I et fængsel nær München har en mand siddet fængslet nu i næsten et halvt år. Det er tilfældet, selvom ingen dom-stol har dømt ham, og det heller ikke kan bevises, at han har gjort noget kriminelt. Mandens eneste forbrydelse er, at han er kommet til landet uden papirer, og at han er muslim.
Burhan Karim Zangana burde ifølge loven have opholdstilladelse som alle andre irakiske flygtninge i landet, men i myndighedernes øjne udgør han en så stor risiko for samfundet, at han ikke må komme i kontakt med omverdenen. Selvom en domstol nu har meddelt, at det er ulovligt at fastholde Burhan Karim Zangana uden grund, vil myndighederne fortsat ikke løslade Burhan Karim, og det tyske indenrigsministerium begrunder afgørelsen med, at det ikke kan udelukkes, at han muligvis er terrorist eller kriminel.
– Burhan Karim Zangana udsættes for diskrimination, blot fordi han er muslim, for det gør ham mere mistænkelig i myndighedernes øjne. Hvis han derimod havde været kristen, ville han for længst have fået opholdstilladelse. Det er helt uhørt, at et menneske kan fastholdes i isolation her i landet uden, at have gjort noget, siger Edmund Geiger, der er jurist og ekspert i flygtningesager.
Sagen om Burhan Karim Zangana er blot et særligt ekstremt eksempel på den forskelsbehandling, som mange muslimer i Tyskland føler, at de er blevet udsat for lige siden terrorangrebet på USA den 11. september 2001.
– Vi lider under en voksende forfølgelse og forskelsbehandling, siger Michael Muhammad Abduh Pfaff, der leder af den Tyske Muslim-Liga.
Begivenhederne den 11. september 2001 har haft stor indflydelse på Tysklands terrorpolitik, blandt andet fordi det for fire år siden kom frem, at adskillige terrorister bag angrebet på USA havde opholdt sig adskillige år i Tyskland.
De tyske myndigheder har derfor siden 2001 skredet hårdt ind over for islamiske fundamentalister. Adskillige islamiske organisationer er blevet forbudt, politiet overvåger mange moskeer, og efterretningstjenesten aflytter imamer for at finde ud af, om de prædiker had mod det tyske demokrati eller mod særlige befolkningsgrupper. I løbet af de seneste måneder er efterretningstjenesten endda begyndt at hverve agenter blandt muslimer, som imod betaling skal informere myndighederne om eventuelle terroraktiviteter blandt deres trosfæller.
Politiet har gennemført adskillige razziaer mod muslimske trossamfund, nogle moskeer er blevet lukket, og et par imamer er blevet smidt ud af landet. Blandt andre den såkaldte kalif fra Köln, Metin Kaplan, der i sine bønner havde opfordret til mord på politiske modstandere.
– Vi er kommet så langt, at muslimer risikerer at miste deres tyske statsborgerskab, hvis blot der opstår en ren mistanke om, at de sympatiserer med radikale islamiske grupper, siger Michael Muhammad Abduh Pfaff.
– Overalt i verden bliver menneskers rettigheder krænket i kampen mod terrorisme, og muslimske borgere rammes mere end andre borgere, siger Ali Kizilkaya, der leder organisationen Islamrådet i Tyskland.
Adskillige muslimer i Tyskland føler, at de hele tiden bliver draget til ansvar for alle muslimers gerninger overalt i verden.
– Flertallet af Tysklands muslimer, der ikke er fanatikere, er trætte af altid at skulle stå til ansvar for gerninger, som de slet ikke betragter som en del af deres tro. Der findes også fanatiske kristne grupper overalt i verden, men vi forlanger ikke, at tyskerne skal stå til ansvar for, hvad disse grupper finder på, siger Katajun Amirpur, der er journalist ved avisen Süddeutsche Zeitung.
Ligesom i andre europæiske lande har muslimske organisationer i Tyskland i løbet af det seneste år offentligt vist deres fordømmelse af terrorisme.
For eksempel har de arrangeret store demonstrationer imod bortførelsen af den tyske arkæolog Susanne Osthoff i Irak, og lederen af Muslimernes Centralråd i Tyskland, Nadeem Elyas, har for eksempel tilbudt sig selv som gidsel, mod at gidseltagerne lod Susanne Osthoff gå.
Nu har de muslimske organisationer også indgået et samarbejde med tysk politi og indenrigsministeriet med det formål at bekæmpe terrorisme. I en pressemeddelelse lover de muslimske organisationer i den forbindelse at arbejde for at beskytte alle borgere i landet og bekæmpe alle former for hadefuld agitation.
Adskillige muslimer mener, at de har gjort alt for at vise deres gode vilje, og de føler det meget uretfærdigt, at sager som isolationsfængslingen af Zangana kan finde sted. Samtidig har CIA-affæren om den libanesisk fødte Khaled el-Masri, der blev bortført af USA's efterretningstjeneste, CIA, opskræmt mange. Der er en udbredt følelse af, at den tyske regering ikke har spillet nogen god rolle i denne sag, og at politikerne ikke er rigtigt interesserede i at opklare, hvad der rent faktisk er sket.
– Desværre har de tyske politikere reageret meget sent på amerikanernes uhyrligheder og først gjort noget, efter at der er opstået en offentlig debat om sagen. Vi muslimer håber på, at sagen opklares til bunds, og at et mere selvbevidst Tyskland fremover tør forsvare menneskerettighederne, også når det gælder de muslimske borgere i landet, siger Michael Muhammad Abduh Pfaff.
– Jeg forventer, at det tyske parlament kaster lys over sagen om Khaled el-Masri, siger Nadeem Elyas, der er overbevist om, at politikernes håndtering af sagen kan have meget indflydelse på, hvor trygge tyske muslimer kan føle sig i fremtiden.
– Alle borgeres sikkerhed i dette land afhænger af, om man kan være sikker på ikke at blive bortført og tortureret næste dag, siger han.