Camilla er ikke som andre brn - og s alligevel. Nr man er mellembarn i en sskendeflok p fem, flger man de store, s godt man kan, og driller de sm efter bedste evne. Men Camilla er anderledes. Det ser man straks. Hun er fdt med Downs syndrom, og ordforrdet hos den tre et halvt-rige pige begrnser sig indtil videre til nej og hej. Men det skal nok blive bedre, mener hendes mor, Dina Madsen.
Camilla er en af dem, flere og flere vlger fra. En fosterundersgelse ville have vist, at det lilleaX
oster led af Downs syndrom, og Dina Madsen fik undersgelsen tilbudt, fordi hun var over 35 r, da hun ventede Camilla.
- Men jeg sagde nej. Jeg kunne slet ikke forholde mig til det. For hvad nu hvis undersgelsen havde vist, at der var noget galt med barnet. S skulle vi jo have overvejet abort, og p det tidspunkt havde jeg haft tre spontane aborter, og s nskede jeg ikke selv at skulle sl et levende barn ihjel. Det er heller ikke i overensstemmelse med min kristne overbevisning, siger Dina Madsen, der lige nu har barselsorlov med familiens seneste skud p stammen, den otte uger gamle Nikolaj.
Forldrene har aldrig fortrudt
Han er sund og rask, og det samme er familiens vrige brn. Men Camilla havde ikke nogen let start p livet. Som helt spd blev hun opereret for navlebrok, der er typisk for brn, som lider af Downs syndrom, ogs kaldet mongolisme, og da hun var et halvt r, gennemgik hun en stor hjerteoperation, ligeledes et typisk problem hos brn med Downs syndrom. Men trods den svre start har Dina og Lars Reinholt Madsen aldrig fortrudt, at de fravalgte den fosterundersgelse, der kunne have afslret, at den lille pige havde et kromosom for meget.
- Jeg har aldrig fortrudt det valg, jeg traf dengang. Camilla har da ikke gjort vores liv nemmere, og srligt i starten var der da mange ting, man skulle forholde sig til. Men i dag er hun her bare og er et meget elsket familiemedlem. Hun er en glad fighter med sine egne meninger. Hun har sin egen kampnd og gnist og giver os en masse oplevelser, som vi aldrig havde fet, hvis ikke vi havde haft netop hende. Og selv om hun har lidt svrt ved at flge de store, fordi hun er noget stivbenet, s gr hun forsget. Hendes sprog er ogs blevet bedre, og hun forstr alt, hvad vi siger til hende. S jeg er ikke i tvivl om, at hun ogs kommer til at tale noget mere, siger Dina Madsen om Camilla, der netop er begyndt i en specialbrnehave for handicappede brn.
Trods Dina og Lars Reinholt Madsens modstand mod fosterundersgelser og abort har de alligevel valgt at f lavet en skaldt moderkagebiopsi p deres to yngste brn, som de fik efter Camilla. Valget var ikke let, men med en handicappet i familien var der bde hensynet til hende, de to store og raske brn samt Dina og Lars Reinholt Madsen selv at tage.
nskede mange brn
- Jeg havde det da svrt med, at vi skulle have lavet de undersgelser. Men alternativet havde vret, at vi ikke skulle have flere brn, og jeg nskede mig en stor brneflok - ogs for Camillas skyld. Vi havde stet i en svr situation, hvis moderkagebiopsien havde vist, at der var noget galt med brnene. Jeg tror, jeg havde en underhndsaftale med Vor Herre om, at der ikke var noget galt med Nikolaj og Bastian, siger Dina Madsen med et smil.
Dina og Lars Reinholt Madsen understreger, at de aldrig har oplevet pres fra lgerne om at vlge fostervandsundersgelserne, og de har heller ikke oplevet, at nogen mente, at de selv var ude om det, da de fik Camilla efter at have valgt fosterundersgelsen fra.
- Der er aldrig nogen fra det offentlige, der har antydet, at vi selv var ude om det, og heller ikke familie og venner har sagt sdan. Tvrtimod. Vi har vret s privilegerede, at vi har fet en god opbakning fra vores omgangskreds, siger Dina Madsen.
Bde Dina og Lars Reinholt Madsen har arbejdet med handicappede, primrt voksne, og Dina Madsen har svrt ved at forst, at det lige prcis er brn med Downs syndrom, som forldre nu tilbydes fosterundersgelser for.
- Personligt synes jeg, der er handicap, der er svrere at hndtere. Men nu er det alts lige brn med Downs syndrom, der bliver fokuseret p. Lad os f dem smidt ud, synes samfundet at sige. Det bliver svrere og svrere at vre gravid med alle de teknologiske muligheder, og der er jo alligevel ingen garantier.