Skyttegravskrig på våben og ord

TANKER OM KRIG: Militært kan man vinde krigen, men retorikken kan afgøre, om man også vinder freden. Det kan blive et problem for USA, vurderer Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet

Krigen i Irak har nu varet en uge. Hvad er din holdning til forløbet?

- Jeg har det nok som så mange andre, at jeg ikke er sikker på, om man har gjort det rigtige ved at gå i krig så hurtigt, men samtidig heller ikke ved, hvad man ellers skulle have gjort. Det gør det heller ikke lettere at vurdere grundlaget for krigen, når vi hører vores beslutningstagere diskutere. De danske politikere fører en ufrugtbar skyttegravskrig på ord, hvor hver part hævder at have fundet sandheden og ikke vil anerkende, at også modparten har ganske gode argumenter for sin holdning. Grundlæggende tror jeg ikke, at krigen var en god idé på det foreliggende grundlag, men samtidig kan jeg heller ikke bare afvise argumenterne for en krig som helt hen i vejret, for det mener jeg ikke, at de er.

Både de USA-ledede styrker og det irakiske styre har benyttet sig af propaganda og målrettet information til både presse, de irakiske borgere og den vestlige opinon som en del af deres militær-taktik. Spiller retorikken overhovedet nogen egentlig betydning i en krig?

- Hvis man militært er meget overlegen, er retorikken naturligvis ikke afgørende for, om man vinder krigen, men den kan bestemt være afgørende for, om man efterfølgende vinder freden. Bushs taler kan få stor betydning for, hvordan de amerikanske tropper modtages af den irakiske befolkning. Opfatter befolkningen USA som befriere eller som besættere? Det er det store spørgsmål, og der tror jeg, at Bush har begået nogle fejl. Når han eksempelvis siger, at man enten er med USA eller imod USA, er det ikke sikkert, at han får forståelse hos irakerne. Selv om de hader Saddam Hussein, er det ikke ensbetydende med, at de elsker USA. Krigens retorik er også et tydeligt eksempel på, hvordan man vil sende nogle bestemte signaler. Man siger eksempelvis ikke »krig«, men »kampagne«, som lyder mindre truende.

George W. Bush og Saddam Hussein har refereret til Gud adskillige gange i deres taler. Hvad kan det betyde?

- Hvis begge parter har Gud på deres side, kan det jo unægteligt blive en langvarig krig. Det er naturligvis et forsøg på at skabe et billede af, at man kæmper for det gode, at man har Gud på sin side. Saddam forsøger også at skabe en fælles muslimsk modstand mod USA, men det har Bush efter min mening håndteret fornuftigt. Han har gentagne gange understreget, at det ikke er en krig mellem kulturer eller religioner. Når han alligevel selv refererer til Gud så ofte, er det nærmere udtryk for en generel amerikansk opfattelse af, at landet repræsenterer det gode, og at USA har retfærdigheden på sin side.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

Tema

Tanker om krig

Kristeligt Dagblad vil under Irak-krigen løbende perspektivere krigen i interviewserien ´Tanker om Krig´.