Kanonerne er kørt i stilling, og fløjten har lydt. Det store slag om næste års finanslov, statens husholdningsbudget, er begyndt. Regeringen og Folketingets partier har fortalt offentligheden, hvor de vil bruge flere penge næste år, hvor de vil spare, og hvor de vil opkræve flere skatter og afgifter. Nogle har gjort det på pressemøder med farveplancher og tykke kataloger over forslagene, andre med en kortfattet pressemeddelse.
Og forunderligt nok har både politikere og de såkaldte politiske iagttagere (det er som regel Christiansborg-journalister) allerede gættet, hvordan det hele vil se ud, når røgen har lagt sig om et par måneder: Regeringen vil have indgået flere aftaler med SF, Enhedslisten og i visse tilfælde CD eller Kristeligt Folkeparti på en række områder. Det vil handle om flere almennyttige boliger, forbedringer på miljøområdet, flere penge til de dårligst stillede, en lempelse af aktiveringskravene til ledige, flere penge til offentlig skolemad og måske ekstra skat på olien i Nordsøen.
De store borgerlige partier kommer derimod kun til at sætte ganske få, ja, måske slet ingen lapper på årets finansielle kludetæppe. Mest oplagt er det, at Venstre og de konservative kommer med i en aftale om dette års største slagnummer, en længere barselsorlov. Samtlige partier udenom regeringen ønsker en forlængelse til et år, mens regeringen vil nøjes med ni måneder. Uanset hvordan det strikkes sammen, vil det koste et par milliarder kroner, og da de øvrige aftaler med venstrefløjen kan blive kostbare nok, kan regeringen måske få brug for de borgerliges finansieringsforslag.
Venstre og de konservative skaffer en væsentlig del af pengene ved at fjerne forældres ret til børnepasningsorlov. Det betyder også, at der ikke trækkes nær så mange personer ud af arbejdsstyrken, som hvis forældre skal have ret til både en forlænget barselsorlov og derefter børnepasningsorlov, som venstrefløjen ønsker. Regeringen er selv bekymret for, at en længere barselsorlov vil trække omkring 4000 personer ud af arbejdsstyrken. Det kunne tale for, at den vil indgå forlig med de borgerlige, hvilket samtidig er en garanti for, at en eventuelt kommende borgerlig regering ikke ændrer på barselsorloven kort efter folketingsvalget.
På den anden side vil et forlig med venstrefløjen og Kristeligt Folkeparti uden afskaffelse af børnepasningsorloven sikkert vil give regeringspartierne den største bonus ved valget.
Men ud over en aftale om barselsorlov og måske om forskning og IT skal de borgerlige partier ikke gøre sig håb om ret meget. Venstres finansordfører, Thor Pedersen, lagde i går op til, at partiet også gerne vil være med i aftaler om flere penge til sundhedsområdet og de ældre, men det er ikke realistisk. Regeringen har allerede i forhandlingerne med amter og kommuner i foråret aftalt at bruge fire milliarder kroner mere til sygehuse, ældre og folkeskoler, og det er utænkeligt, at den vil åbne det spil igen.
Så opgøret er nærmest forbi, før det er begyndt. Partiernes mange vidtløftige bud på, hvor de vil bruge færre og flere milliarder næste år har ikke en jordisk chance for at blive gennemført, men egner sig sikkert udmærket som materiale til den kommende valgkamp.
hoffmannkristeligt-dagblad.dk
Fakta
Statens husholdning
Finansloven er statens husholdningsbudget. Loven er grundlaget for, at staten kan indkræve skatter og afgifter og betale enhver sit. Som i enhver families budget er langt de fleste indtægter og udgifter faste og ikke til diskussion.
Indtægterne stammer fra personskatter, moms og afgifter, mens udgifterne går til skoler, folkepension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, bistandhjælp, forsvaret, renter og afdrag på statsgæld og meget andet. Af indtægterne på 439 milliarder kroner og udgifterne på 420 milliarder kroner er det kun fordelingen af nogle ganske få milliarder kroner, regeringen og Folketingets partier drøfter de kommende to måneder. Typisk har partierne foreslået besparelser og nye udgifter på fem-10 milliarder kroner, og de fleste af forslagene er endda på forhånd uden chance for at blive gennemført.
Folketinget er ekstraordinært indkaldt i dag alene for at drøfte finansloven, og derefter fortsætter de uformelle drøftelser mellem finansministeren og partiernes finansordførere.
De kan i løbet af oktober og november føre til forlig mellem regeringen og de enkelte partier om dele af eller hele finansloven. De senere år har regeringen indgået såkaldte kludetæppeforlig, hvor skiftende flertal har stemt de forskellige ændringsforslag hjem. Når alle forslag er blevet vedtaget, kommer den samlede finanslov til afstemning, og her plejer næsten alle partier at stemme ja, fordi staten ikke kan fungere uden et budget.