Alle hjem bør ha' de bøger

Bøger hjemme: Biblioteket er godt, men det er lige så vigtigt, at børn selv har bøger. Derfor kan man også lave en hjemmets kanon for børn, mener bibliotekar Gunhild Lindstrøm

- Det er altid et godt udgangspunkt, at børnene kan mærke, at forældrene er glade for det, de læser højt, siger Gunhild Lindstrøm. (Foto: Leif Tuxen)
- Det er altid et godt udgangspunkt, at børnene kan mærke, at forældrene er glade for det, de læser højt, siger Gunhild Lindstrøm. (Foto: Leif Tuxen).

Hvis et barn læser en bog hver 14. dag, bliver det i løbet af et skoleforløb til 400 titler i alt. Hvis forældrene så også har læst højt hver aften, får børnene virkelig en litterær ballast.

- Og der er rigtig mange gode bøger at vælge imellem, siger tidligere skolebibliotekar i Frederikssund, Gunhild Lindstrøm, der i dag bestyrer hjemmesiden www.aslan.dk med anbefalinger af børnebøger med især kristen tilgang. Hun er ikke uenig med professor Torben Weinreich i ideen om en kanon i skolen, men hvad med hjemmet? Forældre læser virkelig meget højt for deres børn i dag, siger Gunhild Lindstrøm. Som tidligere ledende skolebibliotekar mener hun selvsagt, det er vigtigt med biblioteker.

- Men det er mindst lige så uundværligt, at børn har bøger selv, supplerer hun. I hjemmets reol, som allerhelst skal være temmelig stor, synes Gunhild Lindstrøm, der ikke mindst skal stå en række klassiske eventyr, af H.C. Andersen, af Brødrene Grimm, Asbjørnsen og Moes eventyr og 1001 nats eventyr. Dem kan man ikke leve uden, fastslår hun.

Men så skal der også være plads til et par svenskere: Selma Lagerlöfs historie om »Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige«, og selvfølgelig må man vel sige, Astrid Lindgren, og her er et par stykker at vælge imellem, men »Pippi Langstrømpe« fra 1946 er den, der falder først for:

- Den gav virkelig noget nyt. Jeg fik den selv som lille pige, og indtil Pippi kom, havde man altid skulle være så artig i bøger. Den dag i dag giver bogen stadig noget nyt til børn, siger Gunhild Lindstrøm.

Som også kunne have valgt at sætte »Ronja Røverdatter« og »Mio, min Mio« af Astrid Lindgreen på listen. Det er samtidig to titler, hun mener, formidler et kristent livssyn. Ligesom bøger som C.S. Lewis' fortællinger om Narnia, Estrid Nielsens »Døden er hvid« og Lewis Wallace klassiske roman om »Ben Hur«. Hvis man skulle lave en kanon over kristne børnebøger, ville de efter Gunhild Lindstrøms mening være selvskrevne:

- Det er bøger, der kan læses af alle børn, det er ikke, hvad man kan kalde fromme bøger, og derfor skulle virkelig mange have glæde af dem. Det kunne også være nyttigt for andre børn end kristne at få en fornemmelse af, hvordan folk også lever og dør for kristendommen - mange tror, kristendom er noget tandløst noget.

- Men jeg vil give Torben Weinreich ret i, at nogle bøger er skoleopgaver, nogle kan man læse hjemme, siger hun. For der er bøger, som kræver en form for fortolkning eller supplement, før børnene forstår dem i dag, mener Gunhild Lindstrøm og nævner i den afdeling bøger som Klit-Per serien fra 1920'erne af Alfred Westergaard, Flemming-bøgerne af Gunnar Jørgensen, der starter i 1918 og på pigesiden Karin Michaëlis' bøger om Bibi fra 1929.

- Drenge, der læser Flemming-bøger i dag, bryder simpelthen sammen, hvis de ikke får en forklaring med, mens bøgerne om for eksempel Tude-Marie af Marie Andersen sagtens kan læses uden. Hende kan man identificere sig med, ligesom man kan det med og Gudrun Eriksens »Ungerne i Bjørnegade« og Pippi Langstrømpe.

Men at have været glad for en bog selv og gerne ville dele den oplevelse med sine børn, er altid godt, mener Gunhild Lindstrøm.

- Det er altid et godt udgangspunkt, at børnene kan mærke, at forældrene er glade for det, de læser højt. Det er dejligt at dele en rigtig god bog. Og hvis børn mærker, at voksne er glade for noget, så smitter det, siger Gunhild Lindstrøm.

kultur@kristeligt-dagblad.dk