Enlige kvinder vil også være mødre. Derfor benytter et stigende antal kvinder sig af, at loven tillader, at enlige kan adoptere børn fra lande som Kina, Haiti og Etiopien.
De to danske adoptions-centre har i de seneste år oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra enlige.
Hos AC-International Børnehjælp venter 50 enlige kvinder lige nu på at få et barn, mens 13 er i gang med undersøgelserne for at blive godkendt som adoptant. I fjor adopterede 31 enlige et barn til Danmark.
-Siden loven for eneadoptanter blev ændret i 1996, har vi oplevet en øget efterspørgsel. Flere ved i dag, at muligheden eksisterer, og jeg tror udviklingen fortsætter. Også selv om Kina, der hidtil har leveret flest børn, for nylig satte kvoten for eneadoptanter ned, siger direktør Jørgen-Ulrich Raunskov i AC-International Børnehjælp, der i alt har formidlet 104 børn til enlige.
Også i det andet danske adoptionscenter, DanAdopt, har man de seneste tre år oplevet en stigende interesse fra enlige kvinder. I øjeblikket venter 10 på at få et barn til Danmark, og fem på at blive endelig godkendt, og det er lidt flere end tidligere.
Flere enlige kvinder ønsker også at blive insemineret. Selv om enlige ikke har ret til at få kunstig befrugtning i det offentlige hospitalsvæsen, søger flere og flere hjælp på den private Stork Klinik, der som den eneste i landet tilbyder insemination af enlige og lesbiske.
- Der er en generel stigning, men særligt antallet af enlige kvinder vokser, og i dag udgør de 50 procent af klienterne mod 40 procent tidligere, siger jordemoder Nina Stork, der driver Stork Klinik.
Siden klinikken åbnede for fire år siden, er 266 børn kommet til verden, efter at deres mødre blev insemineret, mens yderligere 136 er undervejs.
Nina Stork tror, at stigningen skyldes en accept af alternative familieformer, snarere end at enlige har vendt mændene ryggen.
Det var heller ikke baggrunden for, at psykoterapeut Annemette Krag valgte at adoptere to piger fra Kina.
-Jeg var sidst i 30'erne og havde ikke mødt den mand, som jeg ville have børn med. Men jeg ønskede at få børn. Derfor var adoption en oplagt mulighed for mig, siger Annemette Krag.
Kristeligt Folkepartis Tove Videbæk mener ikke, at enlige skal have lov til at få børn. Uanset metoden.
-Det er ikke en rettighed at få et barn, og det glemmer mange i dag. Enlige bør i stedet involvere sig i de børn, som der sikkert er i deres familie. De kan også gå ind i frivilligt socialt arbejde, hvor der findes mange børn, man kan være noget for, siger Tove Videbæk.
Hendes kollega i SF, Anne Grete Holmsgaard, glæder sig derimod over, at enlige adopterer, fordi alternativet for børnene er at vokse op på børnehjem. Men hun er betænkelig ved, at enlige bliver insemineret med anonym donorsæd.
- Børnene får aldrig mulighed for at spore deres biologiske far, og det, ved vi, er et stort behov for mange børn. Kunstig befrugtning er for mennesker med forplantningsproblemer, siger hun.
Ifølge Danmarks Statistik bor 7,2 procent af alle nul-årige i dag hos en enlig mor.