Prøv avisen
Specialhistorie

Når mor og far kommer i vejen

De fire problemer, gymnasieelever kæmper mest med – del 3


Når mor og far
kommer i vejen

 De fire problemer,
 gymnasieelever kæmper
 mest med
 – del 3

  Hjem, del 1, del 2, del 4

Når mor og far
kommer
i vejen 

 De fire problemer,
 gymnasieelever kæmper
 mest med
 – del 3

 Hjem, del 1, del 2, del 4

De fire problemer,
gymnasieelever kæmper mest med
– del 3:

Når mor og far
kommer i vejen

Hjem, del 1, del 2, del 4



Tekst: Else Marie Nygaard

Tegninger: Morten Voigt

Tilrettelæggelse: Kim Schou

24/3 2017




Har du tænkt på, hvordan det er for dit barn at være en del af jeres familie? Ifølge Kristeligt Dagblads interviews med seks studievejledere fra fire gymnasier er problemer hjemme hos far og mor i mange tilfælde årsagen til, at en elev beder om en samtale med studievejlederen. Det kan være bekymringer for ens mors alkoholindtag eller ens fars cancer.

Andre kommer med spørgsmål om, hvordan de skal kombinere gymnasielivet med den syv-syv-ordning, de har levet i som skilsmissebarn i flere år. At tilbringe lige meget tid hos mor som hos far synes svært, når skoledagen er længere og lektierne flere end i folkeskolen. På den anden side vil eleven ikke såre forældrene, og derfor tager de studievejlederen med på råd.

Der er også elever, som føler sig pressede hjemme, fordi mor har fået en ny kæreste og signalerer, at hun forventer, at barnet finder sig egen bolig snart. En typisk misforståelse hos forældre til gymnasieelever er troen på, at ens barn er blevet voksen hen over en sommer. De forlod folkeskolen som store børn, og de begynder i gymnasiet som store børn. Forældrene kan måske med fordel tænke på dengang, de begyndte i skole, selv om det kan være svært, når barnet er vokset forælderen over hovedet. For mange børn er det en stor følelsesmæssig omvæltning af gå fra børnehavens beskyttende univers til skolens strukturerede og mere krævende miljø. Skiftet fra folkeskole til gymnasie kan opleves som lidt af det samme, og en øget sårbarhed kan melde sig.

Sådan gjorde vi

  • Denne artikel bygger på interview med studievejleder Pernille Sørensen fra Dronninglund Gymnasium i Nordjylland, Tina Aahave fra Marseliesborg Gymnasium i Aarhus, Gunhild Hansen og Ida Wernberg fra Rødovre Gymnasium ved København og Esben Laursen og Linda Søndergaard Petersen fra Solrød Gymnasium på Sjælland.

Det kan også være sammenstød med forældrene. Det er her, hvor studievejledere nogle gange går ind som advokat for forældrene og bakker op om forældre, som forventer, at eleven tager del i det praktiske arbejde i hjemmet. To ugentlige maddage er ikke et urimeligt krav at stille til en gymnasieelev.

Der er også elever, som vil tale om forældrenes faglige forventninger til dem. De synes, forældrene har for travlt med at spørge til, om de har styr på afleveringerne, og de bliver irriterede, når forældrene kommer med syrlige bemærkninger, fordi eleven spiller computerspil lørdag eftermiddag: Er der tid til den slags, når man går i 2.g og gerne vil have en god studentereksamen? I samtalen med studievejlederen kan eleven sige, at han ville ønske, at forældrene ikke kun kredsede om det faglige arbejde, men også spurgte til de nye venner og livet i øvrigt.

Der er tilfælde, hvor mødet om situationen i hjemmet betyder, at studievejlederen må benytte sig af den skærpede underretningspligt, der går forud for deres tavshedspligt, men langt oftere vil studievejlederen opfordre eleven til at tage en snak med forældrene. For nogle elever kan det være et udfordrende råd, og de har brug for et puf fra studievejlederen, som skal bekræfte dem i, at man både kan elske sine forældre og have behov for at tage en konflikt med dem – vel vidende at konflikten måske ikke kan løses.


Andre gange foreslår studievejlederen, at eleven sætter sig og skriver et brev til forældrene. Det kan være nogle linjer om, hvordan man for eksempel har det med deleordningen, nu hvor man er kommet i gymnasiet. Når eleven og studievejlederen mødes næste gang, taler de om brevet, og ofte vil eleven og forældrene være i gang med at finde en løsning.

Studievejledere

  • Der er ikke krav i loven om, at man skal have studievejledere, men skolen skal udarbejde retningslinjer for trivsel og fastholdelse.
  • De fleste gymnasier har studievejledere, som også bliver kaldet gennemførselsvejledere. Studievejledere er lektorer og mange har en efteruddannelse inden for vejledning. Mange gymnasier samarbejder desuden med en psykolog, der kan tilbyde elever et individuelt forløb.
  • Nogle skoler kombinerer studievejledning med tilbud om forskellige gruppeforløb, hvor man arbejde med temaer som eksamensangst eller forløb for stille elever.


Gymnasieliv i tal

Det almene gymnasium er den ungdomsuddannelse med den største gennemførselsprocent. 84 procent af de unge, som begynder i gymnasiet, får en studenterhue.

36 procent af en årgang har en almen studentereksamen (STX), når de er fyldt 20 år. 10 procent har en studentereksamen fra et handelsgymnasium (HHX), otte procent fra HF og fem procent fra et teknisk gymnasium (HTX), når de er fyldt 20 år.


  • 71 procent af gymnasieeleverne svarer, at de har en høj livstilfredshed.
  • 31 procent af eleverne siger, at karaktererne spiller en meget stor rolle. I 1996 svarede 17 procent, at karaktererne spillede en meget stor rolle.
  • 9 procent føler sig ofte ensomme.
  • 12 procent føler sig dagligt stressede.
  • 21 procent af eleverne sover mindre end syv timer om natten. For drenge er tallet 26 procent.
  • Typisk er skoledagen er fra klokken 8 til 15. Man beregner en til to timers daglige lektielæsning foruden de skriftlige afleveringer, som skolerne prøver at planlægge så eleverne ikke skal bruge mere end 12 timer om ugen på det skriftlige arbejde.


Sådan gjorde vi

  • Denne artikel bygger på interview med studievejleder Pernille Sørensen fra Dronninglund Gymnasium i Nordjylland, Tina Aahave fra Marseliesborg Gymnasium i Aarhus, Gunhild Hansen og Ida Wernberg fra Rødovre Gymnasium ved København og Esben Laursen og Linda Søndergaard Petersen fra Solrød Gymnasium på Sjælland.





Her er de fire problemer, gymnasieelever kæmper mest med