300.000 pilgrimme på vej til helgenkåring

Biskop Czeslaw Kozon er med ved kontroversiel helgenkåring af den højreorienterede Opus Dei-ordnens grundlægger

300.000 pilgrimme er på vej til Rom for at være ved Peterskirken søndag formiddag, når pave Johannes Paul II helgenkårer den spanske præst Josemaria Escriv de Balaguer. Det store antal af pilgrimme skyldes den indflydelse, Escriv har haft på hundrede tusinder af katolikker som grundlægger af ordnen »Opus Dei«.

Josemaria Escriv blev født i Spanien 9. januar 1902, blev præst og grundlagde i 1928 »Opus Dei«, der betyder »Guds værk«. Bevægelsen er i dag repræsenteret i 62 lande. Opus Dei oplyser, at 82.000 katolikker er med i ordnen foruden 700.000 støttemedlemmer. Ordnen byder både præster og lægfolk velkommen, men tiltrækker primært lægfolk. Syv ud af ti af ordnens medlemmer er gifte. Men blandt Danmarks 32.000 katolikker er der tilsyneladende ikke den store interesse for at komme med i ordnen.

- Vi har ikke kendskab til, at der er danske medlemmer af Opus Dei. I Sverige er der flere præster, der er medlem af ordnen og derfor også en anden udbredelse blandt de svenske katolikker, siger Lars Messerschmidt, generalvikar i den katolske kirke i Danmark. Selv om Opus Dei ikke står stærkt i Danmark, vil den katolske biskop Czeslaw Kozon være med ved søndagens helgenkåring.

Opus Dei beskrives som en orden, der vil efterleve alle den katolske kirkes påbud i spørgsmål om tro og moral. Medlemmerne forventes at leve et liv med religiøs regelmæssighed og disciplin. De skal helst dagligt gå til messe og må kun modtage åndelig vejledning fra en af de 2000 præster, der er tilknyttet bevægelsen.

Ligesom tempelridderne i middelalderen har Opus Deis store succes gjort mange mennesker mistænksomme overfor den konservative bevægelse, der af kritikere beskyldes for at være meget agressiv i sin rekruttering og for at udvikle sektlignende træk. Tilsvarende frygter mange liberale katolikker, at Opus Dei er ved at få alt for stor indflydelse i den katolske kirkes ledelse.

Det liberale amerikanske tidsskrift National Catholic Reporter har således peget på, at Opus Dei er repræsenteret i den romerske kurie med ligeså mange gejstlige (5 præster og en ærkebiskop) som Jesuiterordenen. Og det til trods for, at der er otte gange så mange jesuiterpræster at vælge fra. Der peges også på, at Escrivas hastige helgenkåring i sig selv er et eksempel på bevægelsens styrke og evne til at overvinde vanskeligheder, der kunne have bremset andre helgenkandidater.

Kenneth L. Woodward, der er kirkeredaktør på Newsweek og har skrevet en bog om helgenkåringsprocesser, mener således ikke, at embedsmændene i Vatikanet har beskæftiget sig nok med Escrivas forbindelser til Francesco Francos regime i Spanien.

- Han burde indskrives i helgenernes rækker med en fodnote, udtalte Woodward fredag til New York Times.

Andre iagttagere advarer til gengæld mod at dæmonisere bevægelsen. De ser Opus Deis indflydelse og succes som udtryk for, at organisationen er i overensstemmelse med Johannes Paul II's konservative - men langt fra ekstremistiske - teologiske linie. De hæfter sig også ved, at Opus Dei som så mange andre nye bevægelser i kirkehistorien lader til at udfylde et åndeligt vakuum i nutiden.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk