Kirkeminister Bertel Haarder (V) vil inden sommerferien fremsætte et vidtgående lovforslag, som giver landets muslimer og jøder mulighed for at bruge folkekirkens bygninger til at fejre gudstjeneste. Baggrunden for forslaget er ifølge ministeren, at Danmarks mere end 2000 folkekirker ikke udnyttes i tilstrækkelig grad.
– Som tidligere integrationsminister er det en særlig glæde for mig at tilbyde muslimer i Danmark, at de kan bruge folkekirken til fredagsbøn. Samtidig vil vi få en bedre udnyttelse af kirkens bygninger. Vi overvejer en form for brugerbetaling i forbindelse med den bredere brug af folkekirkerne, siger Bertel Haarder.
Vedtages forslaget, vil muslimer kunne samles til fredagsbøn i folkekirken, og lørdag vil det være muligt for Danmarks jøder at mødes på sabbaten.
Kunsthistorikeren og sognepræsten Anne-Mette Grav-gaard, som blandt andet har været konsulent på indretningen af det multireligiøse andagtsrum i Københavns Lufthavn, siger, at der i kristendommens 2000-årige historie er flere eksempler på, hvordan kristne har delt gudstjenesterum med mennesker af anden tro.
– Udfordringen ved den bredere brug af kirken er korset, som står centralt i mange sognekirker. Vi er en forargelse for jøder og muslimer med vores kors, men hvis man arbejder med udskiftelige symboler, som man for eksempel har det i andagtsrummet på Thule Airbase på Grønland og i FN's hovedkvarter i New York, vil det problem kunne løses, siger Anne-Mette Gravgaard og tilføjer:
– En stor del af de nyere danske kirker er indrettet med så få markante, kristne symboler, at det ikke vil være svært at bruge dem som multireligiøse bederum.
Departementschef i Kirkeministeriet, Jacob Heinsen, som blev hentet fra Finansministeriet til Kirkeministeriet for at hjælpe med at bringe orden i det lille ministeriums økonomi, kalder Bertel Haarders forslag økono-misk fornuftigt.
– Hvis ordningen bliver en succes, vil det kunne forbedre folkekirkens økonomi med mellem 10 og 20 millioner kroner på årsbasis alene i Københavns Stift. Og med de penge vil vi kunne sikre den høje standard for vedligeholdelse af folkekirkens historiske bygninger, siger Jacob Heinsen.
Bertel Haarder afviser, at forslaget alene har til hensigt at gavne folkekirkens økono-mi. Han ser det også som en gestus over for landets store muslimske mindretal.
– Nu behøver muslimerne ikke nogen stormoske i det centrale København. Nu får de i stedet mulighed for at vælge mellem talrige centralt beliggende kirkebygninger, siger kirkeministeren.
Departementschef Jacob Heinsen oplyser, at Kirkeministeriet i øjeblikket er i forhandlinger med Billetnet om administrationen af ordningen med den multireligiøse brug af landets folkekirker.