Omsorg for den fremmede

KOMMENTAR: Sognepræst i Nykøbing Falster skriver åbent brev til sin kollega Bent Christensen, som vil oprette indvandrerkritisk debatforum

Som kollega i dit nabosogn har jeg fulgt dit korstog gennem lokal-, lands- og fagpressen omkring etableringen af en front mod indvandringen til Danmark. Da du gerne udtaler dig som præst og dr.theol., skal jeg gerne melde ud, at jeg blot er sognepræst i Toreby sogn.

Her i sognet bor flygtninge og indvandrere - og dette til trods vokser kirken! Og selvfølgelig har vi som kirke engageret os i et kristent flygtningearbejde. Vi holder i samarbejde med Nykøbing Falster Sogn månedlige »Middag på tværs«, vi har en international bibelkreds, i denne uge er vi medarrangører af en tværkulturel kristen sommerlejr, hvor jeg skal holde fire bibeltimer. Vi har det sidste års tid haft ugentlig dåbsundervisning på engelsk og kinesisk. Og endelig støtter vi den ugentlige »Afternoon-Café« i nabosognet. Vi er ikke - så langt en sognepræst uden anden påskønnelse kan skønne - drevet af et humanistisk godhedsideal, men af en bibelsk funderet nød og formaning til at tage os af den fremmede.

Efter selv at være blevet en del af kirkens engagement i kristent flygtningearbejde er det blevet svært at komme med de store generelle proklamationer om flygtninge. For mine øjne ser jeg mennesker af forskellig herkomst, som hver især bærer en forfærdelig historie med sig. Det er ikke ubehagelige tal, vi taler om, når vi taler flygtninge. Det er menneskeskæbner!

Hvor er det herligt at opleve i Grundtvigs fædreland, at levende tro på Jesus er så stærk, at når vi blot favner disse flygtninge, så spørger nogle af dem efter en tro som vores. Vores kultur går i stykker i mødet med andre kulturer, hvis den ikke er noget værd! Er det ikke netop derfor, vi frygter de andre? Så langt min Grundtvig-viden rækker, så ville han netop levende kristendom og dermed sund kristen kultur. Den er der ingen, som kan tage fra os! Den er så stærk, at Grundtvig og hans samtidige i Grundloven kunne åbne også for anderledes tænkende. Hvor var de dog tolerante! Nu skal tolerancen stå sin prøve.

Du spørger: Hvorfor er de her? Adskillige af dem, jeg kender, vidste slet ikke, at det var Danmark, de havnede i. De betalte dyrt for at slippe væk fra fængsel og død. Andre havnede her, fordi nogle kunne fortælle, hvordan man kom netop til Danmark. Allerhelst ville de være blevet i deres hjemland hos konen og børnene. Men forfølgere er ikke sådan at spøge med. Men egentlig er det heller ikke det væsentligste, hvorfor de er her. Det væsentlige er, at flygtninge står ved vores dør og beder om hjælp! Det er vores udgangspunkt i landets og kirkens flygtningearbejde.

Vi må som kirke og folk arbejde for, at der ikke skulle være nogen grunde til, at mennesker flygter fra deres egne lande. Men vi er ikke af den slags godhedsideologer, som tror, at blot vi lukker flygtningene ude eller sender dem hjem, så bliver verden et bedre sted. Vi er ikke så naive, at vi ikke kan se, at når vi lukker de andre ude, så lukker vi os selv inde i selvgodhedens fordærvelige kaos. Vi tænker nemlig teologisk. Vi kender arvesyndens forfærdelige magt og konsekvenser.

Vi er ikke blåøjede. Vi kan også godt se, at nogle er kommet til os på flugt fra fattigdom og gæld. De bliver sendt hjem igen. Blot er det kedeligt, at sagsbehandlingen er så lang i Danmark. Men så længe de er her, skal de behandles ordentligt. Og bliver de det, så ødelægger de ikke nogen kultur. Møder vi dem derimod med kulde og foragt, så krakelerer »vores« såkaldte kultur. Og det er den såmænd så også værd!

P.S. Undrer du dig over mit navn, ja, så har du ret, jeg er femtegenerations indvandrer fra Sverige. Sikkert fattigdomsflygtning!

Dan K. Månsson, sognepræst,Lermosevej 45, Nagelsti, Nykøbing Falster