Et smertens barn

Det er 81 år siden, at danske ægtefolk fik en lovsikret ret til skilsmisse, og i fjor benyttede 15.304 sig af muligheden. Hos mange præster er vielsen kommet i miskredit, fordi teologerne har svært ved at definere vielsens teologi i en tid,

Vil du elske og ære ham og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden jer skiller?

Sådan blev mere end 17.000 par spurgt i 2002, men spørgsmålet er overflødigt, mener rektor for Pastoralseminariet i København, Mogens Lindhardt.

- Vendingen »til døden jer skiller« volder mange præster kvaler, fordi realiteten er, at mange ægteskaber bliver opløst. Formuleringen får præsten til at overveje, hvorvidt parrets ægteskab vil holde, og den slags spekulationer hører ikke til på præstens bord. Præsten skal ikke vurdere, om det er et troværdigt brudepar, siger Mogens Lindhardt.

Sidste år udkom bogen »Vielsen« på forlaget Anis, hvor Mogens Lindhardt bidrager med en længere teologisk refleksion over kirkens forståelse af vielsen i dag. Han siger, at baggrunden for bogen er, at vielsen er blevet et smertensbarn for mange præster.

- Vielsen er kommet i miskredit af flere grunde. Mange præster har et naturligt ubehag ved at være statister i et tylhelvede, dikteret af bryllupsindustrien. At gifte sig hører med til at etablere sig som par, men vielsen er ikke længere et overgangsritual, som markerer en ændret social status. Derfor er præster også rådvilde om, hvilken rolle vielsen har. Vielsen er i dag en fest på linje med andre af livets store fester, men den har mistet mange af de samfundsmæssige betydninger, der før var knyttet til indgåelsen af ægteskab, siger Mogens Lindhardt.

Eleverne på Pastoralseminariet i København øver sig i at holde vielsestaler, og her er Mogens Lindhardts råd til eleverne, at de skal bruge vielsen som en anledning til at fejre livet.

- Vielsen er en fejring af liv, kroppen og kroppens gavmildhed til at skabe liv. Vielsen er en fantastisk mulighed for kirken til at tale ind i folks liv der, hvor de har det godt. Præsten må vide, at ægteskabet kan blive kort, men fordi det er indgået i kirken, kan parterne ikke løbe fra, at det i udgangspunktet var godt. Du kan naturligvis blive skilt, men du har ikke lov til at hade din ekskone. Der er nærmest noget sjælesørgerisk forebyggende i det aspekt af vielsen, siger Mogens Lindhardt.

Teologen og debattøren Katrine Winkel Holm er direkte uenig i Mogens Lindhardts udlægning af vielsens betydning.

- Ægteskabet er en gave indstiftet af Gud før syndefaldet, og løftet om at elske og ære hinanden gælder længere, end til forelskelsen er dampet af, siger Katrine Winkel Holm, der er redaktør på bogprojektet »Kirke, kærlighed og ægteskab«.

- Vores samfund er præget af en general foragt for ægteskabet, fordi det bliver opfattet som en småborgerlig, undertrykkende institution, der kvæler kærligheden og forelskelsen. Det syn præger også præsters forkyndelse ved vielser. I middelalderen hævdede kirken, at askesen og kyskheden var vejen til Gud. I dag er tendensen modsat: Forelskelsen og den kødelige kærlighed bliver forkyndt som vejen til Gud og hans velsignelse, siger Katrine Winkel Holm.

Ægteskabsoplæring

En aften i foråret blev der dækket op med duge og levende lys i sognegården i Løsning. Sognemedhjælperen og kirkens to præster havde indbudt årets bryllupskandidater til parmiddag med god mad. Den romantiske restaurants baggrundsmusik var udskiftet med et foredrag af to erfarne familieterapeuter. Sognepræst Henrik Højlund var den ene af præsterne bag den anderledes middag.

- Skilsmissetallet ændrer ikke mit syn på ægteskabet som en livslang forestilling, men jeg ved, at de par, jeg vier, let lader sig skille, og den viden har ændret min praksis omkring vielsen, siger Henrik Højlund.

Middagsinvitationen, som halvdelen af sognets bryllupsaspiranter takkede ja til, er et forsøg fra præstens side på forebyggelse.

- I stedet for at tale om at tage »til døden jer skiller« ud af vielsesritualet, er det kirkens opgave at gøre par forståeligt, at ægteskabet har et livslangt perspektiv. Præster må spørge sig selv, hvad de kan gøre for at hjælpe ægtepar med at holde ud med hinanden i kærlighed, lyst, glæde og sorg.

Det seneste årti har folkekirken haft fokus på dåbsoplæring, men på det seneste er der flere eksempler på præster, der også forsøger sig med en slags ægteskabsoplæring.

- Jeg tror, at der i fremtiden vil blive mere fokus på ægteskabsoplæring fra kirkens side, fordi flere præster erkender, at antallet af skilsmisser er for højt, siger Henrik Højlund.

Han bakkes op af professor i praktisk teologi Adrian Thatcher fra »College of St. Mark and St. John« i England. I 10 år har han forsket i kirkens forståelse af ægteskabet, og hvad kirken kan gøre for at hindre samlivsbrud.

- Der er en fare for, at udviklingen i antallet af skilsmisser får kirken til at se bort fra, at ægteskabet i udgangspunktet er livslangt. Det er en fejlagtig konklusion på udviklingen i skilsmissetallet, siger Adrian Thatcher, der er aktuel med bogen »Guide to Christian Marriage« (En guidebog til det kristne ægteskab, red.), som den britiske avis The Daily Telegraph har udsendt. I bogen henviser Adrian Thatcher til forskellige undersøgelser lavet af sociologer og psykologer, der viser, at gifte folk er sundere, rigere, lever længere og er økonomisk bedre stillet.

- Uanset om man bliver viet i kirken eller borgerligt, har ægteskabet en række fordele, som det nærmest er politisk ukorrekt at fremhæve. Men at indgå i et livslangt ægteskab er modkulturelt i forhold til vores tid, og det må indgå i kirkens forkyndelse ved vielsen, og kirken må desuden overveje, hvad man kan gøre for at hjælpe folk med at få ægteskabet til at overleve hverdagens turbulens. I England er det et stort set uopdyrket felt i kirken, siger Adrian Thatcher.

Fokus på følelser

Rektor for Pastoralseminariet, Mogens Lindhardt, mener ikke, det er kirkens opgave at udbyde nogen form for ægteskabsoplæring.

- Pastoralseminariets elever fra konservative kredse i kirken vil gerne have undervisning om, hvordan de som præster kan lave ægteskabsoplæring, men det er ikke noget, vi diskuterer på Pastoralseminariet. Vi taler om, hvad præster gør, hvis de bliver opsøgt i forbindelse med en skilsmisse, men det er ikke et tema, der fylder særlig meget.

- Alt for mange præster føler sig kaldet til at komme med en slags ægteskabsvejledning i deres tale til parret, men hvilken autoritet har de egentlig? Ofte bliver det en pinagtig udlægning af populærpsykologiske bestsellere som »Mænd er fra Mars og kvinder fra Venus«. Jeg hører mange præster fortælle, at de ikke bryder sig om, at deres ægtefælle sidder i kirken og hører talen til brudeparret. Kan det mon skyldes, at der bliver brugt alt for mange floskler uden hold i virkeligheden? spørger Mogens Lindhardt.

Katrine Winkel Holm mener, præster skal gøre mere ud af at fortælle, at ægteskabet på mange måder er ude af trit med kulturen.

- Vi lever i en tid, hvor det at indgå et forpligtigende forhold med et andet menneske er modkulturelt. Det må kirken blive bedre til at formidle på en realistisk måde. Kærlighedsidealismen er ved at vippe den kristne traditions forståelse af ægteskabet ud af reden. Godt nok udgør ægteskabet kun et hjørne af teologien, men et hjørne, der viser, hvad huset er bygget af, siger Katrine Winkel Holm.

Der er præster, der holder af vielser. En af dem er Eva Holmegaard Larsen, der er sognepræst i Nødebo i Nordsjælland. Hun står bag en studiekreds i sognet om kærlighed og ægteskab, der samlede 30 sognebørn i denne uge.

- Det er ikke en redningsaktion for kærligheden eller en fordømmelse af skilsmisser, men et ønske om at give folk i sognet en forståelse af, hvordan vores kærlighedsopfattelse er kulturelt betinget, og at kristendommens kærlighed har noget at sige i et ægteskab. Jeg fordømmer ikke skilsmisser. Synd er at gøre ondt mod et andet menneske, og det kan man gøre i ægteskabet såvel som i en skilsmisse, men jeg er ikke sikker på, at man nødvendigvis bliver særlig lykkelig af at gå fra hinanden.

- Det er mit indtryk, at brudepar er meget seriøse. De ved, at ægteskabet ikke bygger på forelskelsen, men er et valg. Når det går galt i parforholdet, er det ofte kræfter i vores kultur, som er større end den enkelte, der får forholdet til at gå i stykker. Vores kultur levner for eksempel ikke plads til, at man holder ud i en krise gennem tre år, fordi man har for øje, at forholdet vil vare i 50 år.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Tema

Serie

Samliv i opbrud

Aldrig tidligere er så mange danskere blevet skilt som i dag, og andelen af papirløse par, der går fra hinanden, er endnu højere. I de kommende uger sætter Kristeligt Dagblad fokus på de brudte familier og konsekvenserne af de mange skilsmisser.

Læs også temaet ´Samliv i opbrud´ på www.kristeligt-dagblad.dk

; Feature