Tsunami og jordskælv. Ord, som kan få stresshormonerne til at suse rundt i blodet på de fleste. Men den 60-årige Røde Kors-medarbejder Jørgen Kristensen er aldrig stresset. Heller ikke selvom hans arbejdsplads i øjeblikket er det jordskælvsramte område ved byen Islamabad i Pakistan, hvor han leder Internationalt Røde Kors' hjælpearbejde.
Kollegaer beskriver ham som en god planlægger, der har overblik over sin tid, og det er denne egenskab, der gør, at Jørgen Kristensen sjældent bliver stresset.
– Han skaber sig hurtigt et overblik over, hvad der skal gøres, og så prioriterer han tiden. Han smider, hvad han har i hænderne og ændrer planer, når der er behov for det. Han gjorde det nu, hvor han tilfældigvis var i Pakistan, og han gjorde det lige efter juletid sidste år, da tsunamien ramte, siger Lasse Meldgaard, der er programkoordinator for Øst- og Sydøstasien hos Røde Kors. Kollegaerne beskriver også Jørgen Kristensen som lidt af en kamæleon, der kan færdes med lige stor selvfølgelighed på de bonede gulve såvel som i lokale landsbyer, hvor menuen står på tørret fisk og ris. Han kan tale med målgruppen i de lokale projekter, og han kan vise prins Henrik rundt på en måde, så alle føler sig godt tilpas.
Men i modsætning til andre kollegaer, der ofte fortæller vidt og bredt om de mange oplevelser som udstationeret i et katastrofeområde, skal man ikke forvente at høre Jørgen Kristensen underholde med historier og anekdoter om hverken kongelige eller katastrofer.
– Han er meget beskeden og fortæller kun, hvis man spørger, lyder det fra kollegaerne.
Jørgen Kristensen griber gerne rygsækken og vandrer en tur op i bjergene, når jobbet kræver det. Seneste tur var til Nepal, hvor det er meget almindeligt, at man først tager offentlige transportmidler, dernæst kører man i firehjulstrækker så langt, det er muligt, og så vandrer man de resterende otte timer ud til projektet.
– Når han endelig holder fri, skulle man tro, at han har brug for slappe af ved solkysten. Men ferier bruger han også på trekking i bjergene eller sejlture i kano eller kajak. Han er et meget aktiv naturmenneske, der elsker udfordringer, fortæller Randi Bjerre, der er ansvarlig for rekruttering af personale, der bliver udstationeret.
Hun mødte Jørgen i 1992, da blev sendt ud på sin første opgave for Røde Kors. Dengang var hans opgave at lede en flygtningelejr i Kroatien. På grund af hans gode lederegenskaber, fik ham meget tidligt lederansvar.
– Han er dygtig til at skabe holdånd og loyalitet hos sine medarbejdere. Men han har også fundet ud af, at der kan være koldt på toppen, fordi man må træffe vanskelige beslutninger. Men det gør han med stor sikkerhed, og han går aldrig på kompromis, siger Randi Bjerre.
Han brænder for sagen, og hele vejen igennem har det været motivationen for hans engagement i det humanitære arbejde, som desuden altid har førsteprioritet.
– Hvis man er Jørgens nære familie, tror jeg, man har opdaget hvor vigtigt jobbet er for ham. Når man har giftet sig med Jørgen, har man også har giftet sig med Røde Kors, mener Randi Bjerre.