Kirkebøsserne i landets kirker genlyder oftere af et klonk end et klir, når en kirkegænger en sjælden gang smider en mønt eller to i bøssen. Den er nemlig oftere tom end fuld, for indtægterne fra kollekterne har de seneste 10-15 år været støt faldende.
Det oplyser Kaj Bollmann, formand for Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg, FKOK, der blandt andet koordinerer kollekterne. Det er de små og mellemstore organisationer, der mærker størst fald i kollekterne.
Kirkefondet, som Kaj Bollmann også er formand for, kunne for eksempel tidligere samle penge ind til at opføre kirker i København, men den tid er forbi. Nu skønner Kaj Bollmann, at mindre end 100.000 kroner ud af kirkefondets årsbudget på cirka tre millioner stammer fra kollekter.
- Det, man putter i kirkebøssen, kan ikke trækkes fra i skat, siger han om årsagen til, at folk er mere påholdene med bidrag ved søndagenes kollektindsamlinger.
Personer, der ønsker at give faste bidrag til almennyttige organisationer, kan nemlig forpligte sig i en årrække via den såkaldte gavebrevsordning, som berettiger giveren til at trække hele gavebeløbet fra i skat.
Kaj Bollmann mener, at mange kollekter efterhånden mere er blevet en slags talerør, ved at præsten fra prædikestolen om søndagen minder kirkegængerne om formålet med indsamlingen.
På søndag går kollekten til det grundtvigske Kirkeligt Samfunds arbejde i Sydslesvig. Og ifølge sekretariatsleder Hans Grishauge har kollekten til Kirkeligt Samfund også været faldende gennem de senere år. I øjeblikket får organisationen cirka 15.000 kroner om året fra kollekten.
- Måske synes folk, at de betaler til humanitære formål ad andre veje, og der ligger jo hele tiden girokort i postkassen fra alle mulige organisationer, der beder om støtte. Eller også er dankort eller andre betalingskort blevet så udbredte, at folk ikke længere har rede penge med i kirke, lyder Hans Grishauges bud på en forklaring på de dalende kollekter.
Kaj Bollmann fra FKOK vurderer, at hvis kollekten atter skal fungere som reel indtægtskilde, er det nødvendigt at gå nye veje.
- Man kan for eksempel kombinere kollekten med husstandsindsamlinger, og i Sverige har man ligefrem kirker, der har fået betalingskort-terminaler. I praksis er det dog en for dyr løsning. Men så kunne man for eksempel give bidrag via telefonen, foreslår han.
Trankebarfondet, som er et folkekirkeligt missionsinitiativ stort set udelukkende finansieret via kollekter, har i år slået pjalterne sammen med en af Det Danske Bibelselskabs indsamlinger. Trankebarfondet er oprettet af danske biskopper og støtter uddannelsen af teologer til nye kirker i udlandet. Biskop for Lolland-Falsters Stift Holger Jepsen er fondets formand.
- Jeg håber da, at samarbejdet med Bibelselskabet giver mere end de cirka 100.000, vi plejer at få, siger han.
Holger Jepsen kan sagtens forestille sig, at de fradragsberettigede gavebreve er en af forklaringerne på, at kirkegængerne er påholdende med kollektpengene.
- Det er da en rationel overvejelse, som jeg godt kan forstå. Men samtidig synes jeg, der er noget rigtigt og naturligt i at have en indsamling i en kirke. Det minder folk om, at der er en forpligtelse over for næsten.
Læs mere i Kristeligt Dagblad fredag 5. december 2003 og artiklen »Når gaven aldrig er hel god« her på hjemmesiden.