Formelt set står direktivet fra den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad om total boykot mod alle danske varer på grund af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger stadig ved magt. Men her et par måneder efter præsidentens ordre har den danske ambassade i Teheran stadig ikke modtaget nogen meldinger fra de iranske myndigheder om, hvordan de har tænkt sig at udmønte boykotten.
– Vores iranske forbindelser fornemmer, at handelsboykotten er ved at køle af, siger Danmarks ambassadør i Iran, Claus Juul Nielsen.
– Der har heller ikke været tegn på, at iranske forbrugere på eget initiativ boykotter danske varer, tilføjer han.
På trods af, at Iran – som det eneste land ud over det østafrikanske land Djibouti – har erklæret en officiel handelsboykot mod Danmark, er danske varer således stadig at finde på butikkernes hylder. Alkoholfrie Tuborg-øl står for eksempel stablet i Teherans utallige små kiosker, og iranske børn har stadig mulighed for at supplere deres samling af Lego-klodser.
Situationen giver ambassadøren håb om, at de danske eksportører måske slipper med skrækken i Iran.
– Jeg har ladet mig fortælle, at sagen officielt set stadig er låst – men at der findes en "nøgle" et sted. Problemet er imidlertid, at koordinationen internt i den iranske ledelse kan være svær at gennemskue, så det er svært at sige, hvor sagen ender. Men indtil videre kører de fleste danske virksomheder i Iran videre på dag-til-dag-basis, siger Claus Juul Nielsen, som er tilbage i den iranske hovedstad efter et ufrivilligt ophold i Danmark efter angrebet på ambassaden i Teheran i februar.
Det var netop i de ophedede dage, hvor danske ambassader i hele regionen blev angrebet, at præsident Ahmadinejad kom med sit direktiv, der straks fik EU-kommissionen til at reagere og meddele, at en officiel boykot af Danmark ville blive opfattet som en boykot af hele EU.
For Helle Malmvig, seniorforsker i international politik i Mellemøsten ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er der ikke tvivl om, at udsigten til en handelskonflikt med hele EU har fået den iranske ledelse til at tøve med boykotten mod Danmark.
– I en situation, hvor danske varer er på vej tilbage på hylderne mange andre steder i Mellemøsten, kommer Iran pludselig til at stå meget alene, hvis man for alvor lancerer boykotten mod Danmark. Desuden har den igangværende atomstrid simpelthen fortrængt Muhammed-sagen på den iranske ledelses dagsorden, vurderer Helle Malmvig, der dog ikke vil afskrive muligheden af en genopblussen af kampagnen mod Danmark, hvis det iranske præstestyre kan bruge sagen indenrigspolitisk til at tækkes religiøse fraktioner.
At det iranske styre har magten til at skrue op og ned for boykotten, er heller ikke den danske ambassadør i tvivl om.
– Alt er statsstyret her. Vi har tilmed indikationer på, at angrebet på ambassaden var bestilt arbejde. Politiet foretog sig for eksempel stort set intet for at beskytte bygningen, siger Claus Juul Nielsen, som stadig er i færd med at regne på erstatningskravet til de iranske myndigheder for den grundige rasering af ambassaden, der endnu ikke er genåbnet.
Læs mere under Udland