Stolt af sin kendte oldefar

INTERVIEW: Agnete Monrads hjem i København bærer præg af fornem familiebaggrund

- Jeg klapper ham indimellem på kinden, fortæller Agnete Monrad og ser kærligt på busten af sin berømte oldefar, D.G. Monrad, som står i vindueskarmen i lejligheden med en fantastisk udsigt over Søerne i København.

- Det er meget dejligt, at jeg kan have busten stående her i min stue. Den betyder utroligt meget for mig, siger hun om busten, der er en gipsafstøbning af en bronzeoriginal, som er lavet af den kendte billedhugger H.V. Bissen og står på Frederiksborg Slot.

77-årige Agnete Monrad er stolt over at være oldebarn til en af Danmarkshistoriens store skikkelser. Sammen med busten har hun i sin stue både bøger og billeder, som vidner om den fornemme familiebaggrund.

Som omtalt i dagens avis har Agnete Monrad sammen med sine to nulevende søskende protesteret til FDB over, at byggeri af et Kvickly-supermarked oven på en nedlagt kirkegård i Nykøbing Falster vil betyde, at deres oldefar sammen med andre på kirkegården skal genbegraves i en fællesgrav.

Den nedlagte kirkegård er i dag parkeringsplads, men Agnete Monrad husker stadig et besøg på kirkegården lige efter Anden Verdenskrig, hvor hun sammen med sin familie beundrede en stor mindesten, der var sat på graven.

- I 1994 var jeg dernede igen, og jeg gik blandt andet en tur ind i bispegårdens have og så på de gamle træer, som oldefar plantede dér, da han var biskop, siger Agnete Monrad.

Hun har boet i lejligheden ved Søerne i 40 år og var i 43 år ansat på kontor ved Københavns Kommune. Hendes nu afdøde mand var jurist i Finansministeriet.

Helt siden sin barndom har Agnete Monrads liv været præget af slægtskabet med den kendte oldefar.

- Min far, som døde i 1943, kunne godt huske min oldefar. Han fortalte os, at oldefar var et dejligt familiemenneske, som var både kærlig og sød mod sine børn og børnebørn. Selv om han var travlt optaget i København og andre steder, tog han sig altid tid til at skrive breve hjem til Lolland-Falster.

- Jeg tænker ikke så meget på ham som politiker eller biskop, men som min oldefar. Vi var fem søskende, hvoraf to nu er døde. Alle var vi meget stolte af vores oldefar, siger Agnete Monrad.

Hun fortæller, hvordan hun i skoletiden altid kun blev tiltalt »Monrad« af lærerne, mens de øvrige elever blev tiltalt ved deres fornavne.

- Gennem årene har jeg læst mange bøger om ham, siger Agnete Monrad og rejser sig for at hente et par stykker fra reolen. Blandt andet en bog med Monrads breve til familie og venner.

- Den bog har jeg især været glad for at læse, for gennem den har jeg lært ham bedre at kende, siger hun.

I Agnete Monrads familie fortsætter stoltheden over den kendte oldefar.

- Alle i familien har taget navnet Monrad, også selv om deres far måske har et andet efternavn, fortæller hun.

Agnete Monrad har også de senere år mærket tilknytningen til Grundlovens fader. Hun blev således inviteret med til fejringen af 150-året for Grundloven i Københavns Domkirke.

- Jeg var lige blevet opereret og gik stadig dårligt, men jeg måtte for alt i verden derhen, husker hun.

Agnete Monrad fortæller, at flere i hendes slægt er blevet kontaktet efter omtalen af byggeriet oven på kirkegården i Nykøbing Falster.

- Da min søsters barnebarn for eksempel kom i skole her efter sommerferien, spurgte en af lærerne: »Hvad er det dog, de vil gøre med din tiptipoldefar?«.

Sammen med sine søskende håber Agnete Monrad, at det vil kunne lade sig gøre at tage imod et tilbud fra Vester Ulslev Sogn på Lolland, hvor D.G. Monrad var præst, mens han skrev det første udkast til Grundloven.

- Det synes jeg virkelig er en god idé, siger Agnete Monrad og peger hen på væggen, hvor der hænger en originaltegning af D.G. Monrads præstegård i Vester Ulslev.

Hun har ikke tænkt sig at sætte sig til skrivemaskinen igen i sagen om den berømte oldefar:

- Der er så mange andre, der har protesteret, så mon ikke der bliver lyttet til det rundt omkring, siger hun.

Blå bog

Statsminister og biskop

Ditlev Gothard Monrad (1811-1887) var en af 1800-tallets mest omdiskuterede skikkelser, og han satte sig dybe spor i både politik, kirkeliv og skolevæsen. Først og fremmest er han kendt som Grundlovens fader, idet han udformede det første udkast til Danmarks Riges Grundlov.

D.G. Monrad blev cand.theol. i 1836 og to år senere magister i semitisk sprog. Han gik ind i politik i 1840 og blev i 1848 kultusminister med stor indflydelse på andre områder end skole og kirke. I 1849 blev D.G. Monrad biskop over Lolland-Falsters Stift, men i 1854 blev han afsat fra embedet på grund af sit forsvar for Junigrundloven. Hans indflydelse toppede, da han i 1863 dannede sin egen regering, men som konseilspræsident fik han hovedansvaret for det danske nederlag i 1864, og han måtte træde tilbage. D.G. Monrad udvandrede derefter til New Zealand, men vendte senere tilbage og blev igen biskop over Lolland-Falsters Stift.

kiilkristeligt-dagblad.dk