Langtidsholdbart blæk og ny teknologi

KIRKEBOGEN: I Korning Sogn ved Horsens fortsætter man med håndskrevet kirkebog, selv om sognet forlængst også blev tilsluttet den nye og elektroniske kirkebog, DNK

Selv om Korning Sogn ved Horsens for godt et år siden blev tilsluttet folkekirkens landsomfattende elektroniske kirkebog, DNK (Den Ny Kirkebog), har menighedsrådet besluttet at fortsætte også med en håndskrevet kirkebog, og genansætte kirkebylæreren til at varetage dette hverv.

Menighedsrådet har netop for 3000 kroner anskaffet en ny kontra-ministerialbog, da den gamle var udskrevet. Her skal kirkebylæreren, tidligere skoleleder og byrådsmedlem Ejvind Svendsen, så på gammeldags manér, med pen, langtidsholdbar blæk og håndskrift, indføre sognets fødsler, dødsfald og kirkelige handlinger, som det er foregået gennem generationer.

Der er tale om et supplement til det elektroniske system, og der er nok en hel del nostalgi blandet op i sagen, indrømmer menighedsrådsformand Knud Persson, som peger på en stor historiske bevågenhed i sognet.

- Vi er jo på en egn, som er præget af »De stærke Jyder«. Det giver sig fortsat udtryk i en meget stor kirkegang, men også i en interesse for slægtsforskning, og vi synes altså ikke, det er det samme at overlade vore efterkommere oplysninger på en edb-skærm eller computerudskrift, fremfor en ordentlig bog.

- De gamle kirkebøger har vist, at de holder i flere hundrede år. Med det nye elektroniske system kan man godt være lidt usikker på, hvad der kan ske.

Kontrabøger blev indført i 1812 som backup til præstens kirkebog. Kontraministerialbogen skulle føres af skolelæreren eller af degnen, og de to sæt kirkebøger opbevares hver sit sted, så man var sikret, hvis det ene sæt gik til ved en brand.

I øvrigt er inførelsen af den landsomrattende elektroniske kirkebog nu afsluttet. Den 18. december 2001 blev det første sogn - Jakobskirken i Roskilde - tilsluttet DNK, fulgt på vej med taler af departementschef Finn Langager Larsen, Kirkeministeriet, og Fyns biskop, Kresten Drejergaard. Knap to år senere, den 5. december sidste år, blev de sidste af Danmarks godt 2100 sogne koblet til, og dermed det største folkekirkelige projekt i nyere tid afsluttet, lidt hurtigere end den oprindelige tidsplan.

Indførelsen af DNK har i alt kostet omkring 185 millioner kroner, inklusiv moms, oplyser chefkonsulent Rasmus Paaske Larsen, Kirkeministeriet, som fremhæver, at det er ca. fem millioner under budgettet. Indførelsen af det nye system har været overvåget af en styregruppe, og undervejs har man haft nedsat brugergrupper og gennemført pilotprojekter, hvor ideer og forslag løbende er blevet afprøvet. Her har især sognene i Vejle Provsti og Gladsaxe-Herlev Provsti deltaget som aktive medspillere. Samtidig er der satset på uddannelse af de nye brugere. og Ikke mindst dette har fået modstanden mod det nye system til at forstumme, mener chefkonsulenten.

- Da modstanden kulminerede i midten og slutningen af 90'erne var der et virkeligt stort behov for uddannelse på dette område. Mange havde ikke tidligere haft adgang til en PC'er, og det skaber naturligvis usikkerhed.

Præster sagde nej

De store udgifter ved etableringen af det nye system, og det efterfølgende slagsmål om Kirkeministeriets økonomi og økonomiske stramninger, har givet anledning til debat og skarpe udmeldinger. Andre har været bekymret over, om det elektroniske system nu også var sikkert nok.

- Der var spørgsmålet om sikkerheden over for eventuelle hackere, men hertil må man jo sige, at CPR-registret - og i hele dette forløb har vi haft et tæt samarbejde med Indenrigsministeriets CPR-kontor - aldrig er blevet hacket, anfører Rasmus Paaske Larsen.

Der var også spørgsmålet om, hvorvidt man med det nye system kunne være sikker på, at oplysningerne blev opbevaret for eftertiden, eller risikerede at gå tabt, f.eks. i forbindelse med indførelse af ny teknik. Her er politikken for statens arkiver, at mellem hver femte og 10. år skal alle elektroniske arkiver overføres til nye lag-ringsmedier.

En anden modstand gik på det mere principielle.

På et tidspunkt valgte 20 præster at sige nej til det nye system: »Med den ny elektroniske kirkebog gør vi kirken til en statsinstitution«, anførte en af dem, Jesper Langballe, sognepræst i Thorning og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

Også præsten i nabosognene Hinge-Vinderslev, Frede Møller, var blandt modstanderne, men har siden »strakt våben«.

- Jeg synes stadigvæk ikke, at vi skulle have haft DNK, men når det nu er indført i alle andre sogne, må man jo sige, at løbet er kørt. At opretholde sin modstand under de betingelser ville være som at gå i krig i Irak bevæbnet med en vandpistol.

I øvrigt tror Frede Møller, at Indenrigsministeriet snart vil overtage hele civilregistreringen.

- Så har man fået os »nyttige idioter« i folkekirken til at lave forarbejdet, men bortset fra det, så er det helt ok for mig. Jeg synes heller ikke det er rimeligt, at en muslim skal på kirkekontoret for at anmelde en fødsel.

»Leger ikke med«

Det vides ikke, hvor mange protest-sogne, der er tilbage af de 20. Sognepræst Sten-Ove Bro Vedstesen har fastholdt sig nej til DNK. Han er præst i Brøns i Sønderjylland, hvor DNK også er indført, selv om man i det sønderjyske har borgerlig civilregistrering. I hans sogne føres de kirkelige handlinger forsat ind i håndskrevne kirkebøger.

- I nabosognet sidder der så en sekretær og tapper oplysningerne ind i den elektroniske kirkebog, så man kan godt sige, at modstanden er lidt illusorisk. Det slag er forlængst tabt.

For Jesper Langballes sogn har provst Jørgen Vingborg sørget for verificeringen af sognebørn i Thorning tilbage til 1960, men påpeger, at det nu er op til Kirkeministeriet at finde en fremtidig ordning. Jesper Langballes sekretær, Mølholm Stephansen, forudser problemer forude, hvis folkeregistrene en dag siger nej til at indtaste oplysningerne fra de skemaer, de får tilsendt fra Thorning:

- Jeg er enig med Langballe i, at folkekirken skulle have beholdt de gamle kirkebøger, men det er for stædigt at blive ved i et enkelt sogn, når man nu har det nye alle andre steder.

Men Jesper Langballe fastholder sin principielle modstand, og begrunder den blandet andet med frygten for misbrug.

- Man kun jo f. eks. forestille sig, hvor fordelagtigt det havde været for den tyske værnemagt, da Danmark blev besat den 9. april 1940, hvis man havde kunnet gå lige ind i sådan et centralt edb-register, og pille alle ud af jødisk herkomst. Det her er for mig et samvittighedsspørgsmål, en statsliggørelse af folkekirken, og et forræderi over for ens sognebørn, når man indlemmer dem i en registrering, som kan få meget ubehagelige konsekvenser. Jeg har ikke haft magt til at forhindre det, men jeg leger ikke med. Jeg har sagt definitivt nej, og det nej står jeg ved.

steens@kristeligt-dagblad.dk

fakta

Kirkebogen

Christian IV pålagde 1646 præsterne at føre kirkebog med alle fødsler, vielser og dødsfald, foruden kirkelige handlinger i sognet. Allerede året før var ordningen indført på Sjælland. Før den tid har der lokalt rundt omkring været ført kirkebøger. Den ældste bevarede er fra Ølstrup og går tilbage til 1574.

1812 ændredes kirkebøgernes officielle navn til ministerialbøger. Samtidig blev det bestemt, at der skulle føres to sæt kirkebøger - altså også en kontraministerialbog. De to sæt skulle opbevares hver sit sted, så man var sikret, hvis det ene gik til ved brand.

I Sønderjylland blev den tyske ordning med borgerlig civilregistrering bibeholdt efter genforeningen i 1920.

I 1996 anbefaler en bredt sammensat arbejdsgruppe under Kirkeministeriet, at de ca. 1400 kirkekontorer i Danmark índfører moderne database- og informationsteknologi til personregistreringen. Projektet sættes i begyndelsen af 1998 i værk af den daværende radikale kirkeminister, Ole Vig Jensen, og er siden blevet fulgt op af de efterfølgende kirkeministre.