Hvis en muslim ikke vil begraves i indviet jord, hvis en mor ønsker at lægge legetøj på sit barns gravsted, eller hvis efterladte vil have et særpræget monument, så skal der være bedre plads til at rumme det på kirkegårdene.
I en kronik i dagens avis foreslår Kirkeministeriets departementschef, Jacob Heinsen, at der oprettes særskilte afdelinger på kirkegårdene.
Dels for at imødekomme ønsker om at udsmykke gravsteder mere individuelt, og dels for at have muligheden for at blive begravet i ikke-indviet jord.
Endelig foreslår han, at skovområder rundt om kirker kan inddrages og bruges som skovkirkegårde.
– Tankegangen er, at hvis samfundet bliver mere individualiseret, så må kirkegårdene følge med og give plads til alle. I forhold til for 100 år siden er der en øget forskellighed, så hvis kirkegårdene fortsat vil være for alle, så kan vi ikke bruge en "one size fits all-model", forklarer han.
Jacob Heinsen understreger, at kronikken er et forsøg på at vise, hvilke muligheder der er inden for lovens rammer, og at det er op til den lokale forvaltning at bestyre kirkegårdene.
– Der skal selvfølgelig være en grænse. Det afgørende er, at man ikke på et gravsted krænker andre, men man bør tænke over, at der på kirkegårdene ikke bør være reglement for reglementets skyld, siger han.
Jacob Heinsen peger på, at der flere steder allerede er særlige afdelinger blandt andet for muslimer, men at kirkegårdene kan blive bedre til at finde plads til både personlige udtryk, skovbegravelser og andre trossamfund.
Men muslimerne har ikke problemer med de eksisterende kirkegårde, siger imam Abdul Wahid Pedersen.
– Jeg ved ikke, hvordan det ser ud i hele landet, men i hovedstaden har vi ikke store problemer. Der har været mulighed for at blive begravet korrekt i forhold til islam. Vi benytter os allerede nu af eksisterende afdelinger for eksempel på Vestre Kirkegård, og nu får vi også vores egen gravplads, siger han med henvisning til, at en muslimsk gravplads er på vej i Brøndby.
Jørgen Anker Jørgensen, næstformand i Landsfore-ningen af Menighedsråd, mener også, at mange kirkegårde allerede tager hensyn.
– Der er et øget pres, fordi folk har mere individuelle ønsker, men mange af tingene eksisterer rundt om på kirkegårdene. Man skal vise hensyn, men det duer ikke, hvis det pludselig betyder, at et gravsted påkalder sig alle andres opmærksomhed. Der kan være landsbykirker, hvor man ikke bare kan give folk lov til hvad som helst. Men derfor kan det være en god tanke med særlige områder ved nogle kirker. Menighedsrådene er jo ikke kun bestyrelser for folkekirkens medlemmer, men også for alle andre, siger han.
Samme udmelding kommer fra Klaus Frederiksen, formand for Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.
– Kirkegårdene er nødt til at se i øjnene, at vi har monopol. Der kan godt komme større opblødning i forhold til regler på kirkegårdene, og vi kan blive langt dygtigere til og mere åbne over for specialønsker. Alligevel vil jeg sige, at mit indtryk er, at man langt de fleste steder er åbne for nytænkning.
Kirkeminister Bertel Haarder (V) støtter op om departementchefens kronik.
– Det er en god kronik, som jeg har læst og opfordret Jacob Heinsen til at sætte i avisen, siger han.
Læs også Kronik