Bistandspenge skal købe sikkerhed

I fremtiden vil EU bruge mere kortsigtet militær magt og færre penge til langsigtet udvikling i Afrikas fattigste lande. Blandt andet for at dæmme op for flygtningestrømmen mod Europa, mener forsker

Forestil Dem en sandfarvet kamphelikopter med hvislende rotorblade, som i en støvsky læsser svært bevæbnede soldater fra Europa af på Afrikas røde jord. Rundt om soldaterne kæmper medierne om at få de bedste billeder hjem til næste nyhedsudsendelse. Sådan kan EU's bistand til Afrika syd for Sahara meget vel se ud om fem år. Det mener seniorforsker Gorm Rye Olsen fra Center for Udviklingsforskning, som for nylig præsenterede en analyse af forholdet mellem EU og Afrika syd for Sahara.

- Min konklusion er, at EU's bistandspolitik i stigende grad lægges om til at være sikkerhedspolitik, der skal være med til at inddæmme voldelige konflikter og dermed forhindre, at flygtninge fra Afrikas konflikter i sidste ende kommer til Europa, siger Gorm Rye Olsen på baggrund af et års forskning i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik.

EU og mange af de enkelte medlemslande har ifølge Gorm Rye Olsen opgivet at gøre noget ved den sociale uretfærdighed i en række af verdens fattigste lande i Afrika syd for Sahara. Lande, der er plaget af tilbagevendende konflikter og krige.

- Pointen er, at bistandsredskabet ikke virker, som det er nu. Det har ikke skabt retfærdighed forstået som sociale, politiske og økonomiske forbedringer. I stedet for vælger man nu i EU at lade stabilitet spille en afgørende rolle i bistandspolitik, siger Gorm Rye Olsen.

Flygtningestrømme

Når EU retter sin sikkerhedspolitik mod Afrika er det ikke fordi, der pludselig er opstået en militær trussel fra det afrikanske kontinent. Men EU har ifølge Gorm Rye Olsen en række »bløde sikkerhedspolitiske interesser«, som blandt andet handler om at begrænse indvandring og bremse massive flygtningestrømme fra Afrika syd for Sahara.

- De europæiske politikere har flere gange peget på behovet for en ny europæisk sikkerhedspolitik, som med civile midler kan dække de ikke-militære trusler, der karakteriserer det nye internationale system, siger han.

Midlerne til at virkeliggøre den nye, kortsigtede militære og humanitære indsats er allerede ved at komme på plads. I 1999 gav EU grønt lys for, at militære enheder kan sættes ind i humanitære opgaver, samt at kamptropper kan bruges til krisestyring inklusiv fredsskabelse side om side med en nødhjælpsindsats. Og EU er ved at opbygge en udrykningsstyrke på 60.000 mand, som ventes klar til indsats i 2003.

Desuden er bistanden ved at blive lagt om, så der allerede i dag bruges forholdsvis flere penge på kortsigtet nødhjælp på bekostning af den langsigtede udviklingsbistand til Afrikas fattigste lande. I løbet af de seneste 10 år er EU's udviklingsbistand således faldet med omkring 30 procent, mens den humanitære nødhjælp er steget lige så meget.

- Nødhjælpen kan fungere som en »afløbskanal« for de humanistiske holdninger og følelser overfor u-landene, der findes i Europa. På den måde er den voksende nødhjælp kommet til at dække over nedskæringerne i den langsigtede udviklingsindsats, og det har tilsyneladende medvirket til at gøre nedskæringerne folkeligt acceptable, siger Gorm Rye Olsen.

Handlekraft

Argumentet for at gå ind med en omfattede kortsigtet indsats vil være, at så kan EU og medlemslandenes politikere vise handlekraft.

- Man kan forestille sig en situation, hvor den humanitære situation bliver værre og værre. På et tidspunkt kommer der så krav om, at der må gøres noget. Så kan EU rykke ud med en omfattende humanitær, militær indsats, der tager sig godt ud i medierne, siger han.

Men hvad skal EU så gøre, efter at man er gået ind i et land med militær og nødhjælp, det vil jo ikke løse det pågældende lands langsigtede problemer?

- Der vil blive lagt låg på konflikterne, så der ikke skabes flygtningestrømme. Men man løser selvfølgelig ingen problemer på længere sigt på den måde, men det tænker politikerne ikke på. For politikere gælder det om at blive genvalgt, og det betyder, at kortsigtede »her og nu«-argumenter vejer tungere end luftige fremtidsvisioner, siger Gorm Rye Olsen.

Gorm Rye Olsens analyse af sammenhængen mellem bistandspolitik og sikkerhedspolitik i EU beskrives i bogen »En dollar om dagen«, der udkommer om kort tid.

garlykristeligt-dagblad.dk

Fakta

Stigende pres på Europa

n Ifølge FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er op mod 14 millioner mennesker på flugt i Afrika.

n Presset på Europa fra Afrika er størst langs Spaniens kyster. Her forventer immigrationsmyndighederne i år at pågribe 20.000 illegale indvandrere fra Afrika, en tredobling på blot et år.

n Afrikas befolkning ventes ifølge FN at vokse fra 800 millioner til to milliarder de næste 50 år.