Max har lært at lege

I løbet af de fem måneder, Max har fået ABA-træning, har han udviklet sig fra at være helt isoleret til at have et sprog og til at lege med andre børn

Max kan selv sige, om han vil ned i gården for at cykle. At være i stand til at udtrykke følelser og tanker er et stort fremskridt i forhold til før han fik ABA-træning. -- Foto: Kristian Djurhuus.
Max kan selv sige, om han vil ned i gården for at cykle. At være i stand til at udtrykke følelser og tanker er et stort fremskridt i forhold til før han fik ABA-træning. -- Foto: Kristian Djurhuus.

Fireårige Max hopper rundt i sofaen, mens han ser Bamses Billedbog på tv. Lillesøster Anna, der netop er fyldt et år, forsøger at hoppe med. Men hun har først lige lært at gå i lørdags, så hun er ikke helt sikker på benene endnu.

– Nogle autistiske børn er meget passive, men andre er der gang i hele tiden. Max er en af dem med et ret høj energiniveau, smiler Tina Obel og hentyder til den heftige aktivitet i sofaen.

Max fik stillet diagnosen autisme i november 2004. Hans forældre, Tina Obel og Ion Lope, havde inden da haft på fornemmelsen, at Max kunne være autist, så de havde "luret mulighederne af". Derfor kom Max næsten omgående med i Københavns Kommunes pilotprojekt, hvor 23 børn skal have ABA-træning i en to-årig forsøgsperiode. Træningen foregår ikke i specialbørnehave, og det havde indflydelse på, at Tina og Ion valgte ABA.

– Vi tror på, at ABA giver Max nogle bedre muligheder i livet. I stedet for at tilpasse verden til ham, så skal han lære så meget, som han nu er i stand til, og dermed udnytte hans ressourcer, siger Ion.

Tina og Ion havde svært ved at se, hvordan det kunne hjælpe Max at sætte ham i en specialbørnehave med andre børn med autisme.

– Man lærer af at se, hvordan andre gør. Vi kunne ikke se, hvordan Max, som har svært ved at få kontakt med andre børn, skulle få noget ud af, at være sammen med børn, der har samme problem, siger Ion.

– Vi kunne på ingen måde få minus og minus til at give plus, supplerer Tina.

Træningen foregår blandt andet ved "én til én træning". Her sidder træneren overfor barnet i et lokale, som betragtes som barnets hjemmebane. Hvis det for eksempel er sproget, der skal trænes, kan træneren vise ham en gaffel. Barnet skal reagere ved at svare på, hvad han ser, og siger han det korrekt, giver træneren ros og anerkendelse. Sådan bliver man ved og ved indtil barnet har lært ordet. På tilsvarende måde træner man forskellige sociale situationer. Gradvis kan integrerer man ved at invitere et-to børn ind i træningslokalet. Tredje trin er at lade træningen ske udenfor lokalet og blandt et større antal børn i institutionen.

– Vil du med ned i gården at cykle, spørger Ion.

– Ja, svarer Max og finder sin trehjulede cykel frem.

Sådan en ordveksling kan forekomme simpel for de fleste, men er et bevis på, hvor meget Max har udviklet sig.

– Tidligere kunne vi spørge ham om det samme 20 gange, uden at han reagerede. Han kunne desuden kun sætte to ord sammen ad gangen. Nu kan vi faktisk have en simpel samtale, hvor han forstår, hvad vi spørger om. Han kan fortælle ting og give det rigtige svar på det rigtige spørgsmål, fortæller Tina.

Tidligere græd Max ofte, og han forsøgte tit at løbe væk fra børnehaven. Han kunne også få udbrud, hvor han slog andre børn for derefter at gå helt ind i sig selv og sidde og råbe "nej."

– Efter omkring 14 dage med ABA har han stort set aldrig sådanne udbrud mere. Han har fået en større ro og fra at være helt isoleret, er han nu interesseret i, hvad de andre børn laver, og han tager initiativ til at lege, fortæller siger Tina.

Max har fundet et videobånd med tegnefilmen "Peddersen og Findus".

– Jeg vil gerne se Peddersen, siger han og rækker videobåndet til sin mor.

– Nej vi skal ikke se mere fjernsyn i dag, siger Tina.

– De første tyve gange han selv tog et initiativ, fik han lov. Men man er nødt til at trappe belønningen gradvist ned. Ude i den almindelige verden får man heller ikke belønning hele tiden, siger hun.

Den forandring der er sket med Max på den korte tid, har bekræftet Tina Obel og Ion Lope i, at de har valgt det helt rigtige for deres søn.

Pilotprojektet løber dog kun frem til slutningen af 2006, og derefter er det endnu uvist, om Max fortsat kan få ABA-træning.

– Vi håber og tror selvfølgelig på, at det bliver et permanent tilbud. Hvis ikke – vil vi forsøge at finansiere behandlingen selv i det omfang, det er muligt. Vi har aldrig været i tvivl om, at det er den rigtige behandling for Max, og når vi nu kan se resultaterne, er der ingen vej tilbage, fastslår Tina Obel.