For fem år siden udgav de to tyske redaktører Hans-Peter Martin og Harald Schumann fra ugemagasinet Der Spiegel den noget pessimistiske bog "Globaliseringsfælden" Bogen fokuserede på de samfundsmæssige problemer, der følger i kølvandet på, hvad de kaldte, turbokapitalismens fremfærd. Bogen blev oversat til dansk og var den første, der omhandlede det diffuse begreb "globalisering".
Nu har to danske journalister, Bjarke Larsen og Flemming Ytzen, redigeret den første danske debatbog om globaliseringen med indlæg af en række kompetente danskere. "En dollar om dagen - 17 essays om danskerne, globaliseringen og verdens fattige" henter sin titel fra den brutale kendsgerning, at en milliard mennesker på jorden overlever for mindre end een dollar om dagen.
Tilstanden er amoralsk, og derfor rejser globaliseringen og verdens fattigdom mange ikke mindst etiske spørgsmål. Det er dem, flere af bogens skribenter tager livtag med. De når vidt omkring i beskrivelsen af det modernes samfunds hyperkompleksitet fra folkevandringerne, der vil præge samfundene for fremtiden til den økonomiske grænseløshed og al anden grænseløshed, der præger moderne tid. Hvis der mangler noget i viften af synspunkter, er det et provokerende frontalt forsvar for globaliseringen. Den er jo blevet beskyldt for meget ondt, ofte med rette, men godt har den også ført med sig.
Sven Burmester, der er leder af FN´s Befolkningsfond i Kina, noterer sig kort i sit indlæg om fattigdom, at globaliseringen først og fremmest har fordele, hvilket ganske enkelt ses af, at de fattigste lande er dem, der ikke har del i globaliseringen. Derefter kaster han sig ud i den dristige konklusion, at fattigdom løses med viljen, og viljen er kulturelt betinget. Protestanter i Vesten har viljen, konfucianister i Kina har den. Muslimer, hinduer og afrikanere med rod i folkereligioner har den sjældnere. Men en global etik og solidaritet baseret på de store religioners evige sandheder om kærlighed og omsorg for næsten, er nødvendig. Ellers vil de rige ikke vise den solidaritet, der også er nødvendig for, at de fattige kan rejse sig.
Erhvervsmanden Asger Aamund leverer bogens måske mest opsigtsvækkende indlæg. Fra sine erfaringer i erhvervslivet ved han, at med god ledelse kan man alt, men med dårlig ledelse ender selv de største anstrengelser i skrotbunken. For ham at se er de største skurke i den globale fattigdom magthaverne i u-landene. Derfor gør han op med den vestlige angst for at kritisere de korrupte regeringer, som Vesten selv har været med til at opfede. Også han konkluderer, at ikke kun økonomien, men også moralen og ansvaret for andre mennesker er blevet globalt.
Generalsekretæren for Folkekirkens Nødhjælp, Christian Balslev-Olesen, tager bolden op, og konstaterer, at vi i takt med, at den nye verden har ophævet grænser, også har forladt fælles værdier og idealer, der ikke måler mennesker på deres effektivitet. Begrebet solidaritet er gledet ud af sproget, og vi gradbøjer, hvem der er vores næste. Svaret på den udvikling har Nelson Mandela givet, da han sagde, at "det er ikke godt, at der findes øer af rigdom i fattigdommens hav. Vi trænger til en globalisering af ansvaret. Det er den største udfordring, verden står over for."
Biskop Niels Henrik Arendt afslutter viist med en refleksion over det elitære menneskesyn, der udvikler sig i disse år og står i kontrast til den kristne menneskeopfattelse, der anskuer ethvert menneske som enestående og værdifuldt. Den afrikanske forestilling om at vi mennesker er gensidigt afhængige, kan vi lære af. Værdighed er ikke noget man selv er ansvarlig for. Det er et relations-begreb. Værdighed giver vi hinanden.
Samlet gør bogens mange bidragydere et prisværdigt og nuanceret forsøg på at formulere centrale etiske spørgsmål, som globaliseringen rejser, mere end de formulerer færdige svar. Det gør bogen værd at læse.
Bjarke Larsen og Flemming Ytzen (red): En dollar om dagen. 17 essays om danskerne, globaliseringen og verdens fattige. 288 sider. 248 kr. Forlaget Pressto.