"Da stod Herrens engle frem for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt."
Sådan lyder ordene i Lukasevangeliet, som tusinder af danskere hvert år hører i kirken den 24. december. Det vrimler med engle i juleevangeliet, og her i december måned vrimler det også med engle i alle afskygninger på gader, stræder, juletræer og i kalendere.
– Engle er utrolig fascinerede væsener. Fordi de svæver mellem himmel og jord repræsenterer de også en diffus tro på, at der er noget mellem himmel og jord. De repræsenterer simpelthen et forbindelsesled mellem Gud og mennesker, siger Helle Krog Madsen, leder af Skoletjenesten for Frederiksberg og København.
Herhjemme kender vi englene fra vores kristne kultur, men i virkeligheden optræder der også engle i både jødedom, islam, buddhisme og hinduisme, fortæller Elisabeth Uldall, cand.theol. og forfatter til bogen "Engle".
– Engle er sendebud fra Gud, og i juleevangeliet spiller de en stor rolle. Med julesalmerne, som er utrolig vigtig i vores kultur, har englene fået en helt central rolle, siger hun og henviser til salmer som "Julen har englelyd" og "Velkommen igen Guds engle små".
For kunstnere har engle været et yndet motiv fra renæssancen og frem til i dag. I de ældste malerier er de afbilledet som maskuline, mens de op gennem tiden er blevet mere feminine for nu også at kunne være kvinder, fortæller Elisabeth Uldall.
Ingen ved, hvordan engle ser ud i virkeligheden, så derfor har fantasien kunnet få frit spil.
– Vinger har altid været dragende og spændende. Der er noget magisk over det. Englene symboliserer et glædeligt budskab, lys og varme. Vi har jo set utallige malerier, hvor de har det guddommelige lys omkring glorien.
Elisabeth Uldall mener dog ikke, at de engle, vi hænger på juletræet, har særligt meget med kristendommen at gøre:
– Der er gået lidt pop i det. Der findes jo både engle med nissehuer og tryllestave, og jeg ved ikke hvad. Så noget specielt kristent tror jeg ikke, det er, når folk hænger dem på juletræet, siger hun.
Engle
ukommer af det græske ord angelos, der betyder sendebud. I Det Gamle Testamente fortælles om Gud, der besøger Abraham i Mamrelund, ledsaget af to engle (Første Mosebog, kapitel 18). Men i en række andre fortællinger i Det Gamle Testamente fortælles om engle, der bringer vigtige meddelelser fra Gud. I den litteratur, der opstod i jødedommen op til tidspunktet omkring Jesu fødsel, er der spekulationer omkring en rangorden i skaren af engle, som Gud omgiver sig med. I Det Nye Testamente bebuder englen Gabriel Johannes' og Jesu fødsel, og i Lukasevan-geliet er det en engel, der fortæller hyrderne på marken, at Jesus er født.
Kirkens jul
Op til jul har Kristeligt Dagblad i en række artikler sat fokus på traditioner, skikke og aktiviteter, der hører kirken og julen til. I dag bringes de sidste artikler i serien.