Jeg har over for Folketingets udenrigsudvalg gjort det klart, at Folkekirkens Nødhjælp (FKN) har talt mod bedre vidende - og det holder jeg fast ved.
FKN har fremstillet kvindernes situation som et resultat af regeringens beslutning om at indstille bistanden til Malawi. Denne sammenkædning har Udenrigsministeriet gentagende gange afvist og har dokumenteret, at projektet fra begyndelsen i 1999 var planlagt til udløb den 30. juni 2002.
Bortset fra, at den rådgivningsstøtte, som kvindegrupperne modtog, blev overført til Malawis landbrugsministerium to måneder tidligere end forudset, blev hele projektet gennemført nøjagtig som planlagt under den tidligere regering.
Til trods herfor er FKN blevet ved med at påstå, at det var regeringens beslutning om at indstille bistanden, der havde bragt kvinderne i vanskeligheder. Det er i allerhøjeste grad at tale mod bedre vidende. Det er en sammenkædning, der er faktuelt forkert.
Man kan stille ganske mange spørgsmål, og jeg har med stor tålmodighed svaret på dem alle. Lad mig derfor også svare på de seneste tre påstande om fejlagtige oplysninger.
1) FKN skriver, at MUSCCO kun havde suspenderet kvindernes tilbagebetaling på grund af tørken. Det var, hvad MUSCCO allerede gjorde i begyndelsen af 2002. Men den 31. december 2002 meddelte MUSCCO Udenrigsministeriet, at man betragtede gælden som fuldstændig afskrevet. Når en finansieringsinstitution skriver sådan, betyder det, at tilgodehavendet er fjernet fra dens bøger. Og så må man jo huske, at MUSCCO oprindeligt havde modtaget pengene som gavebistand og således ikke havde nogen som helst form for finansiel risiko.
2) Vedrørende spørgsmålet om opfordringerne til at mødes for at drøfte sagen skal jeg blot sige, at Udenrigsministeriet i sit svar på FKN's brev af 31. januar 2003 (svarbrevet er dateret 11. februar 2003) - inviterede generalsekretæren for Folkekirkens Nødhjælp, Peter Lodberg, til et møde i ministeriet. Denne invitation har Peter Lodberg endnu ikke taget imod. I øvrigt har Udenrigsministeriet to gange skrevet udførlige kommentarer til FKN's hæfte om kvinderne i Malawi.
3) Det er ikke korrekt, når FKN påstår, »at seks landsbyer begyndte i projektet kun fire måneder før Danmarks exit«. Der er tale om, at seks grupper begyndte deres hønsehold i september 2001. Dette var helt i overensstemmelse med de oprindeligt godkendte arbejdsplaner. Forberedelsen - identifikation af kvindegrupperne og fastlæggelse af deres behov, organisering i små lokale sparekasser, træning i hønsehold og forretningsmetoder mv. - havde på det tidspunkt allerede været i gang et stykke tid.
Projektet var tilrettelagt således, at kvindernes kunne tilbagebetale lånet inden projektets udløb i juni 2002 (ni måneder senere). De 55 uger, der i rapporten angives som aktiviteternes løbetid dækker både forberedelsestiden og selve hønseholdet. Den samme rapport understreger, at yderligere grupper ikke kunne igangsættes, fordi de i så fald ikke ville kunne tilbagebetale lånet inden juni 2002.
Jeg diskuterer gerne, hvordan vi bedst afslutter igangværende aktiviteter, og har i øvrigt igangsat en fælles nordisk evaluering af dette emne, men finder det ikke nyttigt, når en sådan diskussion skal føres på et fordrejet grundlag, som Folkekirkens Nødhjælp oven i købet ved er fordrejet. Jeg synes mildt sagt ikke, at Folkekirkens Nødhjælp har noget at være stolte af i denne sag.
Per Stig Møller (K)
er udenrigsminister