En modig virksomhed under Dell i Nashville i USA har afvist en gruppe muslimers krav om at få fri i arbejdstiden til deres bønner. Kravet er symptomatisk for den udvikling, der i disse år finder sted i Vesten. Men hvor man i USA afviser kravene, accepterer vi i Europa at blive balkaniseret.
Overalt sætter muslimske enklaver sig på samfundet og spreder sig med en faretruende børneproduktion som ringe i vandet. Således spreder denne kultur, hvis præstationer i det udemokratiske, fattige, og underudviklede Arabien er tydelige for alle, der gider læse FN's eller OECD's rapporter, sig ud over det Vesten, der for de fleste muslimer er selve fjendebilledet.
Konflikten bliver for hver dag tydeligere – og det er efterhånden vanskeligt at bevare troen på en fredelig afslutning på det multikulturelle eventyr.
Malmö er i dag som så mange andre europæiske forstæder – tænk bare på Hundige, Kokkedal, Nørrebro, Gellerup, Vollsmose, Mjølnerparken osv. – regeret af voldelige indvandrerbander med stærk rod i den islamiske verden.
Hvem husker ikke sejrs-karavanerne gennem vore gader efter 11. september 2001? Kun et fåtal af dem taler dansk, har danske bekendte, og endnu færre føler sig som en del af Danmark. De føler sig som palæstinensere, irakere, tyrkere og somaliere.
Og lad os nu, hvor det er tredjegenerationsindvandrerne, der huserer i vore gader, én gang for alle dræbe myten om, at integrationen kommer med tiden. Den kommer slet ikke. Ligesom den ikke kom i Kosovo, hvor muslimernes befolkningsvækst efter 100 år muliggjorde, at de kunne fortrænge de oprindelige folk.
Danmark er et godt land. Og mange indvandrere – også fra muslimske lande – forstår og holder af det. Men troen på at kunne skabe en multietniske pendant til USA har ødelagt vort gode udgangspunkt. Hvor USA har ladet sig berige af stærke individer, lader Europa sig trække ned af folk, der nærer det inderligste had til vort samfund, vor kvindefrigørelse og vort demokrati.
Hvor USA lod sig berige, lader vi os bekrige.
Vi har ikke bare købt katten i sækken. Vi er tæt på at have solgt vort land for hule principper om medmenneskelighed og humanisme, der i sidste ende vil vise sig at blive enden på mere end et halvt århundredes fred i Europa.
Hvem mon redder os, når Europa skal dele skæbne med Balkan? Forhåbentligt kan vi regne med amerikanerne, der i Nashville har vist et mod, som europæerne burde have haft for mange år siden.
Morten Messerschmidt, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti