Udtrykket historisk er efterhnden blevet en anelse slidt i takt med, at der er vendt op og ned p de europiske magtforhold. Men der vil i dag vre god grund til at bruge udtrykket endnu en gang i forbindelse med en hjtidelig ceremoni ved NATO-hovedkvarteret i Bru-xelles.
Anledningen er, at alliancens hidtil strste udvidelse er trdt officielt i kraft ved mnedsskiftet, og det er en begivenhed, som nsten ikke kan overvurderes. Det er store ord, men intet mindre kan gre det for virkelig at indfange rkkevidden af dette skridt.
Syv nye lande er kommet med, nemlig Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Rumnien og Bulgarien. Det er ikke alene en kmpeudvidelse, der med t slag bringer kredsen op p 26. Det er ogs den anden udvidelse, efter at Polen, Ungarn og Tjekkiet blev medlemmer for fem r siden.
Desuden er der denne gang tale om tre tidligere sovjet- republikker. NATO-alliancen ekspanderer sledes ind p det hedengangne Sovjetunionens territorium.
De to udvidelser vil n gang for alle afslutte de steuropiske og baltiske landes ulykkelige historiske skbne som stdpudezone mellem st og vest. Det meste af Europa forankres sammen i et forpligtende atlantisk forhold, og det er aldrig tidligere sket.
En hel stribe traditionelle sikkerhedsmssige problemer forsvinder fra det europiske landkort. Tyskland vil fremover vre omgivet af venner og allierede hele vejen rundt. Rusland vil f ordnede alliancemssige forhold langs sin vestgrnse, og en stor del af steuropas etniske kludetppe kommer under samme hat.
Ikke mindst for Danmark er der grund til at kippe med flaget. Truslerne mod vores nromrde er nu fuldstndig forsvundet. Derfor er det ikke for meget i en dansk sammenhng at bruge ordet triumf om denne udvidelse, som skiftende regeringer herhjemme har arbejdet hrdt for.
Det har ikke altid vret lige let. Den danske insisteren p, at de baltiske lande skulle med i bde NATO og EU, blev lnge mdt med afvisning eller ligefrem hovedrysten. Specielt medlemskabet af NATO var omstridt, og de danske krav blev modsagt med erklringer om, at det ville hverken USA eller Rusland g med til.
At det alligevel er lykkedes, gr ikke konsekvenserne mindre i positiv forstand. For Danmark indebrer optagelsen af de baltiske lande, at et potentielt farligt konfliktomrde kan fjernes fra listen over danske sikkerhedsmssige proble- mer.
Skulle der alligevel blive problemer, vil USA i kraft af Atlantpagten vre forpligtet til at hjlpe med til at lse dem.
Nr der er grund til at betone disse lidt hjstemte formuleringer, som undertegnede har fremfrt tidligere i anden sammenhng, er det ikke kun for endnu en gang at dvle ved dette historiske jeblik.
Det er ogs for at fremhve, at Danmark - vor lidenhed til trods - godt kan spille en positiv og offensiv udenrigspolitisk rolle i Europa, hvis blot vi herhjemme i enighed beslutter os for det og gr det med tilstrkkelig styrke og fokus.
Satsningen p at hjlpe de baltiske lande og dermed skabe ordnede sikkerhedspolitiske forhold i vores eget nromrde har vret massiv fra dansk side gennem de sidste mere end 10 r.
Ved siden af, at danske regeringer har talt balternes sag i NATO og i EU, har mange andre herhjemme givet en hnd med. Forsvaret har bidraget med materiel, men ogs stribevis af andre offentlige institutioner har leveret systemeksport til tre lande, der s hurtigt som muligt skulle bringes ud af den sovjetiske skygge.
Selv Told og Skat har bidraget ved at opbygge skatteligninger, om hvilke man roligt kan konkludere, at de i s fald har gode muligheder for at blive blandt verdens mest effektive.
Vi hrer s tit herhjemme, at vort land ikke har gennemslags-kraft i international sammenhng, hverken politisk eller vrdimssigt i bredere forstand. Danmarks baltiske projekt modbeviser denne pstand. ren for NATO-udvidelsen er p ingen mde vores alene, men konsekvenserne for Danmark er ubestridelige og skelsttende.
Det er ikke s ringe endda, og det kan vi godt tillade os at have det godt med.