For nylig besøgte Peter Lodberg landsbyer i Malawi og Zambia i det sydlige Afrika, som er ramt af sultkatastrofe. Fra rejsen er der en episode, han aldrig glemmer.
- En gammel mand sad uden for sin hytte. Da vi spurgte, om vi måtte se hans forrådskammer, tog han en plasticpose frem, hvorfra han højtideligt fremdrog en nøgle. Han humpede over til forrådskammeret og låste op. Derinde lå en halv majskolbe. Mandens stolhed over hans kæreste eje, forrådskammeret, og så opgivenheden er et billede, der har brændt sig fast, fortæller Peter Lodberg og fortsætter:
- Set på den baggrund forekommer vores madorgie i julen absurd, fordi der bare otte timers flyrejse herfra udvikler sig en sultkatastrofe. Og hvis vi ville, kunne vi være med til at stoppe katastrofen ved at uddele mad og såsæd. Det sker også nu, men der er brug for en langt mere målrettet indsats fra statslige og frivillige, private organisationers side.
Peter Lodberg har før besøgt sultområder og flygtningelejre i forbindelse med julen.
- Jeg bruger ikke den erfaring til kritik af julen, men som en fortælling om vilkårenes forskellighed. Og have den i baghovedet som noget, der kan hjælpe mig til at sætte pris på enkelheden i julen, nyde stilheden og at have god tid til samværet med familien.
Den 44-årige lic.teol. og generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp cykler til banegården, når han skal fra hjemmet i Højbjerg ved Århus og med lyntoget til København og Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor i Nørregade. Han har madpakke med på arbejde og overnatter i et værelse på Frederiksberg, når han på grund af møder og andet ikke kan nå hjem.
I et interview i Kristeligt Dagblad har du sagt, at du gør alt, hvad du kan, for at leve enkelt og sundt. Hvorfor så påholdende?
- Jeg tror, at fordi jeg har et spændende arbejde, der opfylder mange af de behov, der er vigtige for mig og har en god familie, så behøver jeg ikke at tilfredsstille min nydelsestrang ved at have et stort forbrug eller spise dyr mad. Jeg bliver også ofte inviteret ud til middage og receptioner, hvor der er god mad, så det har jeg prøvet.
- Men jeg har det nok bedst ved at leve enkelt og sundt for at have overskud til det vigtige, mit arbejde. Der kan også ligge en nydelse i enkelheden, fordi nydelse lever af sin modsætning. Hvis du hele tiden har mulighed for det mere, for eksempel til middagsselskaber, hvor der er rigeligt, bliver enkelheden det, du kan kontrollere og overskue. I kraft af mit arbejde bliver jeg konfronteret med mennesker rundt omkring i verden, som ikke har nok. Selv om jeg godt ved, at jeg ikke kan frelse dem og verden ved at leve enkelt, føler jeg, at jeg kan møde de mennesker med større troværdighed. Det er troværdighed til indvortes brug for mig selv.
Yde for at nyde
Hvad siger begrebet nydelse dig?
- Har du for eksempel meget travlt, er det at have fri en nydelse. I forhold til forbrug er det sådan, at vi i vores del af verden bruger meget til hverdag og endnu mere til jul. Så når vi satser så meget på indkøb og kvalitet til jul, er det ikke, fordi vi ikke har det til hverdag. Derfor bliver det ekstremt til jul. Så kommer vi til at overbelaste julen, fordi vi vil have endnu mere af det, der hører et godt liv til.
- Der er også et andet element ved nydelse - vendingen at man skal yde for at nyde. Det er den foræring, vi kan give os selv, hvis vi har arbejdet hårdt. Vi betragter nydelse som noget, vi har ret til, og derfor har de fleste danskere det godt med nydelse i julen. Hvis nogen sætter spørgsmålstegn ved det, vil vedkommende blive betragtet som en lyseslukker.
Hvad skal du selv nyde i julen?
- Gudstjenesten 1. juledag som jeg skal holde i Fredens Kirke i Århus, hvor jeg er hjælpepræst. Det sker ikke så tit, så det vil jeg glæde mig til. Den dag er hele familien inviteret med til gudstjeneste, og jeg ser frem til, at familien samles juleaften og dagen efter er til gudstjeneste sammen. I de efterfølgende dage skal min yngste datter og hendes kusine, min kone og jeg til Rønbjerg Feriecenter i Nordvestjylland og dyrke sport. Min anden datter skal på skiferie med en veninde. Jeg vil nyde roen, ingen telefoner og at have god tid.
- Julemaden vil vi selvfølgelig nyde, fordi den er tilberedt med omtanke, men ikke som et orgie. Det er ikke det, der fylder mig. Jeg vil derimod glæde mig til, at vi kan samles om bordet og til at se, hvad hinanden har fået i gave. For selvfølgelig får vi gaver. Den yngste deler ud, og så pakker vi ud i rækkefølge. Nogle af gaverne er hjemmelavede, andre er købt i sidste øjeblik. Vi bruger vel mellem 150 og 300 kr. pr. gave. Det, der vil komme til at ligge under træet, er brugsting til køkken og have eller bøger, og dem vil jeg nyde at læse.
Hjælperens skisma
- Jeg kan godt nyde et godt glas rødvin, god mad og at købe godt tøj. Det er ikke sådan, at jeg er spartansk. For det vil for mig være at give afkald på noget ganske bestemt for at føle mig hellig, og sådan har jeg det ikke. Der er snarere tale om en selvbegrænsningens kunst.
- Vi er den første generation, der lever i en verden, hvor der bare er nok af alt. Min gamle lærer på Teologisk Fakultet K.E. Løgstrup, sagde, at vi skulle huske på, at vi var den første generation, der ikke behøvede at være bange for at gå sultne i seng om aftenen, og at det ville gøre noget ved os. Min mormor og morfar kom af fattige kår. Det betød, at de omgikkedes med mad og gaver på en helt anderledes basal måde, end vi gør.
- Vi andre er aldrig usikre på, om vi får vores basale behov dækket, heldigvis for det. På den måde har velfærdssamfundet for de fleste været en succes. Det betyder måske også, at vi har sværere ved at sætte os ind i, hvordan andre mennesker i verden bekymrer sig over, hvor de skal få mad fra. På et medarbejdermøde i formiddags hørte jeg således nogle medarbejdere, der lige er kommet hjem fra Zimbabwe, fortælle om, hvordan børn tager sten i munden for at få mæthedsfølelse.
Når man har oplevet det, hvordan kan man så holde ud at vende hjem til vores overflod?
- Kunsten må være at nyde nydelsen med god samvittighed. Samtidig med, at man anerkender, at andre ikke har de samme vilkår, respekterer deres ønske om at opnå den samme fornemmelse af nydelse, som vi selv har - og hjælper dem. Du kan ikke gøre dig fattig med de fattige.
- På den måde vil der altid være en spænding i nødhjælpsarbejde. For på fredag går flyveren tilbage. Det stiller to udfordringer: Ikke at gå til i medlidenhed, hvor det er så synd for dem, at man mister modet til at gøre arbejdet. Og ikke at gå til i kynisme - at det ikke nytter. At kunne bevare sin selvrespekt befinder sig i det skisma mellem medlidenhed og kynisme. Du er nødt til at forholde dig til det magtforhold, at den hånd, der rækker penge og mad, er stærkere end den hånd, der modtager. Du kan erkende problemet og arbejde på, at det ikke stiller sig i vejen for den person, du skal hjælpe.
- Den tidligere generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Viggo Mollerup, sagde: Husk at sige tak for, at du kan få lov til at hjælpe. Vi tror, at det er os, der skal have tak. Men tænk, hvis der ikke var nogen at hjælpe? På den måde kan du dæmme op for ethvert tilløb til selvgodhed. Jeg forsøger at bekæmpe følelsen af selvgodhed som nydelse, siger Peter Lodberg og tilføjer:
- For jeg ved, at det bringer et forkert magtforhold ind mellem to mennesker.