Der var engang, hvor kirkerne samlede trofaste og engagerede mennesker, der var villige til i revis at bruge tid og penge p kirkernes aktiviteter. Men det var dengang. Og for mange af nutidens trossamfund og religise grupper lyder det som lidt af et eventyr. I dag vil danskerne ikke forpligte sig. Religion er blevet et forbrugsgode, og danskerne shopper rundt blandt religise tilbud.
- Vi er drevet af forbrug. Vi vil have s meget som muligt, men vi vil ikke be-tale med penge eller enga-gement, siger cand.mag. i religionsvidenskab og psykologi Marie Louise Overgaard.
Hun har i sit speciale, Religis markedsfring - det postmodernes indvirkning p religion, undersgt, hvordan tidsnden pvirker religise gruppers markedsfring. Hendes undersgelse viser blandt andet, at de religise grupper, som klarer sig godt, ligger i grnselandet mellem new age og kristendom.
- For eksempel gr I Mesterens Lys med Ole Skjerbk Madsen og spiritistgruppen Lyset det fremragende. Helt i tidens nd. De udtrykker klart, at man m tage det, man har lyst til, og at der ikke er krav om fast engagement. Samtidig tilbyder de noget, der tilfredsstiller forbrugernes umiddelbare behov, siger Marie Louise Overgaard.
I Mesterens Lys er et kirkeligt arbejde, som er mlrettet new age-miljer. For eksempel har I Mesterens Lys i revis tilbudt forbn p alternative helsemesser. Lyset samler bde mennesker til store klarsynsarrangementer og mindre mder, hvor man sidder stille med hinanden i hnderne og stearinlys tndt og tilsyneladende fr kontakt med nder.
Iflge Marie Louise Overgaard er de vigtigste behov for moderne danskere, at det religise er spndende, at der er mulighed for helbredelse for eksempel ved hndsplggelse, at man fr hjlp til at hndtere dd og ulykke, og ikke mindst at man kan tage lidt fra den religise gruppe og gre det til en del af sin identitet.
- Og s har alle brug for at fle sig individuelle, siger hun.
- Men det er jo sprgsmlet, hvor individuel man er, nr alle andre ogs er individuelle. Man kan rejse hele vejen til Mexico for at finde sig selv, og p vejen vil man finde andre, som gr njagtigt det samme, siger hun.
Tur p Strget
Hun valgte at undersge religionernes markedsfring efter en tur p Strget i Kbenhavn, hvor hun bde blev mdt med brochurer, blade og tilbud fra Jehovas Vidner, Falungong, Scientology og Hare Krishna.
- Da slog det mig, at det m vre hrdt arbejde at sl igennem p det religise marked, men faktisk viste det sig at vre meget anderledes. De grupper, som er bedst til at n postmoderne mennesker, gr faktisk meget lidt. De har en hjemmeside, de srger for stakkevis af foldere p relevante steder, og de tilbyder noget konkret som forbn eller et mde med nderne. Men i vrigt er de meget passive. Det er vigtigt for dem at adskille sig fra for eksempel Jehovas Vidner. Jeg vil ikke kalde deres markedsfring mission, og mange af grupperne vil ikke engang selv mene, at de markedsfrer sig. Men det gr de - p den postmoderne mde, hvor man tilbyder mennesker noget her og nu.
Marie Louise Overgaard mener, at tendensen p et tidspunkt vil vende, s fllesskab og forpligtelser igen bliver vigtigt.
- Men jagten p identitet og individualisme har ikke toppet endnu herhjemme, siger hun.
Mens de eksperimenterende religise grupper i kristendommen og new age's grnseland klarer sig godt i moderne markedsfring, halter folkekirken mange steder bagefter.
Iflge Marie Louise Overgaard, fordi den for eksempel hverken kan eller skal ndre p sit indhold i takt med tidsnden, sdan som for eksempel Lyset for ny-lig har gjort. Hun fortller, at spiritistgruppen har bevget sig fra et kristent udgangspunkt og tilknytning til Jesus mod mere fokus p naturfolk og totemdyr.
- Men folkekirken kan ndre p formen. Hvis jeg var biskop, ville jeg skelne skarpt mellem form og indhold, og jeg ville forstrke fokus p indholdet, s budskabet bliver klarere, mens jeg ville ndre p formerne. For eksempel ville jeg flytte hjmessen til et tidspunkt, hvor folk ikke sover, og jeg ville gre gudstjenesten mere farverig og udadvendt. Jeg ved godt, at mange ikke vil g p kompromis p grund af tidsnden. Men hvorfor ikke? Bare indholdet er det samme.
korsholm@kristeligt-dagblad.dk
Religise grupper i undersgelsen
Foldere og anden markedsfring, som indgr i undersgelsen kommer fra I mesterens Lys, Lyset, Den gyldne cirkel, The Crimson Cirkle, Den fire universielle kirke, Summit Lighthouse, Drivhuset, Graham Bishop, Spirituelt Center i rhus, Esoterisk Center i Kbenhavn.
Serie
Hvor gr grnsen?
Megen ny ndelighed trkker p kristne symboler, og mange mennesker sammenstter deres private tro og blander anden religisitet med bde kristendom, kirkegang og samtaler med sogneprsten. Men hvor meget kan kirken favne, og hvor skal grnsen mellen kristendom og anden tro sttes? Det stter Kristeligt Dagblad fokus p i en rkke artikler, hvoraf de tidligere har vret bragt 16.4., 17.4., 19.4., 22.4., 23.4., 24.4 Med et netabbonement kan alle artikler i serien lses p adressen www.kristeligt-dagblad.dk.