Britisk indsats mod tvangsægteskaber

Den britiske regering har startet en proces, der skal klargøre, om det skal gøres strafbart at tvinge unge ind i uønskede ægteskab

METTE JØRGENSEN RODGERS

skriver fra Storbritannien

Britiske forældre og imamer, der medvirker til tvangsægteskaber, skal kunne straffes med fængsel, mener britisk politi og flere politikere. I dag kan medvirkende til tvangsægteskaber straffes for forbrydelser som kidnapning og voldtægt, men politiet ønsker, at det skal gøres til en forbrydelse i sig selv at tvinge unge mennesker ind i uønskede ægteskab.

Den britiske regering ser med sympati på forslaget og igangsatte i denne uge en tre måneders konsultationsperiode, der skal klarlægge plusser og minusser ved at gøre det strafbart at tvangsbortgifte unge. I det skriftlige oplæg til konsultationsperioden anerkender regeringen imidlertid, at der potentielt er flere argumenter imod en lov end for. Alligevel mener viceindenrigsminister baronesse Scotland, at en lov vil virke præventiv og dermed mindske antallet af ofre for tvangsægteskaber.

– Tvangsægteskab er et overgreb på menneskerettighederne og en form for hustruvold, som ikke kan retfærdiggøres på et religiøst eller kulturelt grundlag, for ingen af verdens store religioner støtter det. En lov vil være et kraftigt signal om, at dette ikke er lovligt; du kan ikke slippe af sted med det, siger hun.

De forskellige britiske organisationer, der arbejder med især kvindelige ofre, ser tvangsægteskaber som en række overgreb på kvinden, der ikke slutter med vielsesceremonien.

– Bagefter er der den fysiske vold – hvis de er blevet tvunget ind i ægteskab, er der en større risiko for, at de vil blive voldtaget, siger Shaminder Ubhi, leder af den London-baserede hjælpeorganisation Ashiana, til BBC.

– Vi hører historier om voldtægter, bortførelser, bank, tvangsaborter og tvangsgraviditeter.

Derudover er der de kvinder, der blot føler et intenst pres fra deres familier for at acceptere ægteskaber, som de ikke ønsker at indgå, tilføjer hun.

På trods af enigheden blandt hjælpeorganisationerne om det forbryderiske i tvangsægteskaber er mange af dem alligevel imod den foreslåede lovgivning, som de frygter vil få ofrene til at afskrive hjælp af frygt for, at deres forældre bliver sendt i fængsel.

Ifølge dr. Aisha Gill, ekspert i tvangsægteskaber og kriminologi ved Roehampton Universitet, er der grund til at være bekymret.

– Jeg tror ikke på, at loven vil virke efter hensigten. Jo, den vil være et signal til forældre om, at det ikke er acceptabelt, men det kan også opnås gennem for eksempel uddannelse. Jeg frygter, at det kan føre til, at problemet drives under jorden, at flere forældre vil tvinge deres børn til udlandet, og at det vil blive set som en lov imod etniske minoriteter, siger hun til Kristeligt Dagblad.

– At lave en lov betyder ikke, at man stopper forbrydelserne.

Indenrigsministeriet anerkender problemerne, men holder fast i, at noget skal ske. En særlig regeringsafdeling har siden år 2000 håndteret flere end 1000 sager om tvangsægteskaber og har reddet omkring 200 unge, der var blevet bortført til udlandet for at blive gift bort. Ministeriet vurderer, at en lov vil føre til omkring 10 retssager om året.

Britisk politi er især bekymrede for såkaldte æresforbrydelser, der inkluderer æresdrab og selvmord. Ifølge politiet er selvmord blandt asiatiske kvinder i Storbritannien tre gange højere end landsgennemsnittet, og det vil nu efterforske, hvorvidt disse kvinder er blevet intimideret af deres familier. Langt de fleste sager om tvangsægteskaber i Storbritannien omhandler personer med rødder i de tidligere kolonier Indien, Pakistan og Bangladesh. Dr. Aisha Gill frygter imidlertid, at en den foreslåede lov kan misbruges til at flytte fokus fra et problem, der handler om overgreb mod primært kvinder til et immigrationsspørgsmål.

– Jeg kan godt frygte, at dele af højrefløjen vil bruge loven til at lukke grænser – der er kun et lille skridt til at nægte folk fra visse lande adgang til landet, siger hun.

rodgers@kristeligt-dagblad.dk