Mellem 200 og 300 mennesker var mødt op for at mindes ofrene for tragedien, hvor en britisk jagerbomber styrtede ind i den franske skole i København.
Da andre flyvere fløj over København, troede flere fejlagtigt, at den brændende bygning var målet for togtet, og kastede bomber mod skolen. I alt 86 børn og 13 voksne døde i flammerne i 1945.
Iblandt de mange fortrinsvist ældre mennesker står 70-årige Anne Lise Jespersen. For hende bringer det personlige minder frem at være til stede. Hun gik nemlig i fjerde klasse på den franske skole, da tragedien skete, og mistede en stor del af sine klassekammerater.
– Det er sådan noget, man lever med resten af sit liv, siger hun bevæget.
Til alt held var hun nået ned i beskyttelseskælderen og slap helt uskadt fra skolen.
Dengang var det heller ikke kutyme, at man talte om tingene. Først i de senere år er Anne Lise Jespersen begyndt at tale om hændelsen med venner og gamle klassekammerater, men det er stadig ikke nemt at tale om det den dag i dag, siger hun.
I flokken står flere øjenvidner til tragedien. Blandt dem, der også har været stærkt påvirket af bombningen, er Henry Fagerli-Nilsen. Han var blandt de første fra Københavns vagtværn, der blev sendt ud til skolen.
– Det så jo frygteligt ud. Der var brand, knuste vinduer, fortrappen var ødelagt, og murene var beskadiget, mindes Henry Fagerli-Nilsen, der i dag er 83 år.
Også bombningen af Shellhuset blev mindet i går. Shellhuset var det tyske sikkerhedspolitis hovedkvarter og målet for de britiske bomber. Det anslås, at cirka 100 tyske politifolk og danske håndlangere blev dræbt, men også otte gidsler og ni britiske flyvere mistede livet under angrebet. Han husker stilheden på stedet. Der var ingen skrig fra bygningen.
– Børnene i kælderen havde det jo godt, men resten var blevet dræbt eller kvæstet. Der var ingen situationer midt imellem, siger Henry Fagerli-Nielsen.
/ritzau/