Kirkens genmæle

Loyalitetsforholdet til folkekirken skal afklares efter Riberssag

TORSDAG DEN 15. SEPTEMBER blev folkekirken ramt af en jordrystelse, da Højesteret sensationelt omstødte de tidligere domme mod den reinkarnationstroende kirketjener Steen Ribers fra Skt. Andreas Kirke i København og gav ham medlemsskabet af folkekirken tilbage. Med den dom underkendte og tilsidesatte Højesteret både biskoppen af København og Kirkeministeriet, som havde ønsket dommen stadfæstet.

I går mødtes så kirkeminister Bertel Haarder (V) og landets biskopper i Kirkeministeriet, og her blev det klart, at en lovændring nu er i vente, hvor loyalitetsforholdet til kirken kommer i fokus. Hvor omfattende lovændringen bliver, er i skrivende stund meget uklart. Men udviklingen skal i udgangspunktet hilses velkommen herfra, fordi Højesterets dom reelt truede med at gøre folkekirken til en tom, tavs og statsdrevet religionsanstalt, hvor den ene tro kunne være lige så god som den anden.

BISPEKOLLEGIET ER er med hensyn til lovgivning og loyalitetskrav ikke enige. En gruppe biskopper ønsker, at det i særlige tilfælde skal være muligt at ekskludere et hvilket som helst medlem af folkekirken, men en anden gruppe mener, at en eksklusionsparagraf kun bør gælde for kirkefunktionærer og menighedsrådsmedlemmer.

Den anden gruppe af biskopper vil givetvis være tilfredse med at få genindført den såkaldte kirkelige garanti, som faldt ud af af Menighedsrådsloven i 1992. Her blev det slået fast, at menighedsrådsmedlemmer ikke " åbenlyst må fornægte kristentroen eller stille sig i afgjort modsætning til folkekirken."

Tilhængere af garanti-paragraffen mener, at hele sagen mod Ribers kunne være undgået, hvis den var blevet bevaret i loven af 1992. Det er muligvis rigtigt, men problemet er her, at Ribers ikke på noget tidspunkt selv har ment, at han åbenlyst fornægtede noget i kristentroen. Reinkarnationstanken truer teologisk set med at gøre de kristne dogmer om inkarnation og opstandelse aldeles meningsløse, men hvordan og hvem skal egentlig definere, hvad det vil sige "åbenlyst at fornægte"? Det forhold trænger til afklaring, hvis paragrafen genindføres.

HVIS DETTE PROBLEM, som reelt er et autoritetsproblem, kan løses tilfredsstillende, er en loyalitetsgaranti fra kirkefunktionærer og menighedsrådsmedlemmer et godt sted at starte og en god model, som vil kunne forhindre mange fremtidige sager i stil med Ribers. Kirkefunktionærer og menighedsrådsmedlemmer udgør ikke en elitær medlemsskare, men de repræsenterer dog kirken udadtil, og et krav om loyalitet er her helt på sin plads.

Derimod er det farligere at begynde at pille ved folkekirkens medlemskabslov, som nogle af biskopperne og De Konservative tilsyneladende vil. De fleste vil mene, at Ribers med sine reinkarnationstanker har placeret sig uden for almindelig kristen bekendelse, men han er døbt i folkekirken og har derfor automatisk medlemsskab.

Det kan man beklage, men hvis Ribers som almindeligt medlem smides ud, er folkekirken godt på vej til at blive noget radikalt andet end den er i dag, nemlig en bekendelseskirke. Og så kan vi få travlt i folkekirken med noget så udansk som et teologisk trospoliti, der givetvis vil kunne halvere kirkens medlemstal på ganske kort tid. holm