EU opgiver fælles regler mod racisme

Dansk modstand er med til at stoppe fælles regler mod racisme og fremmedhad. Regeringen ligger under for Dansk Folkeparti, lyder kritikken

Fire års arbejde for fælles EU-lovgivning mod racisme og fremmedhad har været forgæves.

Efter endnu et mislykket forsøg på at skabe enighed mellem EU's 25 medlemslande, har EU-Kommissionen netop valgt at skrotte et såkaldt rammeforslag om racisme og fremmedhad.

Forslaget, som blev fremlagt i 2001, skulle fastsætte en fælles definition og ens strafferegler for racisme og fremmedhad.Men fra stort set samtlige medlemslande har der været modstand mod dele af forslaget, som derfor er trukket tilbage.

Landene var blandt andet uenige om, hvorvidt det skal være ulovligt at benægte nazismens forbrydelser. Et flertal af landene støttede forslaget, men modstand fra Danmark, Storbritannien og Irland gjorde det umuligt at skabe den nødvendige enstemmighed.

Danmark er i udlandet blevet kritiseret for at fungere som europæisk distributionscentral for materiale om holocaust-benægtelse, men justitsminister Lene Espersen (K) står fast på den danske beslutning.

- Selv om der er alt mulig grund til at tage afstand fra det, vil vi ikke forbyde folk at sige, at jødeudryddelserne ikke fandt sted eller noget andet i den dur. Men vil vil gribe ind, hvis man udtaler sig forhånende eller nedværdigende om andre, og det har vi allerede reguleret i den danske straffelov via racismeparagraffen, siger Lene Espersen. Hun betragter EU-forslagets endeligt som en konsekvens af forskellige opfattelser af, hvad racisme og fremmedhad er.

- Nogle lande har en meget restriktiv lovgivning på grund af deres historiske fortid. Men vi mener, at man skal være meget varsomme med at indskrænke ytringsfriheden på grund af nogle ganske få personers holdninger, siger Lene Espersen.

Niels Erik Hansen, leder af Dokumentations- og Rådgivningscenteret om racediskrimination, ser regeringens holdning som en konsekvens af samarbejdet med Dansk Folkeparti.

- Der er ingen grænser for, hvor hårdt der skal reguleres og straffes, når eksempelvis de yderligtgående muslimer i Hizb-ut-Tahrir truer jøderne. Men når det gælder andres ret til at udtale sig, kan man ikke støtte strammere regler, og det skyldes formentligt, at regeringen ikke vil sætte sig op imod Dansk Folkeparti, der er stærke modstandere af det her forslag, siger Niels Erik Hansen.

Han forstår ikke den danske holdning til holocaust-benægtere og siger:

- Regeringen siger, at den vil gribe ind, hvis der tales nedværdigende eller forhånende om jøder. Spørgsmålet er, om ikke mange jøder føler sig forhånet, når man i Danmark frit kan benægte de millioner af dræbte jøder under krigen.

Dansk Folkeparti er godt tilfreds med, at forslaget om fælles EU-regler nu skrottes.

- Vi har vidt forskellige traditioner og holdninger til, hvordan man bør håndtere racisme og fremmedhad, siger retsordfører Peter Skaarup. Han tror dog, at forslaget vil vende tilbage.

- Det er som om, at den store modstand mod EU-forfatningen i øjeblikket får EU-systemet til at gemme alle upopulære sager væk. Og det her er en meget upopulær sag, fordi den netop er udtryk for EU's ønske om en ensretning af holdninger og værdier, siger Peter Skaarup.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk