Diskussionen om de tomme vugger har hidtil mest drejet sig om arbejdskraft, folketal og andre problemer for samfundet. Jeg synes, der mangler en behandling af følgerne for familien selv og dens trivsel. Og da er der nogle helt indlysende og objektive kendsgerninger, som vi må have med i debatten.
Hvis man – som sket er – vælger at få sit første barn, når man er 32 år i stedet for det tidligere normale 22 år, kan disse fakta opsummeres i følgende punkter.
1) Man får 10 år mindre sammen med sine børn, endda i en højere alder, hvor man selv måske ikke er så biologisk beredt til de søvnløse nætter.
2) Også bedsteforældrene bliver 10 år ældre, før de får deres første barnebarn, og hvis denne tendens fortsætter en-to generationer mere, vil de blive 20-40 år ældre, før det sker, hvis de da nogensinde oplever det.
Det er svært at vurdere, hvad det betyder, men jeg må tro , at det er en rigdom for børnene at have kendt og levet sammen med de gamle, som på deres side mister den glæde og rigdom, børnebørnene betyder.
3) Den højere fødselsalder kombineret med kvindens faldende frugtbarhed med alderen og mændenes stadig dårligere sædkvalitet vil ofte medføre, at man måske kun når at få det ene barn, som så bliver familiens kæle-dægge, der ikke kan underholde sig selv eller lege med søskende og derfor i al sin vågne tid vil kræve forældrenes fulde opmærksomhed.
4) Det betyder ofte, at børnene ikke får søskende, hvilket kan være et savn både i barndommen og senere i livet, hvor det er en rigdom at have søskende.
5) Vi kendes endnu ikke følgerne af gennem 15-20 år at have hindret kvindens normale cyklus med kunstige midler, men tit kan det føre til forstyrrelse i de normale funktioner, så man ikke kan få børn ad naturlig vej, når man endelig beslutter sig for det. Når man da søger hjælp til kunstig befrugtning, kan det vise sig at være en lang, nervebelastende og usikker proces, der også kan føre til skuffelser, og der er ingen garanti for, at resultaterne altid bliver optimale.
6) Så er der de rent biologiske aspekter. Unge kvinder har de bedste muligheder for at blive gravide og en stærkere krop til at gennemføre svangerskab og fødsel. Desuden viser nye undersøgelser, at kvinder, der har født og ammet som unge og senere, har en markant mindre risiko for at få brystkræft end kvinder, der føder sent eller aldrig.
7) Måske kunne man vælge en anden rækkefølge: at få børnene, mens man uddanner sig og vente med arbejdslivet til senere. Det ville nok forudsætte økonomisk støtte fra samfundet. Men forældre under uddannelse er ikke bundet af otte timers arbejdsdag og kan skiftes til pasning, måske bistået af unge bedstemødre. Når man så er uddannet og har overstået børneræset, behøver en arbejdsgiver ikke at frygte lange perioder med barselsorlov.
8) Endelig: Man behøver ikke at miste rejselivets oplevelser, fordi man har et par børn. Tværtimod kan man få en helt anden kvalitetsoplevelse ud af en tur, der kan deles med børnene, som på deres side tidligt vil opleve lidt af den store verden.
Mads Lidegaard,
Lendemosevej 8, C16,
Nærum
www
De øvrige artikler i serien "Europas tomme vugger" kan læses på www.kristeligt-dagblad.dk