Af Morten Rasmussen
Kulturminister Brian Mikkelsen (K), hvorfor inddrog du kulturkanonen i en tale om kampen mod fundamentalisme?
– Det er vel stadig tiladt at holde en politisk tale med mere end et budskab. Og det var faktisk bare det, jeg gjorde. Når forfatteren Kåre Bluitgen oplever, at danske tegnere ikke tør illustrere Muhammed og når komikeren Frank Hvam ikke tør gøre grin med islam, har vi et problem. Og det var såmænd bare det, jeg gjorde opmærksom på.
– Når jeg samtidig taler om kulturkanonen, er det, fordi den netop er udtryk for et demokratisk projekt, en gave til hele befolkningen, som også kan give indvandrere en god adgang til den danske kultur. Men om folk vil bruge den og hvordan de vil bruge den, blander jeg mig ikke i.
Men flere af medlemmer opfatter det, som om de nu er spændt for et politisk projekt?
– Sådan var det aldrig ment. Udvalgene arbejder i fuld frihed, og det her skal netop ikke være et politisk projekt. Det er også derfor, at jeg fra begyndelsen tilstræbte, at alle politiske farver var repræsenteret i udvalgene.
Har du et bud på, hvorfor kritikken har været så skarp?
– Der er sket en misforståelse. Som politiker har jeg jo også holdninger, og på Christiansborg har flere da også sagt til mig, at jeg ikke skulle lade min ytringsfrihed begrænse, selvom nogen måske var uenige med mig. Det er faktisk en vigtig pointe. Men i det her tilfælde er der sket en misforståelse. Kulturkanonen skal ses helt adskilt fra diskussionen om fundamentalisme.
Flere af medlemmerne har truet med at gå. Hvad vil du gøre ved det?
– Jeg har netop i dag haft et møde med formanden for hele kanonprojektet, Jørn Lund, og føler nu, at alle misforståelser er ryddet af vejen. De mest kritiske medlemmer har jeg sendt en mail, hvori jeg forklarer dem, hvad jeg mente og samtidig lægger op til, at jeg naturligvis gerne vil tale med dem, hvis der er behov for det. Derfor tror jeg også, at projektet kan fortsætte som planlagt, så vi snart kan præsentere en samlet kanon som en gave til hele befolkningen.