter at stive en ustabil fred af. - Det indiske træk kan være et forsøg på at komme enhver fristelse for USA til at prøve at agere mellemmand eller mægler i forkøbet, mener Stephen Cohen, ekspert i Sydasien ved The Brookings Institution i Washington. - Det store spørgsmål er, om Vajpayee kan tilbyde Musharraf mere end et kort øjeblik i rampelyset for at starte processen med gensidige indrømmelser, der er kernen i en ægte fredsproces, siger han. Personlig arv Iagttagere siger, at den indiske leder - der ikke er helt rask - ønsker, at fred med Pakistan skal være hans personlige arv. De gør opmærksom på, at den demarkationslinje, der deler Kashmir og dermed de indisk og de pakistansk kontrollerede områder, har været forholdsvis stille, siden Musharraf beordrede »maksimal tilbageholdenhed« som reaktion på en ensidig indisk våbenhvile i december. Et forbedret forhold til Islamabad giver også Indien større udsigt til bedre energisikkerhed i form af den omstridte opførelse af en gasrørledning gennem Pakistan fra Iran og mulighed for at koncentrere sig om det, som nogle betragter som den på langt sigt strategiske trussel fra Kina. - Indien tragter efter at spille en central rolle også uden for det sydlige Asien. Så længe landet er fastlåst i en konflikt om Kashmir med Pakistan, kan dette ikke lade sig gøre, siger Sumantra Bose fra The London School of Economics. Oprøret i Kashmir har nu varet 12 år og har kostet cirka 30.000 mennesker livet. Moderate indiske politiske og militære ledere har nu erkendt, at der ikke er nogen militær løsning på konflikten, der binder en sikkerhedsstyrke på knap en halv million. Men diplomater frygter, at pakistanske militære høge vil opfatte Vajpayees samtykke til at forhandle som et tegn på, at Indien kan mærke presset i Kashmir, og derfor vil genoptage oprøret. Symbolsk Imens eksperter venter, at topmødet mellem Vajpayee og Musharraf i hvert fald vil blive en symbolsk succes, så er der forskellige meninger om, hvorvidt det er muligt at opnå reelle fremskridt, de to landes egentlige forhold taget i betragtning. Bose siger, at forventningerne er så lave, at det er muligt, at resultatet vil blive en positiv overraskelse, selv om han tvivler på, at de vil komme særlig langt i spørgsmålet om Kashmir, det mest ømtålelige punkt på dagsordenen. Indien og Pakistan har mange aftaler, der ikke er blevet opfyldt, bag sig. Det drejer sig om aftaler om økonomisk samarbejde, kulturel udveksling og mere åbne grænser med henblik på en fælles tilbagetrækning i det omstridte område omkring gletscheren Siachen - verdens højest beliggende slagmark. Aftaler, der kunne tages op igen. Vesten vil især gerne se New Delhi og Islamabad indgå aftaler, der kan opbygge tilliden omkring brugen af atomvåben, eksempelvis en direkte telefonlinje for at mindske risikoen for misforståelser af hinandens handlinger og dermed krig ved en tilfældighed, siger diplomater. - Indien står tydeligvis stærkt, men jeg vil råde Vajpayee til at være forsigtig og ikke overdrive betydningen af denne fordel. Hvis en handel med Musharraf skal overleve, skal han have noget med hjem, som han kan sælge som indiske indrømmelser, siger Bose. (Reuter) Oversat af Marielle Nielsen Hansen udlandkristeligt-dagblad.dk