554 store sider med et væld af velkommenterede illustrationer. Det er en personlig medlevende tolkning. Jesper Langballe selv er tilstede overalt, sådan som man kender ham både fra hans politiske og teologiske virksomhed.
Læseren lades ikke i tvivl om, hvad han mener om pietister og humanister, om revolutionære og kulturradikale og københavnere. De meninger kan man ærgre eller glæde sig over; men kvaliteten er, at Jesper Langballe sætter sig selv ind i dialogen med Blicher.
Han spørger ud fra sit personlige engagement i nutiden og sin kærlighed til Blicher, og det giver udbytte.
Han samtaler med Blicher, som var de samtidige. Han glæder sig over Blicher, når Blicher er konservativ og jysk og engelskorienteret, og han er utilfreds med Blicher, når han allierer sig med de liberale og skriver hyldestbrev til Orla Lehmann.
Mindre engagerede litteraturhistorikere ville næppe lægge så stor vægt på Blichers meninger om politiske forhold og nøjes med at lytte til Blichers digtning. Sådan kan Jesper Langballe ikke skille. Som hans eget teologiske engagement er intimt forbundet med hans politiske, sådan forventer han det også hos Blicher.
Men han lader Blicher få lov til at være sig selv. Blicher får lov til at være en flygtning på jorden, selv om det hører til Jesper Langballes trosbekendelse, at man skal være jorden tro og blive på det sted, hvor man er sat. Samtidig giver netop den trosbekendelse ham eminent sans for Blichers binding til natur og mennesker i sin egn. Blicher får endog lov til at have sin »erosfromhed«, spændt op så mod hans viden om de grænser, tiden og døden sætter. Blicher bliver ikke gjort til tidehvervsmand, men fordi Jesper Langballe er det, kommer hans spørgsmål til Blicher og hans dialog med ham til at lægge Blichers splittede sind og livssyn åbent for dagen.
Jesper Langballe er belæst og har journalistisk tæft for at gøre indviklede filosofi-, litteratur- og teologihistoriske sager tilgængelige i et klart og letflydende sprog. Hvad mere er: Efter lange digressioner vender han tilbage til sagen og gør sine perspektiver og overvejelser relevante for sin Blicherlæsning.
Det er svært at finde en metode i Jesper Langballes måde at læse og fortolke på; men det gør han heller ikke selv krav på at have. Måske vil det ærgre ham, men de bedste paralleller til hans Blicherlæsning, jeg kan finde, er Knud Hansens Dostojevskij- og Kaj Thanings Grundtvig-læsning.
stor en rolle, for Jesper Langballes eget forhold til Kierkegaard giver ham værktøj til at åbne Blicher.
Bogen har tre hovedafsnit, ét om Blichers barndom og ungdom, ét om hans gode år med tolkninger af en række af de bedste noveller, og ét, der som hovedtema har Blichers politiske anskuelser belyst både gennem hans noveller og hans taler og samfundspolitiske artikler. Hovedlinjen er kronologisk fremadskridende og nærmer sig biografien, men hele vejen igennem ligger vægten på tolkningen af digte og noveller.
Det vægtigste er det midterste afsnit, hvor Jesper Langballes teologiske engagement åbner de bedste af novellerne for eksistentielle dybdeboringer. »En landsbydegns dagbog« giver Jesper Langballe anledning til en prædiken om overgangen fra at være tilskuer til tilværelsen til at være et »jeg« med skyld, næste og håb. »Præsten i Vejlby« bliver i Jesper Langballes gengivelse en prædiken om lov og evangelium.
Det er ingen forudsætning for at få udbytte af Jesper Langballes bog om Blicher, at man skal være enig med ham politisk og teologisk. Tværtimod.
Jesper Langballe: Anlangendes et menneske. Blichers forfatterskab - selvopgør og tidsopgør. 554 sider. 378 kr. Syddansk Universitetsforlag.
www
Kristeligt Dagblad bragte i går et interview med Jesper Langballe. Met et netabonnement kan interviewet læses på www.kristeligt-dagblad.dk
citat
Blicher bliver ikke gjort til tidehvervsmand, men fordi Jesper Langballe er det, kommer hans spørgsmål til Blicher og hans dialog med ham til at lægge Blichers splittede sind og livssyn åbent for dagen.