Søren Vad Møller debuterer med en roman, der på mange måder er i tidens ånd: Den er monstrøs, springende i tid og rum, fuld af leg med fortællerstemme og identitet og optaget af sjælens ubodelige ensomhed. Postmodernistisk altså, men behøver det være så langtrukket og kedsommeligt?
Hovedpersonen er Anker, der har efternavn til fælles med forfatteren. Han er selv digter, eller rettere han forsøger at blive det, for det er svært at få skrevet det rigtige og endnu sværere at få noget udgivet. Han bor alene i København, arbejder af og til som ufaglært, men lever ellers af kontanthjælp. Når han ikke skriver, drømmer han om kvinder, som han har meget svært ved at komme i kontakt med.
En af hans få kontakter er til Kris, der er studerende og anderledes udadvendt. De har et platonisk forhold til hinanden, diskuterer i timevis, når hun ikke er på rejser i andre lande. En anden kontakt er til Svenja, en ung hjemløs, der blev misbrugt som barn og nu lever et hårdt og ensomt liv i den københavnske underverden. Da hun bliver syg, påtager Anker sig et ansvar for hende og kommer for første gang rigtig tæt på et andet menneske.
Ind imellem beskrivelserne af Ankers københavnerliv springes til drømmeagtige sekvenser og mytiske fortællinger, hvor en bestemt kvindetype, den stærke, handlekraftige amazone, optræder. Amazonen illustrerer Ankers drømme om kvindelig frodighed og styrke, en livskraft, som er en kontrast til hans fortænkte tilbageholdenhed og derfor repræsenterer en mulighed for forløsning.
I mange af bogens passager undslår forfatteren sig ikke for at bruge løs af klicheer fra en skrækromantisk forestillingsverden fuld af ensomme riddere i raslende rustninger. Klicheerne, den voldsomme ordrigdom, de svulstige billeder er måske et bevidst stiltræk som udtryk for Ankers bevidsthed. Men det bliver – mange hundrede sider igennem – kedsommeligt, ligesom hele amazonemotivet virker fortænkt og uvedkommende: Hvad er der egentlig af kunstnerisk sprængstof i dette noget entydige kvindebillede?
Søren Vad Møller kan skrive. Det viser glimrende passager med præcist, udtryks-fuldt sprog. Men der skal luges ud og stilles skarpere på det, der vel egentlig er hovedærindet: at skildre en ensom storbyungdom, hvor familiære tilhørsforhold synes stort set fraværende.
**Søren Vad Møller: Enegang – Anden der vandrer. 408 sider. 299 kroner. Lindhardt og Ringhof.