Af de mange jern, en biskop har i ilden, hører fokus på undervisning og pædagogik utvivlsomt til Aalborg Stifts biskop, Søren Lodberg Hvas', favoritpligter.
65-årige Søren Lodberg Hvas er sammen med Fyens Stifts biskop, Kresten Drejergaard, en af de to formænd for biskoppernes dåbsudvalg, der blev nedsat i 2002. Tidligere på måneden udløb fristen for høringssvar til dåbsudvalgets endelige bud på en erstatning for dåbsanordningen fra 1828.
Udvalgsarbejdet har næppe været en sur pligt, og Hvas beskrives da også som en kompetent, nærværende og meget engageret mødeleder. At engagementet også kan føre til prøver på biskoppens temperament tilskrives, at sagen langt fra er ham ligegyldig. Han går dog ikke rundt og raser i al almindelighed. Normalt er Hvas "kun gaver og ingen galde", som det hedder. De to biskopper har blandt andet delt formandsposten for på skift at kunne udtale sig som lægmedlemmer af udvalget.
Søren Lodberg Hvas' første job som uddannet teolog i 1967 var som kandidatstipendiat på Danmarks Lærerhøjskole. Og det er ikke det eneste undervisningsrelaterede, han har beskæftiget med – selvom resten har været sideløbende med præstegerningen. Han har været timelærer på Fanø Navigationsskole og formand for skolekommissionen i Fanø Kommune samt undervist som timelærer på Aarhus Universitet.
Fra 1977 til 1982 var han medlem af biskoppernes arbejdsudvalg om konfirmationsforberedelse og konfirmation. Både som præst på Fanø og siden som domprovst i Haderslev har han medforfattet undervisningsmateriale til konfirmationsundervisning, som udkom første gang i 1985 og indtil videre er solgt i 250.000 eksemplarer.
Lodberg Hvas trådte sine barnesko i Thyborøn. Familien har indremissionske rødder, blandt andre oldefaderen Peder Hvas, som druknede sammen med 11 andre redningsfolk i 1897. Biskoppen har stadig stor kærlighed til den indremissionske lægmandsbevægelse og dens engagement, men knapt så varmt et forhold til indremissionske teologers holdninger – blandt andet i spørgsmålet om velsignelse af homoseksuelle i kirkerne. I den sag blev det ritual, han sidste år sendte ud til præsterne i sit stift, tidligere i år grundlag for det ritual, som seks af folkekirkens biskopper valgte at udsende.
Det var også i Thyborøn, han mødte hustruen Ruth. De byttede som børn glansbilleder og Richs- mærker og blev gift i 1964. "Og hvor han er, er hun og", hedder det om parret, en udtalelse biskoppen tidligere har erklæret sig enig i og tilføjet: "Jeg er rigtig godt gift. Og min vægtning af familien vil enhver forstå, hvis de kendte min familie."
Søren Lodberg Hvas har den længste anciennitet blandt de 10 biskopper. Han var midterkandidaten ved bispevalget i Aalborg Stift i 1991. Her "arvede" han Snedsted-sagen fra sin forgænger. En præst blev på grund af en dåbssag som den første og hidtil eneste frakendt kjole og krave ved præsteretten. "Den værste sag i min embedstid", kalder Hvas den selv og bliver stadig vred, hvis folk kritiserer sagen og ikke har sat sig ind i den.
Søren Lodberg Hvas er også kendt for sin lune og selvironi. Blandt andet underholder han ved festlige lejligheder gerne med vendelbohistorier, der er (næsten) sande. Så må vendelboerne tilgive, at biskoppen er fra den anden side af Limfjorden.